Sverige er da en messe værd

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. januar 2004.


Nok er Comdex Scandinavia blevet lokal, men svensk it har en del at tilbyde danske selskaber, og messen bød på teknologiske nyheder på en række områder.

Selv om Comdex Scandinavia i år mere end tidligere var en svensk messe, var der stadig mange interessante ting at se for danskere:
Dels tiltrækker Comdex-navnet stadig en del selskaber, der nok ikke havde stillet op, hvis ikke de havde kendt varemærket, dels findes der typer af virksomheder på den anden side af Øresund, som vi kun har få af herhjemme. Endelig er svenskerne forud for os på flere områder.
Lagringsselskabet Nexsan sælger allerede sit disk-baserede storage-udstyr i Norden, men når selskabet netop valgte at være til stede i Gøteborg, hænger det sammen med deres gode forhold til Comdex. Nexsan blev således præmieret for bedste produkt i Las Vegas både i 2001 og for et par måneder siden i 2003.
Selskabet søger at spænde over hele spektret inden for disk-baseret lagring, idet det under navnet ATABeast har udstyr til de højere behov, mens de også har introduceret såkaldte ATABaby-udstyr til mindre virksomheder og - hen ad vejen - til hjemmebrug. På messen viste Nexsan en ny ATABeast som med 10.5 drev når op på en kapacitet på 3,15 terabytes.
Digitale spillefilm
Lagringsudstyret med de høje kapaciteter benyttes i datacentre og til backup, men Nexsan er også begyndt at levere denne type udstyr til selskaber, der arbejder med digitale spillefilm eller tilbyder såkaldt video on demand. I den lave ende forventer selskabet, at lagringsbehovene hos hjemmebrugerne snart vil eksplodere.
- Foto fra digitale kameraer, musik og film fra nettet vil gøre, at vi i løbet af et til to år vil se underholdningssystemer til hjemmet med lagringskapaciteter på 300 Gbytes, 600 Gbytes og over 1 terabytes, siger
vicedirektør Diamond Lauffin fra Nexsan.
Sverige er som bekendt et bilproducerende land, og derfor var it-selskaber, der specialiserer sig i automobilbranchen, pænt repræsenteret i Gøteborg. Vector hedder et selskab, der er tyskejet, men har et svensk datterselskab, som udvikler test- og analysesystemer til de netværk, som moderne biler er udstyret med. Det nye på dette område er fiberoptiske netværk, der er i stand til at understøtte de informations- og underholdningssystemer, der er på vej i de nye modeller. Desuden arbejder branchen med såkaldte Flexray-systemer, der udskifter den traditionelle mekaniske styring med en digital, hvilket naturligvis kræver 100 procent pålidelighed. Du ønsker ikke at bilens styresystem pludselig fryser eller går ned.
- Testsystemer som vores har totalt ændret produktionsformerne de seneste år, fordi underleverandørerne ikke længere arbejder ud fra ringbind med skriftlige specifikationer, men snarere skal demonstrere, hvordan deres komponenter fungere i en simulation af bilens netværk, som vores system genererer, siger direktør Henrik Pihlgren fra Vector.
Kryptering for alle
På Comdex Scandinavia lancerede selskabet Secured eMail et system, der sætter almindelige brugere i stand til at sende e-post, der er krypteret med en 256 bitnøgle efter AES 256-standarden. Secured eMail er et datterselskab af det godt fire år gamle udviklingsselskab Impsys, som blandt andre Telia var med til at starte.
- Tanken er at generere en synkron dynamisk nøgle i både afsenderens og modtagerens computer, således at man ikke behøver en krypteringsserver. Almindelige brugere kan herved sende e-mail med vedhæftede filer - også i form af billed- eller lydfiler - blot ved at trykke "send sikkert" i stedet for "send" i Outlook, siger direktør Peter Davin fra Secured eMail.
Systemet bliver udelukkende solgt over internet og kan fra februar fås i en svensk og en engelsk version, mens der er planlagt en dansk udgave til april. Prisen er cirka 250 danske kroner.

Comdex Scandinavia venter i nærheden af 15.000 besøgende - nogenlunde som sidste år. Trods tilbagegangen forsikrer arrangørerne dog, at messen vil blive afholdt næste år, blot vil den blive flyttet til foråret. Fotos: Peter Wärmare




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere