Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. marts 2004.
Data krypteres, og harddiske slettes i forsøget på at eliminere beviser, men it udgør en større hjælp for efterforskningen end hindring - også i Tvind-sagen.
"Pæne" mennesker med anløben moral har fået langt sværere ved at rydde op efter sig, når sporene efter økonomisk kriminalitet skal slettes. Spor spredes nærmest som ugræs for vinden, fordi vi lever i et informationssamfund.
Det er årsagen til, at selskabstømmerne, sidegadevekselererne, Tvinds topfolk og insiderspekulanter ikke har en jordisk chance for at få fjernet al bevismateriale i tide uanset kryptering, sletning af harddiske og andre krumspring. Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet - i daglig tale kaldet Bagmandspolitiet - har fået informationsteknologien som sin allierede, og det samme gælder de øvrige politiinstanser.
- Selvfølgelig har de kriminelle også fået nye muligheder, men for os repræsenterer teknologien en langt større hjælp, end problemerne, den volder, siger statsadvokat Henning Thiesen, der siden slutningen af 2000 har stået i spidsen for Bagmandspolitiet. Han holder til i en ældre rødstensejendom et par stenkast fra Politigården i København.
Henning Thiesen har taget to af sine mest garvede medarbejdere med til interviewet om it og efterforskning. Det er vicestatsadvokat Ulla Høg, som også er sekretær for Justitsministeriets såkaldte Brydensholt-udvalg (udvalget ser nærmere på økonomisk kriminalitet og it-kriminalitet), samt kriminalkommissær Knud Haargaard. Han har arbejdet med økonomisk kriminalitet i 25 år og har ledet efterforskningen i Tvind-sagen fra Bagmandspolitiets side.
Beslaglægger gigabytes
Netop Knud Haargaard kan give et meget beskrivende eksempel på den udvikling, som øget brug af it har medført gennem årene.
- Ved en ransagning for 10 år siden hentede vi typisk 100 til 150 flyttekasser med dokumenter i ringbind. I dag ville det svare til omkring 600 megabytes. Nu henter vi måske 12-14 flyttekasser med ringbind, og så kopierer vi harddiske på pc'er og servere med videre. Datamængden ligger typisk på 200-400 gigabytes, fortæller han.
Ved ransagning i store, tidskrævende sager henter Bagmandspolitiet typisk ikke it-udstyr og ringbind for at kopiere på hjemmebane, da det vil lamme det berørte firma for længe. I stedet kører man ud med to kraftige scannere til indlæsning af papirdokumenter og andet udstyr til kloning af harddiske.
Den største gave, som Bagmandspolitiet har fået, er imidlertid nok den udstrakte brug af e-mails med og uden bilag. Mails zigzagger på tværs af personer, partnere, firmaer og grænser, og det er tæt på umuligt at få slettet alle e-mails, når jorden brænder under de mistænkte.
- I gamle dage fik de travlt med at få brændt dokumenter. I dag er vi tit ude for, at man har forsøgt at slette filer. Ofte er det lederne, der har gjort det, men de har typisk ikke den fornødne indsigt til at forhindre, at vi alligevel kan læse filerne, fortæller Knud Haargaard.
Direktørens store pc
Tidligere var det også typisk nødvendigt at finde dokumentationen på direktørens kontor for at tage livet af det gængse forsvar, nemlig at direktøren slet ikke er bekendt med, at nogen i firmaet har fiflet.
- I dag har direktøren typisk den største pc, så der kan ligge endnu flere slettede filer end på de meniges maskiner, hvor nye filer efterhånden overskriver de slettede, siger Knud Haargaard.
Oveni kommer, at folk har kopier af mails og andre informationer på deres hjemmepc'er, og at virksomheder får taget sikkerhedskopier, der ofte ligger beskyttet uden for huset.
Tvind-pc'er afkodet
I Tvind-sagen udgjorde kryptering og mangel på passwords den store hindring. Bagmandspolitiet beslaglagde 81 computere, og det er lykkedes at knække krypteringen på alle undtagen tre.
Passwords blev fremskaffet på forskellige vis. Da politiet kom med ransagningskendelsen, samlede man straks Tvind-folkene i køkkenet, hvor der ingen telefon er. Blandt de første informationer, de blev afkrævet, var deres passwords. Nogle var tavse, men besværlige passwords har det med at ende på papir i skrivebordsskuffen. Hvis de er lette, er de også lette at gætte.
- Og de, der arbejder med sagen, er de nærmeste til at bryde koden, hvad enten det er hundens navn, tal fra fødselsdagen eller noget andet. Men vi har også et tæt samarbejde med afdelinger hos Rigspolitichefen med særlig it-ekspertise, siger statsadvokat Henning Thiesen.
Bagmandspolitiet assisterer Holstebro politikreds, der har det overordnede ansvar i Tvind-sagen. Ifølge Knud Haargaard tog det otte måneder at få knækket de sværeste passwords.
Prøvesten for e-retssal
Netop Tvind-sagen er blevet den store prøvesten for Bagmandspolitiets brug af et dokumenthåndteringssystem fra amerikanske Zylab, der har specialiseret sig i software specielt til politi, domstole og efterretningssager. Også i store civilretslige sager ses det brugt.
I papirudgaven fylder Tvind-sagen 200 ringbind, og der skal 29 sæt til, for at alle - forsvarere, anklagere og andre interessenter - er dækket ind.
- Men i retten har vi desuden dokumementerne i Zylab-systemet på en server, hvortil der er koblet omkring 15-pc'er, fortæller Knud Haargaard.
Anklager og forsvarer kan lægge dokumenter ind via cd eller diskette. De kan også "knytte" egne kommentarer til et givent dokument via deres pc'er - kommentarer som kun dukker op på egen skærm.
En ekstragevinst ved systemet i forhold til de gamle manuelle processer er, at det giver mulighed for elektronisk at lave en oversigt over, hvilke dokumenter, der har været oppe i retten. Tidligere var det nødvendigt at bladre retsbogen igennem og fotokopiere de bilag, som fremgik af retsbogen.
Generationsskifte skal til
- Brugen af den type teknologi er vejen frem ved retssager, siger Henning Thiesen og tilføjer:
- Men der vil gå en ganske lang periode, hvor der skal køres et traditionelt papir-system sideløbende med det elektroniske. Jeg er dog overbevist om, at hvis min søn på 16 en gang skulle blive landsdommer, så er man gået fuld ud elektronisk.
Hverken han eller de to kolleger antyder dog dermed, at man får en helt papirløs proces ved domstolen. Der vil altid være information, der bør ud på papir, for eksempel for bedre at kunne sammenligne forskellige ting af vigtighed. Men ikke alt behøves udskrevet og kopieret i 29 eksemplarer.
Hurtigere proces
Hos Bagmandspolitiet har Zylab-systemet foreløbigt kørt i 14 måneder.
- Noget af det første, vi opdagede, var, at processen speedes gevaldigt op. Vi kunne faktisk levere dokumentation hurtigere elektronisk til forsvarsadvokaterne, end man kunne følge med i papirbilagene, siger Knud Haargaard.
Søgefunktionen på tværs af dokumenterne udgør i sig selv en vældig lettelse.
- Når vi afhører et vidne, kender vi på sin vis personen i forvejen. Vi ved nøjagtigt i hvilke dokumenter, den pågældende er nævnt, siger Haargaard.
Tidligere var afhøringen en omstændelig opgave. Man havde måske en fornemmelse af at have læst noget i "kosten" - politiudtrykket for det beslagslagte materiale. Men man sad med hundredvis af ringbind, der skulle bladres igennem.
Dokumenthåndteringssystemet har bevirket, at man nu typisk klarer afhøringen i ét hug, hvor man tidligere måtte tilbage to-tre gange.
Bør bruges bredt
- Vi har haft systemer i politiet, som vi troede, var bedre, end de var. Men med det nye system, er vi ikke stødt på samme problem, og det skyldes sandsynligvis, at produktet er så målrettet vores opgaver, siger statsadvokat Henning Thiesen.
På baggrund af erfaringerne med Tvind-sagen, både hvad angår efterforskningen og præsentationen i retten, håber han, at systemet bliver udbredt inden for politiet.
Ulla Høg supplerer:
- Det vil også være et godt redskab i de store narkosager og drabssagerne. Hvis store dele af statsadministrationen vælger at satse på den software, vil Zylab også have en større interesse i at tilpasse systemet til vores arbejdsform. Dertil kommer jo, at det vil være betydeligt nemmere, når der udveksles medarbejdere.
Bagmandspolitiet får imidlertid også stor nytte ud af at søge i avisdatabaser og andre baser på nettet.
- En direktør kan for eksempel påstå, at han ikke rigtig ved noget om forholdene på Nasdaq, men så kan man se, at han har udtalt sig i detaljer om netop Nasdaq i et nyhedsmagasin, siger Knud Haardgaard.
Hvidvaskning
Øget teknologibrug i finanssektoren og andre steder kan også give en lettelse for eksempel i sager om hvidvaskning af penge. Det nytter så for eksempel ikke blot at lave 1.000 små flytninger af penge ud over landegrænsen via netbanken for at undgå, at banken bliver opmærksom på, at der kan være tale om hvidvask.
Henning Thiesen påpeger, at flere banker og it-selskaber har udviklet software, der afslører mistænkelige mønstre i transaktionerne, og så lyder alarmklokken. Det samme sker hos Fondsbørsen, hvis handelsmønstre tyder på, at der kan være tale om insiderhandel.
Billedtekst:
I Tvind-sagen indgår elektroniske dokumenter og e-mails i bevismaterialet mod koncernens topchef Amdi Petersen og de øvrige, der sidder på anklagebænken. Tvind anvendte i udstrakt grad kryptering, men det lykkedes at knække krypteringen på 78 ud af de 81 beslaglagte computere. Foto: Scanpix
bokse:
Loven og teknologien
Politiets efterforskning har i høj grad kunnet håndteres inden for den eksisterende lovgivningsrammer, selv om der er kommet ny teknologi til. Men vicestatsadvokat Ulla Høg oplyser, at det på to punkter har været nødvendigt at få særlig hjemmel, nemlig for mobiltelefoni og for internettrafik. Det blev drøftet i det såkaldte Brydensholt-udvalg under Justitsministeriet.
Det handler om at kunne spore aktiviteter, både hvad angår tid og sted. Juridisk set var der oprindeligt uenighed om, hvorvidt politiet burde have adgang til at få informationer fra mobiltelefoni-sendemasterne. Men oplysningerne kan have afgørende betydning for efterforskningen.
Politiet fik hjemmel til at få oplysninger fra mobilmasterne, og i dag indgår materialet i bevisførelsen i en lang række sager lige fra Thorsen/Trads-sagen til sagen om mordet på en pige af udenlandsk oprindelse.
It-sporet fik politiet bedre mulighed for at bruge som følge af terrorpakken, vedtaget i sommeren 2002. Den påbyder internetudbyderne at foretage en logning af trafikken. toft
Fra Tvind til Enron
Dokumenthåndteringssystemet, som Bagmandspolitiet bruger i Tvind-sagen, er også i fuld funktion i en af de største regnskabsskandaler i amerikansk historie, nemlig Enron-sagen.
Her handler det om dokumentation i forbindelse med oppustede regnskaber. FBI støtter sig til Zylab-softwaren i arbejdet med at få analyseret og krydstjekket dokumentation, der fylder over to millioner ark på print.
Alene e-mail-delen af dokumentationen fylder 100 gigabyte, og dokumenter, som er oprettes via Microsoft Office-programmer, fylder yderligere 100 gigabyte. Dertil kommer indscannede breve og dokumenter, som kun forelå på papir. Disse "læses" via OCR (Optical Character Recognition), og teksten knyttes til billedet af originaldokumentet.
På Zylabs kundeliste ses også det amerikanske finanstilsyn, Securities and Exchange Commission, FN's internationale krigstribunaler samt Microsoft, der jo er en flittig besøger af retssale i forbindelse med blandt andet monopol-sager.
Systemet kan håndtere over 250 forskellige filformater, og klarer fuldtekstsøgning ("tolerant" over for stavefejl) også i indscannede papirdokumenter. At de tunge sager ofte overskrider grænser og dermed sprogområder, er der i en vis grad taget højde for. I Zylab ligger automatiske oversætterprogrammer, men kun til de store sprog. Dansk findes ikke. toft
