Print giver højere karakterer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 22. april 2002.


Lexmark har undersøgt lærernes reaktion på håndskrevne frem for printede afleveringer.

Sælgere af printere og forbrugsstoffer har fået endnu et salgsargument at trække på, når forældre og børn er på vej ud af butikken.
For ifølge Lexmark er der en sammenhæng mellem gode karakterer i skolen og det at bruge en printer.
Der er ikke tale om en spøg.
Printerproducenten har spurgt 600 skoleelever i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Sverige samt 100 af deres lærere, om det gør forskel på bedømmelsen af en opgave, at den er printet frem for skrevet i hånden, og resultatet viser, at lærerne lader sig påvirke.
63 procent lyver jævnligt
65 procent af lærerne indrømmer ifølge undersøgelsen, at de giver højere karakterer til opgaver, der præsenterer sig pænt, mens 78 procent af lærerne ligefrem opfordrer deres elever til at bruge printere, når de skal aflevere.
Til sammenligning er det kun lidt over halvdelen af eleverne, der i det hele taget bruger en pc' med printer, når de laver lektier.
Det er ikke kun bedre karakterer, eleverne får, når de bruger en computer og printer. De får også en ny række undskyldning for ikke at aflevere til tiden eller for slet ikke at kunne aflevere.
Ifølge undersøgelsen forsøger hele 63 procent af de europæiske skoleelever jævnligt at binde lærerne noget på ærmet for at komme med plausible undskyldninger.
Eksempler som "min computer gik død", "jeg glemte at gemme", eller "min printer er løbet tør for blæk" hører dog endnu ikke til i toppen, når elevernes dårlige undskyldninger bliver kortlagt.
De mest anvendte undskyldninger er "min opgave er blevet væk", "hunden spiste den" eller "min bror ødelagde den".
Til de mere fantasifulde undskyldninger hører følgende "der var politirazzia i vores hus, så jeg kunne ikke lave lektier", "jeg glemte dem i bladlommen i flyveren på vej hjem fra Hong Kong" eller "min bror brækkede sig på opgaven".

Billedtekst:
Lexmarks undersøgelse af dårlige undskyldninger for ikke at aflevere skoleopgaver viser, at lærerne giver højere karakterer for opgaver, der er printet. En af de mest brugte undskyldninger var: "Hunden spiste den".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere