Nyt universitetscenter skal styrke dansk tele

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. maj 2003.


I løbet af den kommende måned starter Center for Teleinfrastruktur, der med udgangspunkt i Aalborg skal være nationalt omdrejningspunkt for genetablering af
væksten i telesektoren - forudsat at finansieringen på 120 millioner kroner falder på plads.

Televækstpunkt
Der er ved at blive etableret et Center for Teleinfrastruktur (CTIF), som initiativtagerne håber skal støtte den danske telesektor til fortsat at være blandt de førende i verden.
Centeret skal holde til på Aalborg Universitet, men en del af de cirka 150 forskere, der tænkes tilknyttet CTIF, vil være placeret andre steder i landet, for eksempel på DTU i Lyngby, i udviklingsafdelingerne i forskellige virksomheder eller i udenlandske forskningsorganisationer, som centret indgår samarbejder med. Centret er således tænkt som et nationalt initiativ.
- Jeg ser hellere, at vi kommer i gang i dag end i morgen, men vi regner med at have bevillinger på plads, så vi kan begynde etableringen i løbet af den næste måned, siger professor Ramjee Prasad fra Aalborg Universitet.
Centret forventes at koste 120 millioner kroner de næste fem år. Pengene skal efter planen finansieres ved 40 millioner kroner fra staten, 30 millioner fra regionsmidler, 40 millioner fra Aalborg Universitets budget samt ti millioner kroner fra teleindustrien.

Mere end mobil
CTIF er tænkt som en afløser for og en udvidelse af Center for Person Kommunikation (CPK), der i de senere år har været en slags omdrejningspunkt for udviklingen af et miljø af mobilvirksomheder i Nordjylland. CPK blev finansieret ved to femårige bevillinger, der udløb ved årsskiftet, hvor centret formelt ophørte med at eksistere.
Hvor forskning og undervisning på CPK var koncentreret om mobilteknologier, skal det nye center arbejde med konvergenser mellem trådløse netværk indbyrdes og mellem disse og kablede net. Der skal arbejdes med teknologier, der gør det muligt at benytte service og tjenester, uanset om brugerne kobler sig op via mobilnettet, trådløst lokalnet eller faste forbindelser.
Og der skal udvikles sådanne netværksuafhængige løsninger til særlige områder som sundhedssektoren. Centret vil få henholdsvis trådløse teknologier, optisk kommunikation og netværksplanlægning og -arkitektur som hovedområder.

Vække politikerne
For at skabe opbakning til det kommende center afholdt interesseorganisationen ITEK under Dansk Industri i denne uge en workshop med den nordjyske telesammenslutning NorCOM og Aalborg Universitet som medarrangørerer.
I den anledning var pyramidesalen i Industriens Hus på Rådhuspladsen for en dag omdannet til nordjysk ambassade, hvor centrale personer fra områdets telesektor mødte blandt andre medlem af Udvalget for Videnskab og Teknologi Tina Nedergaard, som er valgt til Folketinget for Venstre i Nordjyllands Amt, og afdelingsleder Mario Campolargo fra EU's informationsdirektorat i Bruxelles.
- Politikerne må forstå, at vi ikke kan lade teleinfrastrukturen flyde forskningsmæssigt og udviklingsmæssigt, uden det går ud over vores erhvervsmæssige position på området, siger lektor Peter Koch fra institut for Elektriske systemer ved Aalborg Universitet.

Billedtekst:
- Det kommende Center for
Teleinfrastruktur skal udvikle en ny type teleinfrastruktur, der kan tilpasse sig omgivelserne, siger professor Ramjee Prasad fra Aalborg Universitet, der er blandt initiativtagerne til CTIF. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere