Mobilitet giver større afkast og glade ansigter

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. oktober 2004.


Løsninger, der gør det muligt at arbejde på trådløse enheder, kan give forbedringer på bundlinien. Samtidig har it-afdelingerne efterhånden tilstrækkelig erfaring til at vide, at de ønsker enkle løsninger.

Der er et stort ønske i virksomhederne om at få mobile løsninger, og it-afdelingerne er ved at have tilstrækkeligt mange erfaringer på området til at vide, hvordan de ønsker disse løsninger skal være. Det er konklusionen på Computerworlds ROI Forums Mobility-arrangement, der samlede over 100 deltagere i tirsdags.
Her fremlagde en række virksomheder eksempler på, at det har givet faktiske besparelser på bundlinien at gøre det muligt for medarbejderne at arbejde på trådløse enheder. Mest markant var udmeldingen fra it-chef Asger Duedahl fra Jelling kommune, som har beregnet, at de 80 medarbejdere, der er gået over til at benytte mobiltelefon eller pda til deres kalender og e-post, sparer en halv time om dagen.
ISS-selskabet Fernley Airport Services, som blandt andet står for rengøring af fly i otte lufthavne i tre lande, har ifølge driftdirektør Gerry Morby reduceret personaleudgifterne med seks procent ved at gå over til at styre aktiviteterne fra lommecomputere med forbindelse via mobilnettet.
Og HTH Køkkener har øget effektiviteten på flere af produktionslinierne på fabrikken i Ølgod med omkring ti procent ved at opsamle data om forsinkelser i produktionen på lommecomputere, som også tildeler medarbejdere og reparatører nye opgaver, fortalte projektchef Jens Christensen.

Fået kalenderen tilbage
Medarbejderne er generelt også er yderst tilfredse med disse løsninger.
- Vi har på en måde givet brugerne kalenderen tilbage i lommen, efter at vi tog den fra dem for et par år siden, da vi gik over til den elektroniske model. Nu ved de altid, hvad de skal. Og de kan tjekke mail i pauserne i møderne, hvilket også betyder, at de reagerer hurtigere. Men man skal på forhånd have forklaret folk, at når det er radiobaseret, kan man komme ud for, at der ikke er dækning, siger Asger Duedahl fra Jelling.
Flere af de virksomheder, der har indført en mobil løsning, har dog oplevet, at nogle af de ældre medarbejdere har det svært med ny teknologi.
- Man skal aldrig undervurdere konservatismen. Der findes medarbejdere over 50 år, for hvem en telefon er en Danmark 2, mens de er rådvilde over de nye mobiltelefoner og pda'er. Vi begik den fejl at anskaffe Bluetooth-hovedsæt. Det kunne 10-15 procent finde ud af, men det var for avanceret for de fleste, sagde it-direktør Peter Spanggaard fra Sundhedsstyrelsen, der har indført en trådløs løsning til embedslægerne.

Skal være enkle
Alle virksomhederne indskærpede, at de mobile løsninger skal være enkle, hvis de skal slå an.
- Mange it-chefer har en håndfuld pda'er liggende i skuffen, som de har prøvet af, for så at opgive dem. Vi er nødt til at tilbyde enheder, der ligner dem, brugerne kender, ellers gør it-afdelingen det for svært for sig selv, sagde Asger Duedahl.

Billedtekst: De fleste af de mere end 100 deltagere i Computerworld ROI Forums Mobility-arrangement var it-chefer, men der var også et pænt antal repræsentanter fra virksomhedernes forretningsmæssige ledelser.

Billedtekst: - Hvis den mobile løsning ikke kan benyttes af Jelling kommunes medarbejdere efter kommunesammenlægningen, tror jeg de vil banke it-chefen for den nye storkommune, så tilfredse er de, sagde it-chef Asger Duedahl.
Fotos: Hans Juhl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere