Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. juni 2003.
Usikkerheden om, hvad .Net egentlig er, kommer af, at betegnelsen både dækker en samling af standarder til kommunikation mellem programmer og en vision for en arkitektur for nettet.
Nye læsere kan begynde her
For mange har det været svært at finde ud af, hvad .Net er, og Microsoft erkender, at de har bidraget til forvirringen. En talsmand for selskabet formulerer det således:
- Vi blev i en periode så glade for betegnelsen .Net, at vi hæftede den på en række forskellige produkter.
En del af forvirringen skyldes, at .Net adskiller sig fra softwaregigantens styresystemer og kontorprogrammer ved lige så meget at betegne et koncept eller en vision som et stykke software, der installeres en gang for alle.
Naturligvis betegner .Net noget konkret - nemlig en platform for distribuerede tjenester også kaldet webservices - men begrebet bruges også bredere om Microsoft og partneres vision for netbaseret computing.
Webservices er det centrale begreb i .Net. Virkeliggørelsen af det vil gøre software til services eller tjenester, som brugerne skal kunne benytte fra et hvilket som helst system, hvorfor disse webservices bygger på XML. Det gør netbaseret software til en slags byggeklodser, som brugerne kan udveksle og indbygge i deres egne applikationer.
Byggeklodser
Som eksempel på en webservice nævnes ofte et program til valutaomregning, der kan være udviklet af en bank, og som en virksomhed indbygger i sit økonomisystem. Et andet eksempel er Microsofts autentificeringssystem Passport. Denne tjeneste er vært for identifikationsdata som brugernavn og passwords og skal dermed gøre det muligt at benytte tjenester via nettet uden ustandseligt at skulle indtaste forskellige koder. Specielt denne webservice skaber nervøsitet over .Net-projektet blandt folk, der er skeptiske over for Microsoft - og dem er der som bekendt en del af. De frygter, at .Net vil gøre Passport til den sejrende autentifikationsmetode, på samme måde som Windows gjorde Internet Explorer-browseren til de facto-standard. Sker det, vil software-giganten dominere administrationen af brugeroplysninger. Den utryghed, det skaber, er blandt drivkræfterne bag udviklingen af DotGNU, som er et initiativ til udvikling af en open spource-parallel til .Net.
Andre mere markedsorienterede kritikere af Microsoft mener, at .Net ikke så meget er et udtryk for et behov i markedet, som det er et modtræk mod en stribe åbne internationale standarder, der står stærkt over for Microsofts produkter: Det gælder Unix og Linux inden for serversoftware til netapplikationer, programmeringssproget Java, Palms styresystem til PDA'er og mobilproducenternes styresystem Symbian.
En længere proces
I marts i år kom den første komplette version 1.1 af det såkaldte .Net-framework. Det ligger oven på Windows-styresystemet og omfatter værktøj til at udvikle webservices, der kan benyttes på såvel pc'er som PDA'er og mobiltelefoner, og herudover indeholder det en række basistjenester til afvikling af webservices herunder software til at overvåge sikkerhed.
Senest er Windows Server 2003 kommet i en version, der understøtter .Net. Microsoft forventer, at den gennemgribende omskrivning af al deres software, så det helt ned i kernen er forberedt for til webservices, vil tage tre til fem år. Den største opgave, der er tilbage på nuværende tidspunkt, er en revision af softwaren til SQL-databaseservere, som ifølge de nuværende planer vil være klar om halvandet år.
Hvor skal vi hen, du
I betragtning af Microsofts styrke er det en rimelig antagelse, at .Net bliver særdeles vigtigt for afviklingen af applikationer på nettet. Hvordan, virksomhederne skal forholde sig, kommer an på, hvor vigtige applikationerne er for deres forretning. Virksomheder, der står over for store integrationsproblematikker og løsningshuse baseret på Microsoft-software, der udvikler applikationer, bør nok forberede deres løsninger for .Net- allede nu.
Andre kan vente med at kaste sig ud i den fagre ny .Net-verden, blot de sørger for at undgå at fortage valg, der maler dem op i en krog, og afskærer dem fra at benytte web-services senere.