Portal til 60 millioner holder styr på dimserne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. februar 2002.


RATIONELT. Når varekataloget har en størrelse, der svarer til fire tykke telefonbøger, så begynder fordelene ved en elektronisk indkøbsportal for alvor at vise sig.

Det har kostet 60 millioner kroner at udvikle det system, der ligger bag RS Components nye indkøbsportal på internettet. Til gengæld har virksomheden nu et system, der kan tilpasses datterselskaberne i de lande, hvor koncernen hører til - blandt andet i Danmark, hvor den nye portal havde premiere i november.
RS Components er en international koncern, der sælger blandt andet elektroniske delkomponenter med dag til dag levering. Varekataloget tæller mere end 130.000 varenumre, og med de dataark, der hører til, fylder det samlede katalog, hvad der svarer til fire tykke telefonbøger. Med et katalog af den størrelse, er det nærliggende at lave en elektronisk version. I 1994 udkom det første katalog på cd-rom, og den første generation af internetkataloget var basalt set blot cd-rom-kataloget, der blev lagt på internettet.
Det system, der nu bliver tilpasset de lokale forhold i de lande, hvor RS Components har selskaber, er oprindeligt udviklet til selskabets afdeling i England. Her ville man have et system, der kunne mere.
Det nye system skulle genkende både firmaet og personen, så forskellige jobfunktioner, der besøger portalen, får præsenteret de services, de har brug for. Nogle kommer for at hente dataark, mens andre fra samme firma kommer for at købe ind.
Kunderne har desuden ofte brug for at bestille mere af de samme varer, som de tidligere har købt. Derfor indbyggede man en funktion i den nye portal, der kan gemme kundernes indkøbslister.
500 indstillinger
Erfaringerne i England har dannet grundlaget for det system, som nu bliver spredt til andre lande.
- Det viste sig, at systemet var nødt til at blive tilpasset til lokale forhold. For eksempel er der tre slags moms i Frankrig, som systemet skal kunne håndtere. Så nu er vi endt med 500 tilpasningsmuligheder, der kan justeres for hvert nyt land, vi ruller portalen ud til, forklarer Julian Wright, der er Internet Marketing Manager for Electrocomponents, der er koncernens engelske selskab.
Julian Wright mener ikke, det bliver et problem at tjene de penge ind igen, der er blevet brugt på at udvikle portalen, ind igen.
- Det er en investering på fem millioner pund, der dækker ti markeder med en omsætning på 600 millioner pund, forklarer han.
I Danmark kommer omkring ti procent af RS Components' omsætning fra internetportalen, mens de resterende ordrer hovedsageligt kommer på fax.
Den typiske ordre er på omkring 700 til 1000 kroner, så både for kunderne og for RS Components er det vigtigt, at der er så få omkostninger som muligt ved at administrere en bestilling.
- På mange måder er internettet som skabt til den type forretning, vi laver, siger Mads Hesselbæk Olesen Marketingchef for RS Components i Danmark.

Billedtekst: Portalen har 500 tilpasningsmuligheder, der kan justeres for hvert enkelt land, så systemet kan håndtere, at der for eksempel er tre forskellige slags moms i Frankrig, forklarer Internet Marketing Manager Julian Wright fra RS Components engelske selskab.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere