Formuen investeres med it og håndkraft

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. november 2003.


INVESTERINGSVÆRKTØJ: Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) har taget et nyt it-program i brug til investeringsrådgivning baseret på nobelpristageren Markowitz' såkaldte Asset Allocation-teori. Men værktøjet anvendes i dialog mellem kunden og investeringsrådgiveren.

Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) er på trods af kun en enkelt filial i København en "full blown"-bankforretning. Markedsandelen er blot et par procent, da de fire danske hovedbanker traditionelt sidder solidt på markedet. Derfor har SEB valgt at gå ind i nichen formueforvaltning, hvor det er målet at blive førende.
Det er i sig selv en udfordring med de seneste års vældige styrtdyk i aktiekurserne. Noget, mange danske privatinvestorer har kunnet følge og mærke på nært hold med direkte tab i deres værdipapirer. En bedre styring af risikoen er vejen frem. Det er ikke nyt, det forsøger alle, som investerer
- og det har de altid gjort. Men et nyt it-rådgivningssystem skulle kunne beregne og illustrere risikoen bedre i investeringerne.
- Den vigtigste beslutning for en investering er fordelingen af de forskellige typer aktier og obligationer. Det er her, der skal bruges flest kræfter i investeringsrådgivningen, og det er her, vi bruger det nye it-system, som vi har kørt test og udvikling på for Bankernes EDB Central (BEC), siger investeringschef Torben Vang-Larsen, SEB Private Bank.
Der er i princippet blot tale om en avanceret lommeregner, som viser tekniske nøgletal og de forventede
udsving i papirerne i forhold til, hvordan man tror, fremtiden udvikler sig. Det er beregninger, som man altid har gjort med egenudviklede regneark på ryggen af økonomiske teorier.

Kompliceret regnestykke
- Selv om vi har lært teorierne i skolen og på universiteter, så kræver det et avanceret it-system for at kunne beregne den præcise fordeling af de mange forskellige papirer i forhold til investors investeringshorisont og risikovillighed, siger Torben Vang-Larsen.
Det er et kompliceret og stort regnestykke, som bygger på nobelpristageren Harry M. Markowitz' såkaldte Asset Allocation-teori. En økonomisk analysemodel, der beregner den optimale sammensætning af investeringer baseret på historiske data. Det positive er ifølge Torben Vang-Larsen, at modellen viser sig at holde meget godt i praksis - med en 95-99 procent sandsynlighed. Selv når bunden går ud af markedet, slipper man igennem med skindet på næsen.
Amerikaneren Markowitz' teorier var også kendt, da dotcom-bølgen kollapsede og rev Nasdaq ned for tre år siden. Når det alligevel gik så galt, så var det, fordi mange mennesker var begyndt selv at købe aktier, samtidig med at det finansielle system hoppede med på vognen, startede mange teknologiinvesteringsforeninger, som solgte godt. Det var en meget høj teknologirisiko, og det viser Markowitz-teorien også.
- Systemet er ikke velegnet til selvrådgivning af kunderne på nettet. Vi skal ind med den menneskelige rådgivning, og vi har det på skærmen som et værktøj, når vi mødes med kunden, siger Torben Vang-Larsen.
Det starter med to spørgsmål, investeringens horisont og investorens erfaring og baggrund om risikovillighed. Herfra tager it-systemet og rådgiveren over med et forslag til investeringen.

Billedtekst:
- Selv om vi har lært teorierne i skolen og på universiteter, så kræver det et avanceret it-system for at kunne beregne den præcise fordeling af de mange forskellige papirer i forhold til investors investeringshorisont og risikovillighed, siger Torben Vang-Larsen, investeringschef, SEB Private Bank. Foto: Torben Klint

Boks:
SEB
SEB Private Bank er en del af Skandinaviska Enskilda Banken A/S, ejet af den svenske Skandinaviska Enskilda Banken (SEB). SEB Private Bank kalder sig Nordens største rådgiver af privatpersoner, selskaber og fonde og Nordens største kapitalforvalter med 1.100 ansatte og 900 milliarder kroner under forvaltning. SEB startede i Danmark i 1997 og har i øjeblikket følgende divisioner:
- SEB Asset Management med kapitalforvaltning, institutionelle klienter, investeringsforeningen SEBinvest samt private banking (SEB Private Bank), der er kapitalforvaltning, rådgivning og værdipapirhandel for privatpersoner. Der er 70 medarbejdere på kontoret, som også er bankens eneste fysiske filial, i Landemærket, København.
- Divisionerne SEB Merchant Banking, SEB Securities Services, SEB Finans, SEB A/S, SEB Kort og Enskilda Securities.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere