Håndtryksmobil giver nye RFID-muligheder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. november 2004.


Et nyt cover, der sætter en mobiltelefon i stand til at kommunikere med radiobrikker ved berøring, bringer denne teknologi inden for almindelige brugeres rækkevidde.

trådløs
Monaco: På Nokias årlige mobility-konference i denne uge præsenterede selskabet det første produkt til den nye såkaldte NFC-teknologi (Near Field Communication): Ikke en mobiltelefon, men et cover til en mobil.
Selskabets 3220-telefon udstyres med en scanner, der kan aflæse RFID-radiobrikker, når telefonen føres helt hen til RFID-chippen.
Tanken er, at man skal kunne overføre informationer ved at føre enheden så tæt ved det, man ønsker oplysninger om, at man let berører genstanden, idet radioteknologien højst rækker nogle få cm. Selskaberne bag NFC-teknologien, der foruden Nokia omfatter Sony og Philips, omtaler udvekslingen som et håndtryk.
I og med at man kan udstyre en mobiltelefon, som brugeren i visse tilfælde allerede har, med RFID-scanner, bringes teknologien inden for rækkevidde af nye grupper. RFID-scannere har hidtil været specialiserede enheder til industribrug, der er prissat højere end masseprodukter som mobiltelefoner. For Nokia er det en pointe, at scanneren befinder sig hos brugeren, mens RFID-brikkerne, som kan identificeres og spores, befinder sig i omgivelserne. På den måde bevares brugerens integritet, mens der udveksles mængder af information.
Nokia har allerede foretaget flere forsøg, hvor mobiler med RFID-skannere benyttes til betalingsløsninger i metroer og busselskaber.

Betaling og registrering
Desuden har disse mobiler været afprøvet i en række sikkerhedsløsninger, hvor brugerne ligesom vægtere ved berøring af en række punkter, som er udstyret med RFID-brikker, har dokumenteret, at de har været der og hvornår.
Her har forsøgene vist, at brugerne er gladere for at benytte mobiltelefonen end de tidligere specialenheder, der ofte blev opfattet som enheder, der kontrollerede deres arbejde. På mobilen, derimod, kan de modtage opkald.
Det nye cover til 3220 giver yderligere mobilen de walkie-talkie-lignende push-to-talk-funktioner, og desuden får den en kompasfunktion og indbygget lygte.
Nokia lancerede allerede i foråret en udvidelse til 5140-mobiltelefonen, der gav den RFID-scannerfunktioner, men på det tidspunkt var NFC-teknologien endnu ikke færdigudviklet.

Brugeren bestemmer
Nokia arbejder udelukkede med såkaldt passive radiobrikker. Det skyldes dels, at de forudser, at de anvendelser, der er aktuelle til scannere i mobiltelefoner, skal være af allerbilligste type. Dels er det selskabets opfattelse, at det skal være brugeren, der styrer kommunikationen.
Nokia anser det ikke for formålstjenligt, at mobiltelefonen begynder at kommunikere, blot fordi der er en radiobrik af den aktivt sendende type i nærheden. Disse aktive RFID-chip ventes snarere brugt i industrien og transportsektoren, når de kommer på markedet til næste år.

Billedtekst:
Nokias 3220-telefon udstyres med en scanner, der kan aflæse RFID-radiobrikker, når telefonen føres helt hen til RFID-chippen.




IT-JOB

PensionDanmark

MS Dynamics-udvikler

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere