Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 21. januar 2002.
Den ny lov bliver vedtaget med tilbagevirkende kraft og reglerne
er i sig selv uklare.
Julen er forbi. Men det kimer stadig hos Dansk Handel & Service
(DH&S), der i disse dage bliver bestormet af afmægtige medlemmer, som ikke forstår, hvilke køberegler der gælder. Eller hvad de ny EU-forbrugerregler, der skulle træde i kraft 1. januar, egentlig går ud på.
- Vi har især mange frustrerede IT-forhandlere i røret. De aner ikke deres levende råd, og mange af dem tror, at der er tale om et tag-selv bord for forbrugerne, siger organisationens jurist Lars Arent Nielsen, der har travlt med at besvare de mange henvendelser.
Han mener, at det er ganske forståeligt, at folk er usikre. For det første befinder danskerne sig i et køberetligt tomrum, hvor der ventes på, at EU's forbrugerkøbsregler skal blive vedtaget som dansk lov med tilbagevirkende kraft fra 1. januar.
For det andet er reglerne så uklare, at der hersker udbredt tvivl om, hvad man kan og ikke kan som detailforhandler.
Frygter forbrugeranarki
Især to spørgsmål presser sig på: Får forbrugerne ret til altid at kræve defekte varer ombyttet? Og er reklamationsfristen på to år det samme som en toårig garanti?
- Man kunne tro, at svarene på spørgsmålene var ja. Men det er heldigvis ikke tilfældet. Der er tale om, at forhandlerens ret til at reparere svækkes og at forbrugeren får ret til at reklamere over varen i op til to år efter købet, siger Lars Arent Nielsen.
Forhandleren må nemlig ifølge reglerne fortsat gerne reparere en defekt vare, hvis han godtgør, at ombytning bliver "uforholdsmæssigt dyrt" for ham. Det er desværre meget uklart, hvornår noget er uforholdsmæssigt dyrt.
- Vi frygter det rene forbrugeranarki, så længe vi ikke har nogen fornemmelse af, hvornår en vare kan repareres, siger Lars Arent Nielsen og tilføjer, at usikkerheden forstærkes af, at der slet ikke er nogen retspraksis på området endnu.
Da dette er en af hovedbekymringerne blandt forhandlerne, har DH&S lagt op til, at sælgeren i praksis får lov at reparere, når dette er rimeligt og muligt.
Problematiske måneder
Lars Arent Nielsen mener også, at det er et stort problem, at politikerne ikke nåede at indføre EU's forbrugerkøbsdirektiv den 1. januar 2002, som var fristen. Loven bliver i stedet vedtaget i marts eller april med tilbagevirkende kraft fra årsskiftet. Og dÈt vil skabe unødig forvirring, mener han.
- De detailhandlende skal ikke acceptere kundens ønsker om at bruge reglerne før marts/april, hvor de forventes vedtaget, siger han. Der er dog intet til hinder for, at folk kommer efterfølgende og gør krav gældende i forhold til varer, som kan være købt i januar i år, tilføjer han.
Hos Justitsministeriet forklarer kontorchef Henrik Øe, at det var nødvendigt at gennemføre loven med tilbagevirkende kraft, fordi Danmark ellers vil komme i en klemme i forhold til EU's tidsfrister, og i forhold til danskerne, som vil kunne rette erstatningskrav mod staten, hvis de led et tab som følge af, at reglerne ikke var indført i tide.
- Det kan jo heller ikke komme som nogen overraskelse for de handlende herhjemme. Der har været snakket om reglerne de sidste tre år og de vidste, at reklamationsfristen ville blive forlænget og adgangen til ombytning skulle udvides, siger kontorchef Henrik Øe, Justitsministeriet om baggrunden for, at man har taget dette skridt, som bryder med de almindelige retsprincipper.
Billedtekst: Jurist hos Dansk Handel & Service, Lars Arent Nielsen, undrer sig ikke over, at foreningens medlemmer er rådvilde.
- Men selvom loven vedtages med tilbagvirkende kraft, skal de detailhandlende ikke acceptere kundens ønsker om at bruge reglerne før marts/april, siger han.
faktaboks:
De ny køberegler, som blev fremlagt i Folketinget i december ventes at blive vedtaget i løbet af de kommende måneder og træde i kraft med tilbagevirkende kraft fra årsskiftet. De gennemfører EU's forbrugerkøbsdirektiv og har til hensigt at harmonisere og forbedre forbrugernes rettigheder i EU på følgende punkter:
Forbrugeren får to års reklamationsret - mod 1 år i dag. Dette ventes også at komme til at gælde mellem forhandler og leverandør. En reklamationsfrist er IKKE det samme som en garanti. Den sikrer blot, at kunden kan klage over en mangel, der var til stede da varen blev solgt, i op til to år
Forbrugeren har to måneder til at reagere efter at fejlen opdages. I dag skal det være "inden rimelig tid."
Forbrugeren får som udgangspunkt ret til at vælge mellem reparation og omlevering. I dag er reparation udgangspunktet.
Fejl, der opstår inden for de første 6 måneder formodes at være oprindelige (ny formodningsregel).
Retstilstanden indtil loven vedtages: En forbruger kan ikke påberåbe sig omlevering efter de nye regler, før de er trådt i kraft. Men han kan godt komme bagefter og påberåbe sig dem for så vidt angår varer, der er købt før loven blev vedtaget, men efter den 1. januar. En forhandler kan derfor afvise en forbruger, der i januar kræver en vare, købt i januar, ombyttet efter de ny regler. Venter forbrugeren med at komme tilbage til efter april (med den samme vare, som har en oprindelig mangel) kan forhandleren ikke afvise ham, medmindre det vil være uforholdsmæssigt dyrt i forhold til at reparere varen.
Boks: konsekvenser
Pas på lagervarer købt i 2001
Her og nu gælder det for forhandlerne om at kontrollere, hvad der er aftalt med leverandøren, hvad angår de varer, der allerede er på lager. Hvad der er købt i 2001 har forhandleren sædvanligvis kun Èt års reklamationsfrist på i forhold til sin leverandør. Men den forbruger, som køber dem i 2002 har to år til at klage i. Hvis forbrugeren samtidig får udvidet sin ret til at få ombyttet defekte varer, risikerer forhandleren at komme til at hænge på de defekte varer.
Dansk Handel & Service har derfor rådet sine medlemmer, herunder detailkæderne og IT-forhandlerne, til at sørge for at få nogle rimelige tilbageleveringsaftaler i stand med deres hardwareleverandører.
- Selvom to års fristen også forventes at gælde mellem forhandler og leverandør, så har mange forhandlere jo allerede disponeret inden reglerne træder i kraft (før 1. januar 2002), siger Lars Arent Nielsen.
Den toårige reklamationsfrist mellem forhandler og leverandør bliver - i modsætning til forbrugerens toårs frist - alene en rettesnor, da parterne i handelskøb altid kan aftale noget andet. Reglen er lavet for at beskytte den såkaldte "svage" kontraktpart, så det vil være den formodede stærke kontrakts
