Intelligensen i 3D bygge-cad bliver ikke udnyttet nok

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. december 2001.


Et af landets største arkitektfirmaer, KHRAS, anvender i stigende grad 3D-cad, men vurderer, at byggebranchen slet ikke får nok ud af 3D.

Efterhånden arbejder arkitekter og ingeniører tæt sammen på cad-siden, men grænsefladen til entreprenørerne mangler. Det betyder, at de intelligente 3D cad-modeller, der skabes hos rådgiverne, ikke bliver brugt i tilstrækkeligt omfang. Og det koster både tid og penge.
Det vurderer administrerende direktør Jesper Lund fra arkitektfirmaet KHRAS i Virum.
Virksomheden har været en af pionererne blandt danske arkitektfirmaer, når det gælder om at anvende cad. I dag beskæftiger firmaet over 200 medarbejdere der tegner på cad-systemet MicroStation fra Bentley Systems og en del tegner endvidere også på Autocad.
Tidligere har KHRAS forsøgt sig med andre 3D-systemer som Intergraphs I/EMS og AES fra IBM, men disse systemer er i dag droppet.
Intelligent projektering
- Vi kunne godt lave mere entydig og intelligent projektering med objektorienteret 3D cad, end vi gør i dag. Det ville indebære, at de bygningsmodeller, vi skaber, ville kunne danne grundlag for de mængdeberegninger og økonomiske kalkuler, som i dag typisk bliver foretaget hos entreprenørerne, siger Jesper Lund.
Arkitekt og associeret partner i KHR, Anja Rolvung fortæller at arkitektfirmaet så småt er begyndt at anvende objektorienteret 3D-cad til nye projekter.
- De arkitekter, der kommer ud fra akademiet i dag er for de flestes vedkommende fortrolige med cad-værktøjer og det gør det lettere at efteruddanne medarbejderne til at anvende objektorienterede systemer i projektgrupper, forklarer hun.
Besværlig genindtastning
En af de vigtigste fordele ved at skabe en samlet 3D-model, som anvendes af alle parterne i et byggeri, er, at man slipper for at genindtaste data flere gange.
Som det foregår nu, sker der oftest en genindtastning af de samme data flere gange i løbet af en byggesag, fordi rådgiverne afleverer 2D-tegninger til entreprenørerne, der så atter en gang skaber egne modeller, der kan anvendes som beregnings- og produktionsgrundlag.
Dobbeltarbejdet fordyrer ofte byggesagerne og på den måde bliver produktiviteten for ringe - som det også blev anført i rapporten "Projekt Hus" fra det tidligere By- og Boligministerium.
- Vi drømmer om en dag at kunne lave digitalt udbud og dermed slippe for at printe tegninger ud overhovedet, siger Jesper Lund.
Partnering
Anja Rolvung peger på, at den stigende anvendelse af partnerskaber omkring byggesager kan være med til, at entreprenørerne og rådgiverne kommer i dialog tidligere i en byggesag. Det vil kunne være med til at optimere forløbet og give alle parter en større viden om det konkrete byggeri, understreger hun.
Også øget standardisering på cad-området er af stor betydning. Både Jesper Lund og Anja Rolvung vurderer, at flere fælles standarder for og krav til byggecad-systemer er nødvendige.
Standarder
- Vi prøver for eksempel at påvirke de standarder, der fastlægges af foreningen for IT-brugere i byggesektoren (Ibb), påpeger Anja Rolvung.
Hun tilføjer, at alt cad-arbejde kræver en høj grad af systematik, og at det især gælder 3D-cad.
KHRAS er på vej til at implementere et system til dokumenthåndtering og tester for tiden ProjectWise fra Bentley Systems. Tidligere blev de digitale informationer om et byggeprojekt samlet i et enormt antal mapper hos den arkitekt, der stod for ledelsen af projektet.
Visualisering bliver vigtigere
Visualisering af byggeprojekter er efterhånden blevet et must, hvor bygherrerne ofte stiller krav om, at arkitekterne leverer fotorealistiske visualiseringer.
3D-visualisering anvendes desuden også ofte af KHRAS til at udarbejde konkurrenceforslag. Arkitektfirmaet har således oprettet en specialafdeling for visualisering, hvor fire-fem medarbejdere arbejder med systemet 3D Studio Max.
- Programmerne til 3D-visualisering er de seneste år blevet utrolig meget bedre, bl.a. synes vi som arkitekter, at vi nu kan bevare vores abstraktionsniveau i visualiseringerne - det bliver ikke bare "glansbilleder" siger Jesper Lund.
Anja Rolvung tilføjer, at det dog er mindst lige så vigtigt at have de rette medarbejdere til at arbejde med systemerne.

Billedtekster: Sådan kommer indgangen til metro-stationen på Kgs. Nytorv i København til at tage sig ud, når den står færdig. Visualiseringer: KHRAS

Snit gennem metro-stationen under Kgs. Nytorv.

KHRAS forestår en udvidelse af Arlanda-lufthavnen i Stockholm.
Her ses en ny check-in disk.

Dette er det centrale rum i et nyt biotek-center, der opføres i forbindelse med Københavns Universitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere