Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. april 2004.
Fingeraftryk egner sig bedst til masserne, men øjets iris er sikrest, viser britisk forskning.
Baggrund
Interessen i at bruge fysiske kendetegn som ID er eksploderet i kølvandet på de store terrorangreb, men også offentlige myndigheders ønske om at komme socialt bedrageri til livs er blandt af drivkræfterne.
Hidtil har brugen af fingeraftryk imidlertid været meget begrænset - og først og fremmest til retssystemet. Den teknologiske udvikling gør imidlertid fingeraftryk og andre fysiske kendetegn til en relativt enkel måde at identificere folk på.
Derfor har militær i flere lande taget de såkaldte biometriske systemer i brug til adgangskontrol og identifikation, ligesom der er kørt masser af forsøg i den civile verden, for eksempel i lufthavne og andre steder, hvor sikkerheden er i højsædet. Og terrorangrebene gav ekstra fokus på også at anvende teknologien over for hr. og fru Jensen, Jones'erne og jihad-krigerne.
Grundige briter
De digitale aspekter ved fingeraftryk og andre fysiske kendetegn som ID foreligger der ikke megen forskning på.
En af de mest omfattende undersøgelser af fordele og ulemper ved brug af biometrisk baseret identifikation er foretaget af det statslige National Physical Laboratory i Storbritannien. Undersøgelsen var bestilt af det britiske indenrigsministerium, blandt andet fordi visse personer tiltusker sig flere forskellige identiteter, som bruges til at få flere sociale ydelser, end den enkelte har ret til. Forskere skulle se på, hvilken type fysisk kendetegn, der egnede sig bedst til en ny type identitetskort.
Undersøgelsen blev offentliggjort i februar 2003. Der blev set nærmere på fingeraftryk, ansigt, hånd, iris og stemme som den biometriske faktor. Og på kombinationer af disse.
Testen foregik i normalt kontormiljø, og de 200 testpersoner var især rekrutteret fra laboratoriet selv. Kun en procent af deltagerne havde i øvrigt for dårlige fingeraftryk til, at de kunne registreres på god nok vis.
Falske afvisninger
Forskerne peger på, at den svære opgave ved biometriske systemer er at afgøre, hvor man skal lægge tærsklen for accept og afvisning. Hvis der kræves 100 procents genkendelse, sker der for mange falske afvisninger. Og hvis det er nok med 80 procents genkendelse, vil der opstå en falsk følelse af sikkerhed.
Undersøgelsen viste, at iris-genkendelsen var sikrest. De falske afvisninger udgjorde kun 1,8 procent, og der var ingen falsk match - sammenligning. Og det på trods af, at der blev gennemført over to millioner sammenligninger mellem oprindeligt registreret billede af iris og efterfølgende driftstest.
Fingeraftrykkene gav dog færrest falske afvisninger efterfulgt af hånden, hvor det er geometrien, der måles på.
Forskerne konkluderer, at det bedste system for sikkerheden ikke nødvendigvis er det bedste system, når det gælder en smidig adgangskontrol. Hurtigst i brug, og derfor bedst egnet, hvor der skal mange mennesker igennem systemet, er fingeraftryk og hånden. Systemerne kunne klare otte personer i minuttet, mens for eksempel iris-genkendelse kun kunne håndtere seks i minuttet.
Mænd bedst
En generel konstatering for alle systemer var, at mænd og yngre brugere var lettere at identificere end kvinder og ældre. For fingeraftryk var alder dog af større betydning end køn.
De falske afvisninger skyldes i et vist omfang fejl forbundet med manglende rutine i at bruge systemerne. Ved daglig brug ville fejlraten falde, skriver forskerne. Blandt konklusionerne var:
• Principielt kan fingeraftryk eller iris-genkendelse give den nødvendige identifikation af hele Storbritanniens voksne befolkning. Der skal dog tages fingeraftryk af fire fingre og iris-mønstret på begge øjne skal identificeres.
• Der findes p.t. ingen projekter til civil brug i verden, der er så omfattende og krævende.
• De nuværende biometriske systemer er ikke designet til civil brug i en så stor skala.
• At tro, at man allerede i 2005 kan sætte ind med biometri som våben mod falske identiteter er urealistisk. Hvis man går i gang med forarbejdet straks, vil det måske kunne lade sig gøre fra 2007.
• Brug af biometri vil øge udgiften til socialydelses-kortene. Størst udgifter er forbundet med den indledningsvise registrering/digitalisering.
Kombination sikrest
Forskerne ser en kombination af fingeraftryk (primær kontrol)/ansigtsgenkendelse (sekundær kontrol i særlige tilfælde) som en mulighed. Ligeledes en kombination af iris og ansigt. Men de peger også på muligheden af, at risiko for fiasko og for høje omkostninger gør, at man skal holde sig væk fra de biometriske løsninger. For mange falske afvisninger vil for eksempel hurtigt underminere borgernes tiltro til teknologien.
Mere forskning er nødvendig, siger forskerne, der også peger på amerikanske FBI's database med op mod 40 millioner fingeraftryk som et sted, hvorfra der skal hentes flere erfaringer med fingeraftryk.
