Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
Fælles ressourcer: Grid-teknologien, som er en vision om distribueret adgang til hardware-ressourcer på tværs af organisationsgrænser og netværk, ligger et stykke ude i fremtiden. Men i mindre skala kan den give nye muligheder internt i virksomhederne.
Klynge- eller grid-teknologi er et af de begreber, der ofte spås en stor fremtid, og det er let af forstå hvorfor: Potentialet er en billig måde at give distribueret adgang til hardware-ressourcer. Princippet kendes fra det såkaldte seti@home-projekt, hvor computerbrugere verden over via en screensaver sætter deres pc til at hjælpe med til at lede efter signaler fra rummet, der tyder på intelligent liv, ved at foretage delberegninger af langt større kalkulationer. Disse grid-principper benyttes også i forskningsmiljøer til at løse talknuser-opgaver, der tidligere ville have krævet adgang til bekostelige supercomputere.
Nu står selskaber som Hewlett-Packard (HP), IBM, Oracle og Sun Microsystems bag hver deres variant af en vision om at overføre disse principper til erhvervslivet og dermed gøre det muligt for virksomhederne at bruge grid-teknologi til at skaffe både beregnings- og lagringskapacitet.
Der er imidlertid et stykke vej endnu. Problemerne, der skal løses, er dels psykologiske og dels teknologiske.
Den psykologiske udfordring hænger sammen med, at den enkelte virksomhed og dens it-afdeling har været vant til at have "ejerskabet" af deres it-ressourcer. Skal virksomhedens ressourcer - eller bare nogle af dem - indgå i en klynge eller et grid til deltagernes fælles bedste, kræver det en helt ny måde at tænke på, og det vil i mange virksomheder blive vanskeligt at argumentere for nye investeringer.
Den teknologiske udfordring ligger i, at denne deling af ressourcer på tværs af organisatioriske enheder og netværk vil kræve fælles, åbne standarder. Der blev godt nok allerede i slutningen af 90'erne etableret et såkaldt Global Grid Forum (GGF), som har specificeret en række af de elementer, der skal til for at etablere et grid - herunder et globus-toolkit, der er en open source-implementering af disse specifikationer. Dette forår gik så en række it-selskaber sammen i en Enterprise Grid Alliance (EGA), som skal udvikle modeller for, hvordan virksomhederne kan benytte grid-teknologien uden at kompromittere sikkerheden. Dette arbejde ventes at komme til at tage tre til fem år - blandt andet fordi webservices anses for at være en central teknologi for grid, hvilket kræver helt nye standarder.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der vil gå år, før vi vil se grid i brug til andet end forskning og andre helt tunge beregningsopgaver: Der er allerede løsninger på vej ud på markedet, der tilbyder grid-teknologi i mindre skala - til intern brug i en virksomhed eller organisation. De fleste virksomheder har en stribe pc'er, som står uvirksomme hen mellem fem om eftermiddagen og otte om morgenen. I øjeblikket lanceres løsninger, der tilbyder virksomhederne at udnytte denne ledige kapacitet. Således bruger en gruppe ingeniører og specialister på Fyns Amts grundvandskontor ledig computerkapacitet til at beregne vandressourcernes bevægelser over hele øen fra regnfald til grundvand over oppumpning til forbrugerne og via rensningsanlæggene til havet.
Billedtekst:
Mindre grupper: Det er ikke størrelsen, men gørelsen. Selvom grid computing typisk forbindes med store projekter, kan det lige så vel foregå i mindre arbejdsgrupper.
Billedtekst:
Intranet: Grid computing på virksomhedens intranet. Overskydende computerkraft på servere og pc'er sættes i arbejde eksempelvis i banker og medicinalvirksomheder. Alt foregår inden for virksomhedens firewall for at højne sikkerheden.
Billedtekst:
Internet: Grid computing over internettet. Der har længe eksisteret forskningsgrids på tværs af landegrænserne. Også et inititativ som seti@home er distribueret over nettet til en verden af frivillige, der donerer computerkraft.
