Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. august 2003.
"Livet på nettet" af professor Hubert L. Dreyfus er skrevet
under indtryk af hypen om internettet, inden boblen brast. Derfor løber den åbne døre ind i sin kortlægning af nettets begrænsninger.
Boganmeldelse
"Livet på nettet" er et forsøg på ud fra en filosofisk baggrund at vurdere internettets muligheder og begrænsninger.
Forfatteren Hubert L. Dreyfus er professor emeritus ved universitetet i Berkeley i Californien og har tidligere skrevet bøger om begrænsningerne ved kunstig intelligens og computere.
Den amerikanske udgave af denne bog udkom i 2001, og den er således skrevet, inden den såkaldte internet-boble bristede. Dermed løber forfatteren til en vis grad åbne døre ind, idet han gendriver synspunkter for eksempel om, at fjernundervisning over nettet vil overtage den traditionelle undervisnings rolle. Her mener de fleste vel i dag, at fjernundervisning og videokonferencer snarere skal supplere end erstatte den personlige udveksling.
Samtidig gør professor Dreyfus på visse punkter opgaven lettere for sig selv ved at vælge at polemisere mod nogle af de højst gearede internet-utopister. Han går således i rette med en gruppe, der kalder sig the Extropians, og som citeres for at mene, at jo mere vi forlader vores kroppe for at leve i cyberspace, jo bedre vil det være for os. Denne holdning kritiseres for at føre til fremmedgørelse og overfladiskhed.
Udvandet kommunikation
Bogen har gode pointer, når den argumenterer for, at søgemaskiner og intelligente agenter vil blive ved med at være ineffektive i fremtiden, fordi de ikke vil kunne bringes til at "tænke" som os, hvilket sætter begrænsninger for nettet.På mere usikker grund kommer vi, når det postuleres, at det, der kaldes "den ulegemlige teletilstedeværelse" i kommunikationen over nettet, skaber udvandet og ansvarsløs kommunikation i forhold til, hvad man oplever, når man står over for hinanden med alle sanser tændt. Dette er indlysende rigtigt, men problemet er, at den samme kritik kan rettes mod almindelige telefonsamtaler, som vi alligevel benytter, fordi de er morderlig praktiske.
Bogen fortsætter med at sammenligne den anonyme udveksling af synspunkter på nettet, hvor alle kan have en mening om alt, med Kierkegaards æstetiske stadie, hvor alt er ligegyldigt og derfor meningsløst.
Når professoren herefter konkluderer, at det udelukkende vil være muligt at undgå den nihilistiske nivellering i kommunikationen på internettet, hvis vi når Kierkegaards tredje religiøse stadie og ubetinget forpligter os i vores meningsudvekslinger, så har han nok løftet den filosofiske fane så højt, at det kniber for fødderne at nå jorden.
"Livet på nettet" er således det endelige værk om, hvad det nye medie, som internettet er, kommer til at betyde for vores verdenssyn. Alligevel skal forlaget Hans Reitzel have tak for at starte denne diskussion: Der er behov for, at personer som Hubert L. Dreyfus, der har en klassisk filosofisk skoling, hjælper med at gøre det klart for os, hvad nettet betyder.
