Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juni 2004.
display-teknologier: Vi kan se frem til ultra-tynde fladskærme med høj lysstyrke, klare farver
og god kontrast. Teknologier som OLED tillader fleksible skærme, der kan printes på store overflader.
I 1979 fandt forskere fra Kodak ud af, at man kan få plastik til at udsende lys. Denne banebrydende opdagelse blev startskuddet til en udvikling, der vil medføre ganske tynde fladskærme, som kan levere fantastiske billeder.
Inden for en overskuelig fremtid kan vi forvente gigantiske skærme, der er få millimeter tykke, og som byder på levende billeder i flotte, naturlige farver med høj lysstyrke og god kontrast. Skærmene vil kunne ses lige godt fra alle vinkler, de vil have beskeden strømforbrug og reagere lynhurtigt på signaler, og de vil ikke mindst være til at betale.
Disse løfter kan indfries af OLED-teknologien. OLED står for Organic Light Emitting Diode, altså lysdioder baseret på organiske molekyler. Allerede i dag kan man se små OLED-skærme på mobiltelefoner og digitalkameraer, og om nogle år vil OLED-teknologien udkonkurrere plasma og LCD i alle former for fladskærme, inklusive fjernsynsapparater.
I en OLED-skærm udsender de enkelte dioder lys ved elektrisk påvirkning af særlige kulstofbaserede molekyler, der er placeret mellem to elektroder. OLED-skærme behøver ikke at være lige så tykke som LCD-skærme, idet man sparer pladsen til baggrundsbelysningen. Det gør dem også lettere, og man kan endda fremstille fleksible OLED-skærme, der kan bøjes.
I forhold til LCD-skærme har OLED-skærme høj lysstyrke og kontrast, og man kan se skærmbilledet tydeligt, selv om man står skråt for skærmen. Strømforbruget er mindre, end det man kender fra plasma- og LCD-skærme, og OLED er langt hurtigere til at reagere end krystallerne i en LCD-skærm. Derfor er responstiden meget lav - den skal måles i mikrosekunder frem for millisekunder - hvilket gør OLED-skærme velegnede til grafik i hurtig bevægelse eller som fjernsynsskærme til fremvisning af levende billeder.
Sprøjtes på
Man kan nøjes med et ganske tyndt lag af de lysende materialer, og en gruppe af OLED-materialerne kan påføres en overflade ved hjælp af inkjet-teknologi, nøjagtigt som blæk sprøjtes på papir i en inkjet-printer. Faktisk var det netop inkjet-teknologi, som Epson brugte til fremstillingen af verdens hidtil største OLED-farveskærm med en billeddiagonal på 40 tommer.
Epson sprøjtede OLED-materialet på et TFT-panel, altså et netværk af transistorer, der styrer de enkelte billedpunkter. Det er en forholdsvis simpel og billig proces, og skærme på mange kvadratmeter er absolut inden for rækkevidde.
Hvis lysdioderne er anbragt mellem to lag tynd plastik, kan resultatet blive papirstynde, fleksible skærme, der kan tænkes at blive fremtidens plakater med udskifteligt udseende. En indbygget mobiltelefon kan modtage nye signaler trådløst, så opdateringen af plakaterne kan ske på afstand.
Fleksible OLED-displays kan rulles sammen, så de ikke fylder ret meget, så man kan forestille sig ganske små computer med skærme, der kan foldes ud efter behov. En lommecomputer kan være på størrelse med en kuglepen, hvor et sammenrullet og trykfølsomt display kan trækkes ud, når man skal bruge det.
Selve det bagvedliggende elektroniske kredsløb skulle også være muligt at printe ud, og den tid kommer, hvor vi kan sprøjtemale en farveskærm på væggen i stedet for at bruge tapet med kedelige, uforanderlige motiver. Hvis det pludseligt skulle blive moderne at have en bøgeskov på væggen, kan det ordnes med tryk på en knap, og man kan se fjernsyn på en vilkårlig stor del af væggen - eller eventuelt på flere vægge i surround-vision.
