Trådløse græsrødder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. juni 2003.


I USA og flere steder i Europa vokser fællesskaber af gratis offentlige lokalnet frem, mens det stadig er usikkert om noget lignende kommer herhjemme.

Nonprofit-net
De gør det i Seattle og New York, og de gør det i Tyskland - opretter sammenslutninger af gratis trådløse lokalnet. Herhjemme er vi i en mellemfase, hvor mange ser tiden an, ifølge Sebastian Büttrich, der er en af initiativtagerne til et forsøg på at etablere et lignende dansk samarbejde.I New York findes der 163 steder, hvor man gratis kan koble sig på nettet via trådløst lokalnet, mens der er 57 gratis opkoblingssteder i San Francisco. Og så har Portland i Oregon i øjeblikket USA's førende fællesskab af gratis lokalnet med 168 opkoblingspunkter. På vores side af Atlanten er der 29 gratis opkoblingspunkter i Berlin.I New York er det organisationen Nycwireless, der arbejder for etablering af offentlige nonprofit-lokalnet i parker, på pladser og andre i andre offentlige rum. Formålet er at give fattige bydele trådløst internet. Der findes lignende organisationer i de øvrige byer, hvor der er etableret sammenslutninger af gratis net.Det såkaldte Wireless Node Database Project forsøger på www.nodedb.com at holde regnskab med de forskellige initiativer verden over.

Retningslinier på vej
I Danmark har forsøg på at etablere et fællesskab af nonprofit-net endnu ikke udmøntet sig i resultater.
- Herhjemme er situationen en anden end mange steder i udlandet. Her har stort set alle, der virkelig ønsker at være på nettet, mulighed for at koble sig på dagligt. Der er således ikke de samme sociale og politiske motiver til at etablere denne type net. Desuden spiller det ind, at mange spillere - for eksempel cafeer - der kunne have en interesse i at udbyde gratis lokalnet-adgang for at tiltrække forretning og få positiv omtale, holder sig tilbage på grund af den usikkerhed, der generelt hersker om forretningsmodellerne for offentlige trådløse lokalnet, siger Sebastian Büttrich, der er medejer af Wire.less.dk og en af initiativtagerne til et forsøg på at etablere et fællesskab af åbne trådløse net.Wire.less.dk har blandt andet beskæftiget sig med projekter, hvor trådløse lokalnet er tænkt anvendt til at etablere internet-adgang i udviklingslande.
- Der bliver etablert mange trådløse net i øjeblikket, og vi ser en række eksempler på, at net i boligforeninger sluttes sammen i Bynet. På den anden side medfører erhvervslivets tøvende holdning over for at benytte trådløse forbindelser til at tiltrække kunder, at der mangler lokomotiver til at trække dette område i gang, siger han.
12. - 14. september er der et møde i Berlin, hvor der vil blive gjort forsøg på at få vedtaget en såkaldt Pico Peering Agreement, der udgør et sæt internationale retningslinier for samarbejder mellem nonprofit-net.

Billedtekst:
- Herhjemme har de fleste mulighed for at gå på nettet, så sociale og politiske motiver er ikke så stor en drivkraft for etablering af nonproit-net som i udlandet, siger Sebastian Büttrich fra Wire.less.dk, der her ses på bagsædet af en af de københavnske cykeltaxier. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere