Atea tjener penge

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 4. marts 2002.


Med et positivt resultat på 17 millioner kroner stikker Atea næsen frem i et ellers sørgeligt marked for salg af IT-produkter.

Sidste år klarede Atea sig bedre end mange af konkurrenterne. IT-produktfirmaet, der i september 2001 blev udskilt fra svenske WM-data, omsatte for 1,4 milliarder kroner i Danmark og tjente 17,2 millioner kroner.
Det svarer til en resultatfremgang på 32 millioner i forhold til 2000, hvor Ateas danske resultat lød på minus 14,8 millioner.
Ifølge Ateas tal voksede firmaet sidste år med 48 procent, hvilket er cirka syv gange så meget som markedets vækst på 6,4 procent. Ateas investor 3i, som ejer 48 procent af firmaet, har tilkendegivet, at Atea skal vokse både organisk og via opkøb. I øjeblikket er der dog ifølge Ateas danske direktør Frank Mortensen ikke nogen danske IT-forhandlere, som Atea behøver at købe.
- Vi kan jo både tage deres kunder og medarbejdere, og så er det unødvendigt at opkøbe, siger han dristigt.
Ateas strategi, om at håndtere alle led fra fabrik til kunde og mindske kundens omkostninger mest muligt, har ifølge Frank Mortensen givet pote.
- Vi fokuserer benhårdt på at optimere alle processer, så vi kan levere den bedste kvalitet til den laveste pris, siger han og sammenligner Atea med en industrivirksomhed.
Dell får baghjul
- Der er ingen andre IT-forhandlere i Norden, som gør dette. Den nærmeste konkurrent til os er derfor Dell, som har en markedsandel i Danmark svarende til vores. Dell har bare ikke samme logistikapparat og vareudvalg som os, siger han.
Cirka 75 procent af Ateas omsætning hidrører fra salg af hardware. Men Frank Mortensen regner med, at denne andel vil blive mindre fremover, idet andre områder er i vækst. Blandt andet firmaets installations- og implementeringsservices og nye produkter inden for sikkerhed og storage.
Atea udfører nogle services, men ifølge Frank Mortensen forbliver firmaet produktorienteret.
Fremtiden tegner ifølge Frank Mortensen god. I 2002 budgetterer han med en omsætningsvækst på cirka 400 millioner kroner til 1,8 milliarder.
- Vi er godt rustet med en egenkapital på 133 millioner kroner og en ejerkreds, der er villig til at investere i yderligere vækst, oplyser han.
På længere sigt er det meningen, at 3i og WM-Data, der hver ejer 48 procent, vil trække sig ud af ejerskabet. 3i har offentliggjort, at investeringen i Atea maksimalt skal vare i tre til fem år.
- Herefter er det mest sandsynlige for os en børsnotering, lyder Frank Mortensens bud. Han selv og den øvrige ledelse af Atea ejer de sidste fire procent af aktierne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere