CeBIT skaber nyt marked

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. marts 2006.


Det lille softwarehus MatchWare præsenterede en ny udgave af mindmapping-værktøjet OpenMind på messen.

Det er igen blevet hverdag i MatchWares århusianske lokaler efter en hektisk uge på verdens største it-messe CeBIT, der sluttede i sidste uge. Ané Gyldholm er i fuld gang med at følge op på de mange kontakter, som blev etableret, og som nu skal omsættes i salg.
- Jeg har været på CeBIT mange gange, men det er første gang, jeg har oplevet, at vi havde et produkt, som fik folk til at tabe underkæben, siger hun.
MatchWare præsenterede den få måneder gamle OpenMind 2, som er en applikation, der kan bruges til at organisere ideer fra for eksempel brainstorming, møder og workshop til mind maps, som igen kan bruges direkte i en præsentation.
Den nye version indeholder en funktion med en tidslinje, så ideerne fra en brainstorm hurtigt kan organiseres til de første hjørnesten i organiseringen af et egentligt projekt. Den funktion fik ifølge Ané Gyldholm markante reaktioner frem hos kunderne.
- Mange fortalte os, at de bruger MS Project til at håndtere projekthåndtering, men at det tager lang tid for dem at organisere et projekt efter idearbejdet. Så de kunne i den grad se mulighederne i tidslinjen, fortæller hun.
- En anden reaktion kom fra et stort reklamebureau, der fortalte, at de betragter metoden, som den bedste måde at lave billige men gode proof of concept til kunder på. Så her åbner et nyt marked sig for OpenMind, fortæller Ané Gyldholm.
MatchWare har ellers sit fokus på skolemarkedet i Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig og USA. De 25 ansatte fordeler sig på kontorer i de fem lande, og de 10 faste udviklere sidder i Århus og England.
- Vores første produkt Mediator til multimedieproduk­tion blev lanceret i 1993. Og da version 2 viste sig at sælge godt til skoler, fortsatte vi ad den vej, fortæller Ulrik Merrild, der er direktør og medstifter af MatchWare.
Lige nu har han base i Tampa, Florida, hvor han driver det amerikanske kontor. Her arbejder han efter samme strategi som i Europa. Det vil sige med fokus på at demonstrere produkterne for lærere på møder frem for mere traditionel markedsføring.

Boks:
CeBIT 2006
Efter en uges udstilling pakkede 6.262 udstillere sidste onsdag deres stande sammen i Hannover Messecenter, med 20 procent flere ordrer på blokken end sidste år.
Til gengæld havde "kun" omkring 450.000 gæster besøgt de 24 haller. En betydelig tilbagegang i forhold til sidste års 480.000 besøgende.
Antallet af besøgende fra USA steg med 28 procent.
Arrangørerne havde i år relanceret den del af udstillingen, der er specielt rettet mod de mindre og mellemstore virksomheder. Og CeBIT SME Forum registrerede en besøgsfremgang på 30 procent.
I alt angav 250.000 besøgende, at de kom fra virksomheder med færre end 500 ansatte.
Kilde: End-of-show report for CeBIT 2006

OriginalModTime: 23-03-2006 14:33:44




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere