Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
Chipkort: Flere og flere af danskernes plastickort bliver udstyret med en chip, men det er ikke problemfrit. Og kortene udstyres kun med én funktion, selvom teknologien giver mulighed for flere.
Inden årets udløb skal alle gamle dankort efter planen være udskiftet med chipbaserede kort. Og i skrivende stund ventes det, at det i løbet af december bliver besluttet, hvem der skal løfte opgaven med rejsekortet. Rejsekortet, der skal erstatte kort og billetter, bliver til i et samarbejde mellem blandt andet DSB og HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) og bliver ligesom dankortet udstyret med en chip, der både giver en forbedret sikkerhed og flere anvendelsesmuligheder. Der er bare ikke udsigt til, at de muligheder bliver udnyttet i den nærmeste fremtid.
Tendensen med multifunktionelle chip-kort ses mange steder i udlandet, og specielt i Asien er man flere steder langt fremme. I Hongkong kan man for alvor tale om et multifunktionelt rejsekort. Her hedder det elektroniske betalingssystem Octopus, og med det kan Hongkong-kineserne meget mere end betale for at rejse med offentlige transportmidler. Octopus-kortet kan bruges til betaling af så forskellige ting som parkering, dagligvarer og sågar fastfood. Derudover har det 253 forskellige anvendelsesmuligheder, der ikke dækker over betaling.
Det er en udvikling, vi også kommer til at se i Danmark ifølge Niels M. Clemmesen, administrerende direktør i Rejsekort A/S. Det vil kun være et spørgsmål om tid. I udbuddet til rejsekortet blev der lagt vægt på, at den endelige rejsekort-løsning skulle give mulighed for flerfunktionalitet. Eksempelvis at kortet på længere sigt skal kunne bruges som et mere generelt betalingskort.
Ove Bardenfleth Nielsen er projektleder i Dansk Chipkort Forum, en forening under Dansk Standard, der har til formål at koordinere og fremme udnyttelsen af standarder for chipkort.
- Der er i øjeblikket nogle initiativer i gang omkring et fælles europæisk identifikationskort. Sådan et kan kaldes mange ting, men herhjemme kommer det ikke til at hedde et borgerkort, for det er jo et fy-ord, siger han.
Men han pointerer, at han er tilhænger af et dansk borgerkort, og at det på længere sigt vil påvirke udviklingen for chip-kortene. Sikkerheden på fremtidens chip-kort mener Ove Bardenfleth Nielsen vil blive baseret på biometri. Enten i form af fingeraftryk, irisscanning eller ansigtsbedømmelse.
Indtil videre må vi nøjes med at se frem til det næste enkeltfunktions-kort, rejsekortet. Allerede i 2006 begynder de første terminaler at skyde op rundt om i hovedstadsregionen. Og Rejsekort A/S, som står bag det landsdækkende system, venter, at rejsekortet vil kunne bruges i hele landet inden 2010. Selskabet satser på, at kortet kan blive et enormt forretningsområde. Hvis alle rejsende betalte med rejsekort, ville tre millioner rejsekort give over en milliard transaktioner om året. Det er dobbelt så mange, som der foretages med dankort.
Tre konsortier har afgivet tilbud på at levere rejsekortsystemet, og Rejsekort A/S ventes at pege på en vinder i løbet af december måned. Det er ved redaktionens afslutning endnu ikke sket. Af samme årsag er det også svært at vide nøjagtigt, hvilken chip-teknologi rejsekortet bliver baseret på. Ifølge Rejsekort A/S er der stor sandsynlighed for, at der bliver tale om et kontaktfrit smartcard, hvor kort og kortlæser kan kommunikere på op til ti centimeters afstand. Teknologisk set vil det minde om Phillips Mifare-teknologi, hvis interface betragtes som industristandard og bruges i op mod 85 procent af alle transportbilletterings-applikationer i verden.
Det chip-baserede dankort er ved at være på plads i tegnebøgerne, men det har været alt andet end problemfrit. Billede eller ej har været et af de store diskussionsemner. Argumenterne har været både for og imod. Ville det forringe sikkerheden, at der ikke længere var et billede på kortet, og ville den nye og sikrere chip i givet fald opveje forringelsen?
Medejer af det danske konsulentfirma Pluscon Jens Lindboe-Larsen mente, at diskussionen foregik på det forkerte grundlag, fordi dem, der skal tage imod kortet, i mange tilfælde hverken kigger på billedet eller for den sags skyld på underskriften. Han gav desuden udtryk for, at det nye, chipbaserede dankort er betydeligt mere sikkert end det gamle. Chippen, der er en såkaldt EMV-chip (EMV står for Europay, MasterCard og Visa), kan bedst sammenlignes med en lille cpu, og den indeholder blandt andet "intrusion detection". En funktion, der bremser forsøg på uautoriseret læsning og derefter låser chippen. Derudover er chippen meget svær at kopiere.
Desforuden foregår næsten en femtedel af alle transaktioner med underskrift eller over internettet. I de situationer bliver det omsonst overhovedet at diskutere, hvorvidt personlige oplysninger er bedre beskyttet i en chip.
Diskussionen om billede på dankort er ikke slut endnu. Indtil videre tyder det på, at det bliver op til de enkelte pengeinstitutter at afgøre, om de vil tilbyde et alternativt dankort med billede - og mod betaling.
Bedst som bølgerne rullede højt om den sikkerhed, de chipbaserede-dankort ville give, begyndte et nyt problem at dukke op. De fleste steder kunne kortene slet ikke bruges. Chip-terminalerne var endnu ikke certificeret og kunne derfor ikke læse de nye kort - medmindre man brugte den gammeldags magnetstribe. Midt i august kunne Computerworld fortælle, at kun to ud af de tre leverandører af terminaler på det danske marked, havde fået deres terminaler klar til brug. Certificeringen er en omfattende proces, hvor alt fra design, hardware, software og integration til PBS' systemer gennemgås i minutiøse detaljer. Grundlæggende skal chipkortterminalen leve op til en række specifikationer udstukket fra EMVco, som er EMV-selskabernes fælles standardiseringsorgan. Oven i de internationale specifikationer kommer landespecifikationerne, der sørger for, at terminaler og kort er tilpasset det enkelte lands betalingsstruktur. I Danmark skal terminalerne blandt andet være kompatible med det SIM-kort-lignende modul P-SAM, som indeholder en række sikkerhedsmekanismer. Kravspecifikationerne alene fylder omkring 800 sider og er måske til dato de mest teknisk komplicerede specifikationer for en betalingsterminal.
Det sidste problem, det nye chip-dankort er blevet mødt af, er de lange betalingstider. En dankorttransaktion med det nye chip-kort tager op til 20 sekunder længere end med de gamle dankort, og mange butikker frygter, at det giver lange køer. Specielt i den nære fremtid. Dansk Handel & Service forventer en rekordstor julehandel. Sidste år brugte danskerne dankortet 3,5 millioner gange alene den 23. december. Sammenholdt med væsentligt længere transaktionstider giver det et regnskab, hvis resultat de færreste vil bryde sig om midt under gave-slutspurten.
Billedtekst:
Udu: Fint ser det ud på pr-billederne fra Dankort A/S. Men den slags skal man ikke lade sig narre af.
I den verden, vi andre lever i, har det været et værre hyr at få de nye chipaflæsere ti at aflæse chips - og så tager det i øvrigt syv lange og otte brede på de af terminalerne, der er kommet til at virke.
