Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. marts 2002.
Ved at kombinere luftfotos med lasermålinger, kan teleselskaberne finde den bedste placering af deres sendemaster.
Når din mobiltelefon falder ud, så kan det skyldes, at batteriet er løbet tør for strøm. Men de fleste har nok prøvet, at forbindelsen kan forsvinde, når man bevæger sig forbi en høj bygning eller en klynge træer.
Når først teleselskabet har opstillet masten, er det let at finde årsagen til de huller, der eventuelt er opstået i signaldækningen. Men det er dyrt at løse problemet, når først masten er sat op.
Derfor er teleselskaberne begyndt at bruge en særlig teknik, hvor luftfotos og højdemålinger kombineres til at skabe en computermodel af landskabet med bygninger og træer i tre dimensioner.
Et almindeligt topografisk kort, som vi kender fra skoleatlasset, viser kun terrænets højde. Det er selvfølgelig vigtigt, især når man skal placere en mast til mobilkommunikation. Ofte er det topografiske kort rigeligt til at placere en mast i landområder, men i byområder, dukker der nye forhindringer op.
Signalerne reflekteres eller blokeres af bygninger, søer og parker, og det nytter ikke at forsøge at løse problemet ved at overfylde byen med master.
De kræver vedligeholdelse, og kundernes mobiltelefoner kan populært sagt blive forvirrede, hvis de modtager signaler fra mange forskellige master samtidigt.
Laseropmåling
Takket være en kombination af moderne computerteknologi og velkendt luftfotografering, kan teleselskaberne finde den ideelle placering af deres master i et tredimensionalt modellandskab.
Et af de danske firmaer, der fremstiller disse modeller, er det rådgivende ingeniørfirma Kampsax, der siden 1967 har haft en afdeling for luftfotografering. De traditionelle kunder har været kommunerne, der bruger dem til for eksempel kortlægning til brug for lokalplaner.
I foråret 2001 påbegyndte Kampsax et projekt med at indsamle fotos og højdemålinger over Danmark. I 2001 blev hovedstadsområdet og 15 større byområder, heriblandt Århus, Odense og Aalborg, overfløjet og målt med et særligt laserinstrument.
180.000 gange i sekundet måler 127 lasere terrænet under flyet. Kombineret med GPS, der bestemmer hvor flyet befandt sig, da lasermålingen blev udført, kan en computer beregne en højdemodel af terrænet med en opløsning på en meter og en nøjagtighed i højden på ned til 15 centimeter.
Når man kombinerer denne højdemodel med luftfotos, kan man med en computer udregne andre højdemodeller, hvor man for eksempel kan fjerne terrænet, så det kun er bygninger og træer, der er med i det digitale landskab. Det er især denne model, der har interesse for teleselskaberne.
Dyre kameraer
Et luftfoto er imidlertid ikke blot at skyde løs med et kamera ud af vinduet fra et fly. Kampsax bruger to ombyggede Cessna 402 tomotorersfly fra 1977 med et særligt hul i bunden, hvor det 70 kilo tunge gyroskopophæng til kameraet monteres.
Selve kameraet koster fire millioner kroner og vejer omkring 60 kilo. Filmen alene vejer 7 kilo.
På sådan en filmrulle kan der være op til 500 optagelser og hvert billede er 23 gange 23 centimeter. Filmen føres frem op til 100 gange i minuttet ved hjælp af et undertryk.
Selvom en sort/hvid film til luftfotografering koster omkring 7.000 kroner - uden fremkaldelse - så bliver det ikke foreløbigt, processen gøres digital hele vejen fra flyvningen til kunderne.
- Det er et meget lille marked for disse kameraer, så der vil nok gå i hvert fald fem til seks år, før det bliver et alternativ. De kameraer, vi bruger nu, har en lang levetid og har stadig en højere opløsning, siger divisionsdirektør Helge Højkær Larsen fra Kampsax.
De digitale kameraer er dog ikke helt ude af billedet. Kvaliteten er midt imellem hvad der kan laves med satellit og med fotografisk film. Derfor kan kameraerne i dag konkurrere med de to til især videnskabelige formål.
Billedmosaik
Når flyveturen er forbi, er fotoarbejdet imidlertid ikke overstået. De hundredvis af luftfotos skal sættes sammen til såkaldte ortofotos. Et ortofoto er dels en sammensat mosaik af flere billeder, men billederne er samtidig korrigeret for hvordan flyet har afveget fra den ideelle flyverute. Når flyet flyver henover det område, der skal fotograferes, vil det som regel flyve en anelse skævt i forhold til kursen, og det vil som regel ikke have den samme højde, selv under de bedste vejrforhold.
Det kræver mange ressourcer at korrigere for disse små fejl. Da Kampsax i 1999 sidste gang fotograferede hele Danmark, krævede det omkring 100 flyvetimer, men efterbehandlingen tog mere end 4000 mandetimer.
Efterbehandlingen går dels ud på at orientere billederne rigtigt. Det gøres ved at finde fælles fikspunkter på billederne og sætte dem sammen med omkring 60 procent overlap. Derefter skal størrelsen justeres efter kendte fikspunkter i terrænet, så koordinaterne på ortofotoet svarer til koordinaterne i virkelighed og i den rigtige skala.
Et indscannet billede fra en 23 x 23 centimeter film fylder op til 1 GB i den bedste opløsning, så det kræver også sit af det it-udstyr, som bruges, når en fotografering af Danmark fylder 6.000 billeder.
