Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. december 2005.
E-Boks melder om stigning i oprettelser fra dag ét, og fagforeningerne er positive over for gevinsten.
Allerede på andendagen for den første digitale lønseddelkørsel havde godt halvdelen af de statsansatte oprettet en e-Boks. Det er de kontante tal fra e-Boks selv, der med stor sikkerhed kan sige, at op mod 70.000 af de godt 135.000 statsansatte har oprettet en e-Boks, så de kan se deres digitale løn.
Årsagen til, at e-Boks kan følge udviklingen med så stor sikkerhed, er, at de mange lønsedler bliver lagt i kø, og først bliver postet, når folk opretter en e-Boks. Dermed kan e-Boks løbende registrere, hvor mange lønsedler der er forsvundet fra køen.
- Men vi har ikke kunnet registrere noget tilsvarende stort pres på vores telefonsupport, så folk må jo kunne finde ud af det, siger adm. dir. for e-Boks, Henrik Andersen.
Meldingen om succes glæder de statsansattes chefforhandler, Peter Waldorff fra Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, der på de statsansattes vegne har været med til at stille en række krav til Økonomistyrelsen for at undgå, at de it-svage medlemmer bliver ladt i stikken. Bekymringen for A- og B-hold i forbindelse med overgangen til digitale lønsedler, har ellers været nærværende for organisationerne, men i sidste ende besluttede man alligevel at bakke op om planen, selv om den indebar elementer af tvang.
- Hvis man imødekommer kravene om pc-adgang til alle, er den positive tilgang den rigtige. Der kommer jo flere og flere digitale tjenester i folks liv, og hvis vi med en digital lønseddel kan hjælpe folk til at blive fortrolige med teknologien, er det en god udvikling, siger Peter Waldorff, der understreger, at de statsansattes modkrav til Økonomistyrelsen er vigtige. Det er blandt andet krav om netcafeer og en ordentlig informationsindsats og vejledning.
Peter Waldorff har selv modtaget lønseddel fra HK i godt to år og har udelukkende positive erfaringer med det.
- Men jeg mener også, at det skal følges tæt og forventer egentlig, at der kommer indkøringsvanskeligheder. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter dialogen med Økonomistyrelsen, så vi hele tiden sikrer, at ingen kommer i klemme, siger han.
Mange af de medlemmer, som Peter Waldorff repræsenterer, har reelt ikke fået noget valg. Beslutningen er truffet af institutionerne selv, uden at de ansatte nødvendigvis har fået noget at skulle have sagt. Den generelle holdning er dog, at et forholdsvist harmløst digitaliseringsprojekt som lønsedlerne trods alt er en god måde at lære de mindre it-begejstrede de digitale løsninger på. Det gælder blandt andet Skat, som de fleste danskere er i kontakt med - men som dog kræver noget mere it-finesse at bruge end den meget simple e-Boks, hvortil der gives adgang med både digital signatur, fælles pinkode, via Netbank eller e-posthus.
- Der har været en bred enighed om, at dette kan bidrage til et kompetenceløft, og den har de faglige organisationer med det samme fanget. Vi har været enige om, at alle skal kunne få adgang til deres lønseddel, og derfor er hele projektet forløbet i en fælles forståelse, siger Annelone Jensen fra Økonomistyrelsen, der har været ankermand på projektet.
Hun mener ikke, at tvangs-elementet i praksis er et problem, da det er sådan, den slags ting normalt gøres.
- Det er præcist som dengang, man erstattede lønningsposen med indbetaling på en bankkonto. Dengang var det bare sådan, og i dag er der ikke nogen, der har et problem med det.
I Dansk Industri følger man udrulningen med interesse, men der er ikke umiddelbart nogen drøftelser om at agitere for en tilsvarende overgang i det private erhvervsliv.
- Vi synes bestemt, det er et skridt i den rigtige retning, men i det private erhvervsliv er man nødt til at afvente, at det sker ad frivillighedens vej. Men redskaberne er til stede, og mange er allerede i gang, siger John Sarborg, der er chefkonsulent i ITEK under Dansk Industri.
Billedtekst:
Nem opgave - Folk må jo kunne finde ud af det, siger adm. dir. for e-Boks, Henrik Andersen, og begrunder det med, at man ikke har konstateret pres på telefonerne i forbindelse med indførelsen af digitale lønsedsler.
Foto: Hans Juhl .
