Nedtur for tidligere it-flagskibe

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. september 2004.


Flere tidligere it-succesvirksomheder ligger og roder rundt i bunden af Computerworlds liste over landets dygtigste it-virksomheder i 2004. Specielt danske produktionsselskaber har det svært.

Det er ikke specielt morsomt og heller ikke helt retfærdigt, men alle lister har en bund, og det har listen over Danmarks dygtigste virksomheder også. I år falder flere virksomheder, som tidligere har klaret sig fornemt i Computerworlds Top 100-undersøgelser, i øjnene, fordi de er rutsjet helt ned i bunden af listen. Det drejer sig blandt andre om den tidligere vækstkomet Danionics og fiber-producenten OFS Fitel, som stod øverst på Top 100-skamlen i 1999.
Computerworld har sammenlignet regnskabstal for over 300 it-virksomheder i årets Top 100-undersøgelse, men for en stor del af dem gælder, at det ikke har været muligt at få fyldestgørende regnskabstal. Det betyder, at det ikke er alle firmaer, som er med på listen over de dygtigste. I alt 268 virksomheder har opfyldt alle kriterier og været med i kapløbet om at blive Danmarks dygtigste it-selskab.
Fra vinder til taber
Jumbo-pladsen indtages af fiberfabrikken OFS Fitel, som under navnet Lucent blev kåret som Danmarks dygtigste it-virksomhed af Computerworld i 1999. Siden er markedet for fiberoptik gået helt i stå, så det kommer ikke den store overraskelse, at den ligger helt i bunden af tabellen med en omsætningsnedgang på 66,6 procent og store milliontab.
I bunden af listen finder vi også resterne af det krakkede John Trolle-selskab Memory Card Technology (MCT) i Danmark, som i
dag går under navnet Dataram. Det blev i
2001 købt af Dataram-koncernen for 260 millioner kroner. De nye ejere har endnu ikke formået at vende dets stilling som gældplaget og underskudsramt RAM-producent til en sund forretning. I regnskabsåret 2002/2003 faldt dets omsætning med over 50 procent, og selskabet tabte over 170 millioner kroner.
I både OFS Fitels og Datarams tilfælde kan en stor del af skylden for de dårlige resultater tilskrives markedet. Priserne på hukommelse og fiberoptik er hamret i bund siden virksomhedernes velmagtsdage i begyndelsen af det nye årtusinde.
Lysende fremtid blegnet
Samme historie gentager sig for endnu en hårdt prøvet dansk it-virksomhed: Danionics. Selskabet, som fremstiller tynde batterier til eksempelvis lommecomputere og mobiltelefoner, blev spået en lysende fremtid, da det debuterede på fondsbørsen i 2001.
Selskabet havde så meget fart på, at Computerworld i 2001 kårede det som Danmarks hurtigst voksende it-selskab. Siden er den fynske batteriproducent i overlevelsens navn gået ind i et joint venture med en asiatisk partner. Danionics kunne ganske enkelt ikke producere batterier til konkurrencedygtige priser i Danmark.
Fællesnævneren for de tre selskaber er, at de alle har produceret varer (optiske fibre, RAM-moduler og batterier) i Danmark. OFS Fitel holder som det eneste af selskaberne fast i produktionen herhjemme, mens både Danionics og Dataram har reduceret de danske afdelinger til salgsselskaber.
Ikke kun produktionsvirksomhederne i den danske it-branche figurerer på listen over de virksomheder, som har haft det svært i det seneste regnskabsår. Der er også to softwareselskaber.
Det ene er det trængte softwareselskab Digiquant fra Roskilde. Selskabet, som udvikler og sælger afregningssystemer til teleselskaber, har i en stribe år kørt med røde tal på bundlinien. Medarbejderstaben er mere end halveret i løbet af de seneste par år. I 2001 mødte i gennemsnit 323 medarbejdere på arbejde i Roskilde-virksomheden. I 2003 var det tal reduceret til 128 medarbejdere.
Selskabets trængsler kan dog være ovre, da britiske Intec Telecom Systems, som er noteret på børsen i London, købte Digiquant i september 2003 for 71 millioner kroner i aktier.
Også den danske afdeling af softwareselskabet Peregrine huserer i bunden af listen. Dets moderselskab røg ind i en stor skandale i 2003, som både resulterede i en betalingsstandsning og beskyldninger om at have pumpet regnskaberne. Det startede en chokeffekt i hele koncernen, som førte til, at selskabet fyrede alle 28 danske ansatte på nær en.

Toptekst: Tab på en milliard
De tre nederste på Computerworlds liste over Danmarks dygtigste it-virksomheder - OFS Fitel, Dataram og Digiquant - tabte til sammen over 1,1 milliarder kroner i Danmark i det seneste regnskabsår.

Toptekst: Under sine vinger
Schultz Data, som ligger i bunden af Computerworlds liste over dygtige it-selskaber, tog i maj 2004 content management-leverandøren Dansk Internet Selskab under sine vinger, fire år efter den første investering i selskabet blev foretaget.

Toptekst: Valtech kørt af sporet
Det fransk-ejede internetkonsulenthus Valtech har på to år tabt 20 millioner kroner i Danmark på grund af et projet for DSB, der er løbet af sporet. Fiaskoen kostede sidste år internetkonsulenterne et underskud på 22,7 millioner kroner i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere