Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.
Fra at have ført en tilbagetrukket tilværelse førte debatten om mulige risici ved mobilantenner Ib Tolstrup fra Telekommunikationsindustrien midt ind i mediestormen.
Portræt
Ib Tolstrup blev nærmest et kendt ansigt på tv-skærmen i månederne op til jul, hvor hver dag bragte en ny historie om borgere der var opskræmt af mobilmaster. Tidligere førte direktøren for teleselskabernes brancheorganisation Telekommunikationsindustrien en mere tilbagetrukket tilværelse, men de seneste par år er foreningen begyndt at beskæftige sig med emner, der i højere grad end tidligere taler til forbrugernes følelser.
Brancheforeningen Telekommunikationsindustrien er barn af liberaliseringen. Den blev etableret i forbindelse med liberaliseringen af fastnet-telefonien herhjemme i 1996.
- Hen mod julen 1995 var den daværende forskningsminister Frank Jensen kommet hjem fra Bruxelles og havde erklæret, at nu ville teleområdet blive liberaliseret. Det var der ingen, der troede kunne lade sig gøre, men det blev gennemført fra 1. juli 1996. Det betød, at der kom et mylder af selskaber til ud over TDC - dengang Tele Danmark - og mobilselskabet Sonofon. Det var en stor markedsomvæltning.
Liberaliseringen betød også, at TDC gik fra at være en offentlig virksomhed med funktionæransatte til at være en arbejdsplads, der fungerer på private vilkår. Det fik TDC til at melde sig ind i Dansk Industri, hvor selskabet omgående blev det største medlem. Derfor dannede Dansk Industri en brancheforening for teleselskaber. Dengang var Ib Tolstrup sekretariatsleder i Dansk Industri, og han sagde ja tak, da han blev spurgt, om han ville være med til at starte den nye brancheforening.
- Jeg var på rette tid og sted, da jeg både havde organisationserfaring og er uddannet teleingeniør ved DTU og har arbejdet med produktplanlægning.
Arbejdsområdet vokser
Ved starten i efteråret 1996 var der fem medlemmer og nu ligger antallet og svinger lidt over tyve. Fra starten var holdningen, at foreningen skulle beskæftige sig med sager inden for telesektoren, som man kunne opnå konsensus om. Hvert medlemsselskab har en stemme uanset størrelse. Man ønskede ikke, at det store TDC skulle majorisere de øvrige.
- Vi oplever, at vi kan blive enige om at inddrage flere og flere områder, og det er en af mine opgaver at presse på for at se, om vi kan nå enighed på nye områder. I øvrigt er den nervøsitet og aggressivitet, der fandtes over for TDC i starten reduceret i væsentlig grad. I dag er de værdsat i branchearbejde, siger Ib Tolstrup.
Tålmodighedens kunst
Dette er netop et af de områder, som folk, der har arbejdet tæt sammen med brancheforeningsdirektøren fremhæver som en af hans styrker.
- Ib mestrer både diplomatiets og tålmodighedens kunst. Hvor nogle af os andre er mere utålmodige, er han den, der mener, at der alligevel nok skal komme en løsning, når alle har haft tid til at tænke sig om, siger koncerndirektør Allan Koch fra Sonofon, der er tidligere formand for Telekommunikationsindustrien.
De områder, der hen ad vejen er kommet til, er for eksempel deling af mobilmaster, der blev til en lov på grundlag af branchen aftaler, og muligheden for at overføre nummer fra et selskab til et andet. Det blev til herhjemme som det første sted ud fra et politisk ønske om at fremme konkurrencen på teleområdet ved at gøre det enklere at skifte teleselskab. Nu er der et politisk ønske om at videreføre disse bestræbelser ved at indføre såkaldt krydsportering, så brugerne for eksempel kan overføre et fastnetnummer til mobiltelefonen. Det advarer brancheforeningen mod, fordi det vil skabe en situation, hvor forbrugerne ikke har mulighed for at vide, hvad et opkald koster.
Mediestormen
Gennem årerne har brancheforeningens arbejde ændret karakter.
- I starten beskæftigede vi os meget med tekniske forhold som mastedeling og nummerportering. Fra år 2000 og videre frem har vi inddraget flere og flere forbruger-problematikker, siger Ib Tolstrup.
Det har betydet, at brancheforeningen er gået fra at beskæftige sig med tekniske spørgsmål til i stigende grad at skulle tage stilling til sager, der er følsomme for forbrugerne. Det startede med download-sager, hvor folk havde fået fat i programmer, der foretog opkald til St. Helena eller andre fjerne steder. Her fandt telestyrelsen og forbrugerstyrelsen, at teleselskaberne besidder en ekspertise, som gør, at de bør hjælpe forbrugerne i disse sager. Sidst har det drejet sig om usikkerheden i dele af befolkningen over for signalerne fra mobilmasterne.
- Her er det ikke nok at komme med ingeniørrapporterne. Vi skal sammen med Sundheds- og Telestyrelsen komme almindelige borgere og kommuner i møde, så de bliver trygge ved at bo ved siden af en mobilantenne. Meget af usikkerheden kommer af oplevelsen af, at dette er noget, der er blevet trukket ned over hovedet på borgerne. Det afhjælper man ikke ved at tale ekspertsprog. Men når man som jeg har en ingeniørbaggrund er det lidt sjovt at se det postyr, der kommer på grund af signalerne fra mobilantenner, der kun udgør syv procent af den samlede mængde radiosignaler i luften.
I debatten om de mulige risici ved signaler fra mobilantenner blev Ib Tolstrup i høj grad teleselskabernes talsmand i medierne.
- Det har nok været den kraftigste pressestorm, vi har været udsat for. Der er det afgørende at være troværdig, men det er ikke nok. Du skal kunne skaffe sympati for sagen. Det skal man ikke lade sig skræmme af. Du skal kunne stå inde for det, du siger over for dig selv og for seerne, siger han.
Telekommunikationsindustrien holdning til spørgsmålet om risici ved mobilsignaler er pragmatisk, at ingen af de mange undersøgelser tyder på, at der er noget galt, men samtidig støtter foreningen gerne yderligere forskning - ikke fordi der er tvivl, men fordi det altid er muligt at blive klogere.
I denne uge har brancheforeningsdirektøren været til møde med foreningen Red Barnet om forebyggelse af udbredelse af børneporno via mobiltelefoner. Her bidrager telebranchen til den humanitære forenings kampagne blandt andet ud fra den betragtning, at Red Barnet sandsynligvis er bedre til at håndtere denne problematik end teleselskaberne. Generelt forventer brancheforeningen at skulle tackle sine stadig flere informationsopgaver gennem denne type samarbejder med relevante organisationer og myndigheder.
Fra grisesti til Rådhuspladsen
Da Ib Tolstrup oprindeligt valgte at blive teleingeniør, vidste han ikke at han skulle komme til at beskæftige sig med liberalisering, samarbejde mellem en stribe teleselskaber og forbrugerforhold.
- Jeg er født på landet på en lille gård på Djursland. Her skulle jeg hjælpe ved grisene, men jeg syntes, de lugtede fælt, og de bed også i benene. Så en dag kom der et hold fra det lokale telselskab. Først fem arbejdsmænd i mudrede gummistøvler, som gravede et hul. Så kom så en mand i pænt khakitøj, med rene gummistøvler og en pæn mappe under armen. Da jeg så fik at vide, at han var ingeniør, tænkte jeg, at det ville jeg også være, fortæller Ib Tolstrup.
Når faget blev telefoni, skyldes det brugsuddeleren i Nødager, Christian Harritz.
- Uddeleren var radioamatør, og jeg begyndte at sidde inde hos ham nogle aftener og lytte til Rusland, Australien, New Zealand, og snart byggede jeg selv en amatørradio. Det var på det tidspunkt, hvor de første sputnikker og raketter blev sendt op, så der var meget fantastisk at høre på, fortæller han.
I betragtning af at brancheforeningens direktør har kontor ud til Vesterbrogade lige ved Rådhuspladsen, må man sige at målet med at blive teleingeniør - nemlig at komme væk fra landet, er opfyldt i overvældende grad. Faktisk er han i dag vendt lidt tilbage til jorden og friluftslivet, da hans hobby er japansk havekunst og han desuden holder fast i sit medlemskab i roklubben.
Løser op
Som det måske fremgår af historien om hans karrierevalg, har Ib Tolstrup en del jysk lune, og det er en egenskab, som folk, der arbejder sammen med ham, sætter pris på.
- Det kræver en veludviklet diplomatisk sans at være direktør i en lille brancheforening, hvis medlemmer gør, hvad de kan for at konkurrere hinanden ud af markedet. Ib kan omgås alle og kan løse op for en anspændt situation med en morsom bemærkning, og ved særlige lejligheder kan han også udtrykke sig på lange, letflydende versefødder, siger vicedirektør Jens Hauge fra TDC, der er medlem af brancheforeningens bestyrelse.
Af
j.troelstrup@computerworld.dk