Kvanteprikkerne lyser
OLED er en forholdsvis ny teknologi, og der er stadig brug for teknologiske fremskridt, før store OLED-skærme er klar til at komme på markedet. I mellemtiden forskes der flittigt i andre former for display-teknologier - andre bud på fremtidens skærme.
Også på display-området er der store forventninger til nanoteknologi. Forskere har fundet ud af, at man kan få strukturer i nanostørrelse - milliontedele millimeter - til at udsende lys.
For eksempel kan man få nanokrystaller, også kaldet quantum dots eller kvanteprikker, til at frembringe lys i alverdens farver ved elektrisk påvirkning. Disse nanokrystaller kan også benyttes til at forbedre OLED-egenskaber.
De ekstremt små rørformede kulstofmolekyler, der går under betegnelsen nanorør eller nanotubes, kan ligeledes bringes til at lyse, og fladskærme baseret på nanorør er også et rigtig godt bud på fremtidens foretrukne display-teknologi.
Elektronisk papir
Det er ikke altid lykken at kigge på en lysende skærm, når man nu er vant til at læse tekst på papir. Læsevenligheden er helt i top, når sort tekst er trykt på hvidt papir, og elektronisk papir med samme egenskaber som almindeligt papir vil være oplagt til fremtidens bøger og aviser.
Elektronisk papir er da også på vej, og det første kommercielle produkt baseret på et papir-lignende display er netop kommet på markedet i Japan i form af en e-bog fra Sony.
Bogens tynde display, der er baseret på en teknologi fra firmaet E Ink, indeholder millioner af små kapsler, og hver af disse mikrokapsler rummer en klar væske samt en mængde elektrisk ladede sorte og hvide partikler. Når de enkelte mikrokapsler påtrykkes en spænding, vil de elektrisk ladede farvede pigmenter orientere sig i forhold til det elektriske felt, og der bliver dannet tydelige billedpunkter i gråtoner på skærmen.
E-papir har meget høj kontrast og er baseret på refleksion af lys, og det indebærer, at skærmen kan aflæses selv i direkte solskin og fra alle vinkler. Et E Ink display bruger kun strøm, når der skal ændres på billedet, og det betyder et meget lavt strømforbrug. På Sony LIBRIé kan man læse over 10.000 sider, før de fire AAA-batterier skal skiftes ud. Til gengæld er responstiden lang, for det tager et stykke tid for indholdet i de små kapsler at reagere på det elektriske signal.
Det er muligt at fremstille e-papir med farver, og fleksible papir-lignende displays med trådløst internetadgang kan udgøre fremtidens avis, der automatisk opdaterer sig selv i takt med, at nyhederne tikker ind.
Billeder i 3D
I dag kan man købe 2D-displays med særlige egenskaber, som gør det muligt at se billederne i tre dimensioner, endda uden brug af særlige briller. Efterhånden som teknologien bliver bedre og disse skærme kommer ned i pris, vil de blive mere udbredte, så vi kan komme til at se film i tre dimensioner.
Endnu mere spændende er muligheden for ægte 3D-billeder, som optræder rumligt midt i stuen, og som ligner den ægte vare til forveksling. Med avancerede optiske systemer kan man frembringe naturtro rumlige billeder, så fremtidens fjernsyn kan blive en 3D-fremviser, som vi kender det fra Star Trek og Minority Report. Det giver en helt ny oplevelse af naturprogrammer - for slet ikke at snakke om gyserfilm.
Billedtekst:
Philips er blandt de firmaer, der forsker i OLED-skærme. Her er det et 13 tommer display fremstillet med inkjet-teknologi. Philips regner med, at OLED-fjernsyn kommer på markedet i løbet af de næste fem år.
Billedtekst:
Sony LIBRIé har et display med egenskaber, der minder om dem, man kender fra papir.
Billedtekst:
I dag benyttes OLED-teknologien primært til ganske små skærme på enheder som denne mobiltelefon fra Sanyo.
