Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. september 2004.
Danionics fik en fantastisk start, da det blev børsnoteret i 2001. Selskabet havde så meget fart på, at det blev kåret som Danmarks og Europas hurtigst voksende it-firma. Men i marts i år løb batteriproducenten tør for energi.
Den børsnoterede, fynske producent af batterier til små computere og mobiltelefoner, Danionics, er langt fra blevet den erhvervssucces, som det selv og investorerne håbede på, da det blev noteret på Københavns Fondsbørs i januar 2001.
Batteriproducenten kom ellers flyvende fra start og blev i 2001 kåret af Computerworld som Danmarks hurtigst voksende it-virksomhed. Året efter fik Danionics endnu mere hæder, da rådgivnings- og revisorselskabet Deloitte udråbte den fynske virksomhed til at være det hurtigst voksende it-selskab i Europa.
I 2004 endte festen. Pengekassen var ved at være tom, og en betalingsstandsning ventede lige om hjørnet. Derfor indgik selskabet den 31. marts en joint venture-aftale med den Singapore-baserede batteriproducent GP Batteries. En aftale, som Rune Møller, aktieanalytiker fra Jyske Bank, vurderer som dårlig.
- Ifølge aftalen kan GP Batteries efter tre år købe Danionics ud for fem millioner dollars (30,7 millioner kroner). Det svarer til tre kroner pr. aktie, og det er en lav pris. Jeg er overbevist om, at GP Batteries til den tid betaler og derved presser Danionics ud af joint venture-aftalen, siger analytikeren, som har fulgt batteriproducenten tæt de seneste år.
GP Batteries kan komme til at betale en højere pris, men det kræver, at selskabet får gang i indtjeningen igen. Alternativet er nemlig, at GP Batteries betaler Danionics 4,5 gange den gennemsnitlige indtjening i joint venture-selskabets andet og tredje leveår.
Produktion flyttes til Kina
Som resultat af joint venture-aftalen flytter al produktion af Danionics' avancerede lithium-ion polymer battericeller fra Odense til Asien. De første to komplette produktionslinier er sendt til Østen og bliver stillet op i Shenzhen, Kina.
- Jeg er i dag den eneste ansatte i det børsnoterede selskab, siger Henning O. Jensen, som ud over at passe arbejdet som administrerende direktør hos Danionics også midlertidigt sidder i direktørstolen hos EDB Gruppen.
Det giver dog ikke Henning O. Jensen sved på panden:
- Det er en ren juridisk manøvre. Jeg har tidligere vikarieret på direktørposten i EDB Gruppen, men ledelsesgruppen er effektiv og tager sig af det meste, siger han.
Han fortæller, at aktiviteterne fra det børsnoterede selskab er flyttet over i selskaberne Danionics Asia Ltd. og Danionics International. Hele produktionen forlader den fynske hovedstad, men det er planen, at joint venturet beholder en udviklings- og salgsafdeling i Danmark. I Danionics' velmagtsdage i 2001 havde 292 medarbejdere deres daglige gang på fabrikken i Odense.
- Jeg regner med, at der vil være 35 medarbejdere tilbage i joint venture-selskabet her i Danmark, når produktionen er overført til Kina, siger Henning O. Jensen.
Naivt at producere i Danmark
Ifølge Rune Møller fra Jyske Bank er en af de væsentligste grunde til, at det gik så galt for Danionics, at selskabet valgte at producere batterierne i Danmark:
- Det er selvfølgelig nemt at være bagklog, men det var naivt at tro på, at det kan lade sig gøre at producere batterier i Danmark til priser, der kan konkurrere med kineserne.
Han fremhæver dog, at det kun er en del af forklaringen på Danionics' nedtur. Selskabet blev også ramt af den generelle markedsudvikling på markedet for lommecomputere, bærbare pc'er og mobiltelefoner.
- Danionics' batterier er primært blevet brugt i high-end produkter, men forbrugerne har i stigende omfang vendt de dyre produkter med fokus på design ryggen og kastet sig over billigere alternativer. Det har kostet Danionics meget, siger Rune Møller.
Henning O. Jensen kan godt nikke genkendende til den forklaring.
- Den billige arbejdskraft i Kina har presset priserne på batterier i bund. Det er klart, at vi har haft svært ved at konkurrere på prisen, når det er ti gange billigere i arbejdsløn at producere i Østen, siger han.
Alliance kom alt for sent
Danionics var allerede i 2001 tæt på at indlede et samarbejde om produktion af batterier i Asien med selskabet Singapore Technologies Group, men samarbejdet blev forsinket af it-afmatningen, og selskabet gennemførte en dybdegående undersøgelse af markedet. Konklusionen var et klart ja fra kunderne i Asien til Danionics' produkter.
Alligevel skulle Danionics helt frem til marts 2004, før et formaliseret samarbejde med en asiatisk partner blev en realitet. Og da var det i realiteten for sent.
- Danionics skulle have indgået en alliance om produktion af batterier i Asien meget tidligere. Var det sket, er jeg overbevist om, at selskabet havde været et helt andet sted i dag, mener Rune Møller.
Set fra en aktionærs synspunkt har den fynske batteriproducents eventyr heller ikke været noget at råbe hurra for. En aktionær, der købte for 100.000 kroner Danionics-aktier ved noteringen i 2001, vil i dag (kurs 6,1) have aktier til en værdi af sølle 3.050 kroner.
- Går det, som jeg forventer, altså at GP Batteries køber Danionics ud af joint venturet for 30,7 millioner kroner efter tre år, så vil kursen halveres, og aktionæren vil have aktier til en værdi af 1.525 kroner, siger Rune Møller.
Billedtekst: Danionics i Odense blev stiftet i 1994 af to forskere, Ole Stig Nissen og Sten Yde-Andersen, samt Christian Rovsing. Fra 1997 og frem til joint venture-aftalen i marts 2004 var Niels Kryger Andersen (billedet) adm. dir. Foto: Niels Nyholm
Toptekst: Slog konkurrenterne
Da Compaq i 1996 skulle udvikle sit bud på en håndholdt computer, iPaq, inviterede man Danionics til at dyste mod alle de store producenter af batterier, som blandt andet tæller Toshiba, Sony og Sanyo. Danionics vandt ordren, fordi virksomheden tilbød at udvikle batteriet, så det passede med Compaqs ideer til iPaq'ens design.
Toptekst: Børsdebut en succes
Danionics' børsintroduktion var en stor succes. Aktien blev lanceret til 200 kroner og var oppe og runde 240 for at lande på 235 kroner på den første børsdag. Børsdebuten gav selskabet 420 millioner kroner i kassen.
Toptekst: Katastrofalt år 2003
Omsætningen styrtdykkede fra 171 millioner kroner i 2002 til 76 millioner kroner i 2003. Det gik ud over bundlinien, der endte med et rekordstort underskud på hele 116 millioner kroner. Året før tabte Danionics 69 millioner kroner.
Billedtekst: Batteriproducenten Danionics kom flyvende fra start og blev i 2001 kåret af Computerworld som Danmarks hurtigst voksende it-virksomhed.
Billedtekst: Mange succeshistorier er det blevet til for Danionics, men langt fra den erhvervssucces, som selskabet selv og investorerne håbede på.
