TOPNYHED:Visma gør klar til at overtage børsnoterede Penneo - aktien stiger over 100 procent

Den intelligente kuglepen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


Den elektroniske pen og det digitale papir, udviklet af det svenske selskab Anoto, ser ud til at stå over for et gennembrud. Efter systemet er blevet testet et par år, slutter store spillere nu op om teknologien.

I løbet af de næste par år vil løsninger, der benytter den elektroniske pen og det digitale papir, udviklet af det svenske selskab Anoto, skyde op som efterårssvampe. Herhjemme ser det ud til, at gennembruddet først vil komme i plejesektoren.
Der var en del skepsis, da Anoto for et par år siden præsenterede deres system, som populært sagt gør det, man skriver eller tegner på specielt papir med en særlig pen digitalt, så det kan overføres elektronisk som billedfiler.
Skepsisen kom af, at systemet kombinerer mange vidt forskellige typer teknologier: Pennen rummer et lille hurtigt digitalkamera, billederne overføres via Bluetooth og GPRS over mobilnettene, det digitale papir forudsætter adgang til store databaser.
Nu har en række test i en stribe brancher vist, at systemet fungerer, og i løbet af året har store spillere som Nokia, Sony Ericsson, HP og Logitech meldt sig som producenter af penne til systemet.

Hjemmets bog
Det offentlige og specielt plejesektoren ser ud til at blive det første område, der tager den elektroniske pen og Anoto-systemet til sig. Jordløse Kommune har besluttet at benytte systemet til hjemmehjælperne, og Gladsaxe og Aalborg har testet systemet og er nu i en beslutningsfase.
I Gladsaxe var det hjemmesygeplejerskerne, der benyttede systemet til at føre det, der kaldes hjemmets bog, hvor sygeplejersken skriver, hvornår hun kommer og går, hvilken medicin, der er udleveret, og eventuelt noget om patientens helbredstilstand.
I dag fører sygeplejersken oplysningerne fra de 15-20 daglige besøg ind i det elektroniske journalsystem sidst på dagen. Ved at benytte Anoto-systemet sikrer kommunen, at det er de samme oplysninger, der optræder begge steder, og den daglige leder bliver i stand til at fortælle de pårørende, hvornår sygeplejersken har været hos patienten.
- Det attraktive er, at vi får gjort hjemmets bog online uden at skulle sætte fremmedgørende og dyrt computerudstyr op hos patienterne. Desuden kræver dette ikke speciel oplæring. Alle kender en kuglepen, hvor det stadig kan tage et stykke tid at få nogle af vore medarbejdere til at sætte sig foran en computer, siger daglig leder Sussie Hagsted fra Gladsaxe Kommune.
Det er det mobile løsningshus Fruits, der står bag de pen-baserede plejesystemer i såvel Jordløse som Gladsaxe og Aalborg.

Boks:
Den elektroniske pen
Pennen til Anotos system indeholder et digitalt kamera, en processor til billedbehandling og en Bluetooth-radiosender. Herudover indeholder pennen et batteri, en hukommelsesenhed samt selvfølgelig en blækpatron. Princippet er, at pennen overfører op til 100 billeder i sekundet af det skrevne trådløst via Bluetooth til en mobiltelefon, en lommecomputer eller en pc. Herfra sendes notaterne videre som e-post, sms-besked eller fax.

Boks:
Det digitale papir
Anoto har udviklet et mønster af prikker med en afstand på 0,3 mm. I princippet danner dette mønster af prikker et kæmpestort stykke virtuelt papir, der i virkeligheden ville fylde halvdelen af USA. Når en lille del af dette virtuelle mønster trykkes som baggrund på et almindeligt stykke papir, vil en gateway-server, der er forberedt for det, kunne genkende, hvilken type besked der er tale om, når den scanner en billedfil sendt fra en Anoto-pen. Mønsteret vil for eksempel kunne trykkes i en avis, og i det tilfælde vil serveren kunne genkende det skrevne - eller tegnede - som en udfyldt bestillingskupon, der skal sendes til en bestemt forretning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere