Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juli 2004.
Danmark har forsømt at etablere et forskningsprogram for sprogteknologi. Det diskvalificerer os nu fra at deltage i et stort europæisk sprogprojekt.
Danmark handicappes nu yderligere på det sprogteknologiske område. En manglende national, strategisk satsning på at få det danske sprog med ind i computernes verden udelukker os fra at få del i en EU-pulje på tre millioner euro, svarende til 22 millioner kroner.
Midlerne skal finansiere samarbejdsprojekter på tværs af grænserne med formålet at lære af hinandens erfaringer med udvikling af blandt andet syntetisk tale, talegenkendelse og oversættelsesprogrammer.
Danmark står alene i Norden med den manglende politiske vilje til en forskningssatsning. Både Sverige, Norge og Finland kan søge projektmidlerne.
- Ansøgninger forudsætter, at landet finder udvikling af sprogteknologi så vigtig, at der er etableret et forskningsprogram for det, og det er ikke sket i Danmark, oplyser Bente Maegaard, der står i spidsen for Center for Sprogteknologi under Københavns Universitet.
Også Tjekkiet, Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig er kvalificerede og med i ansøgningen om samarbejdspuljen.
Disse landes satsninger sker ifølge Bente Maegaard for at kunne opnå de produktivitetsforbedringer og lettelser, der ligger i at få computeren til også at kunne udtrykke sig i tale, "forstå" tale, beherske grammatikken og assistere ved oversættelse mellem to sprog.
- Ved at koordinere de nationale programmer sættes mere skub i udviklingen. Men det selskab kan vi ikke komme med i, siger Bente Maegaard.
Spildte muligheder
Ifølge en EU-rapport fra 2003 har Danmark ellers særdeles gode forudsætninger for at satse på sprogteknologi, men alt for få resultater. De ypperligste er de store lande Tyskland og Storbritannien samt Holland. En strategisk forskningsindsats kan søsættes for 70 millioner kroner. Det viser en ny rapport fra Statens Humanistiske Forskningsråd. Her fremgår det, at selv i store EU-lande, hvor markedskræfterne sikrer udvikling af sprogteknologi, har regeringerne bevilget langt flere penge til sproget end den danske.
Afskåret fra at bruge dansk
Emnet fænger imidlertid ikke politisk herhjemme, og det har længe skabt undren hos blandt andre Allan Fischer-Madsen, partner hos Devoteam Fischer & Lorentz og tidligere formand for brugerforeningen Dansk IT:
- Danskere, der primært ønsker at betjene sig via det danske sprog, risikerer at blive afskåret. Vi snakker om domænetab for det danske sprog - afhandlinger skrives på engelsk, og engelsk bliver koncernsprog. Det domænetab vil blive forværret, siger Allan Fischer-Madsen.
De små danske bevillinger til sprogteknologi herhjemme har haft til formål at hjælpe blinde, svagtseende og hørehæmmede.
Computerworld har forgæves anmodet om kommentarer fra ledende EU-politikere og andre politikere.
Billedtekst:
- Dansk sprogteknologi er så vigtig for os alle, at staten løbende burde pumpe penge i udviklingen af nogle komponenter, der kan friste de kommercielle firmaer til at gå ind i en dansk satsning, siger Allan Fischer-Madsen, partner hos Devoteam Fischer & Lorenz.
Foto: Torben Klint
