Fortsat forventninger om fart på it-investeringer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. februar 2006.


Intet ser ud til at kunne true den gode stemning i dansk økonomi. Og forventningerne til it-investeringer vokser igen i den offentlige sektor.

Den gode stemning har bidt sig fast, og for fjerde kvartal i træk kommer IDC Nordic og Computerworlds It-investeringsindeks i første kvartal 2006 ud med en værdi på 3,1 og dermed tæt på de 3,3, hvor It-investeringsindekset toppede for et år siden.
Dermed har danske virksomheder og offentlige institutioner forventninger om at holde foden på speederen, når det gælder investeringer i informationsteknologi.
Forventningerne til it-investeringerne i 2006 tegner altså foreløbig til at følge økonomien, der igen i år ser ud til at vokse ekstraordinært hurtigt. Den seneste prognose fra Danske Bank tyder på en økonomisk vækst i dansk økonomi på 3,3 procent mod 3,6 procent sidste år - en opjustering på 0,8 procent i forhold til bankens seneste analyse.
- I øjeblikket er der ikke udsigt til, at noget kan ødelægge den gode stemning. Vi forventer, at den totale it-vækst i Danmark vil ligge på niveauet fire til seks procent - både i år og de kommende år, siger administrerende direktør Per Andersen fra IDC Nordic.
De største trusler mod økonomien er en fortsat eskalering af konflikten om profet-tegningerne samt en begyndende overophedning af økonomien, fordi ledigheden fortsat er for nedadgående. Et niveau på 125.000 ledige inden 2007 risikerer at udløse pres på lønninger samt priser og dermed skubbe inflationen i vejret.

Men Per Andersen tror ikke, at hverken profet-konflikten eller vækstpresset vil rokke båden, så det kan mærkes.
- Vi ser en stabil udvikling, hvor især projektservice får glæde af, at mindre og mellemstore it-konservative virksomheder nu for alvor begynder at kigge på, hvordan teknologien kan bruges mere avanceret og dermed har behov for nye løsninger og integrationsprojekter, siger Per Andersen.

Han peger også på, at interessen for it-investeringer i den offentlige sektor igen ser ud til at tage fra. Indeksværdien på 3,0 for de offentlige institutioner er nu ved at nå det interesseniveau for it-investeringer, som eksisterede, inden det politiske spil om kommunalreformen for alvor gik i gang.
- Nu er politikerne valgt, og sammenlægningsudvalgene er i arbejde, så de it-projekter, der er nødvendige for at gøre kommunalreformen til virkelighed, begynder at tage form. Men det bliver ikke nogen investeringsfest med omstilling til serviceorienteret arkitektur eller store nye borgerbetjeningskoncepter, for i første omgang vil man koncentrere sig om at integrere og få de nye enheder til at fungere fra den 1. januar, siger Per Andersen.

Billedtekst:
opjustering - I øjeblikket er der ikke udsigt til, at noget kan ødelægge den gode stemning. Vi forventer, at den totale it-vækst i Danmark vil ligge på niveauet fire til seks procent - både i år og de kommende år, siger administrerende direktør Per Andersen fra IDC Nordic.

Billedtekst:
kommunalreform Indeksværdien for de offentlige institutioner er ved at nå interesseniveauet for it-investeringer, inden det politiske spil om kommunalreformen for alvor gik i gang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere