BlueTel indtager Europa

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 3. december 2001.


Høster frugterne af eksplosivt mobiltelefon salg især i udlandet.

Det danske familie-foretagende BlueTel er blevet en granvoksen koncern. Firmaet tæller i dag flere hundrede europæiske forhandlere og distributører, og ejerne er ganske optimistiske. De forventer en omsætning i år på over to milliarder kroner på koncernplan. Og en indtjening på et meget pænt tocifret millionbeløb.
Størsteparten af den enorme omsætning er ifølge firmaet skabt ved handel med telefoner i udlandet. Det har været modeller fra Nokia, Ericsson, Siemens og Motorola, som alle har indbragt en ret lav stykindtjening.
Alligevel lander BlueTel på et pænt resultat, blandt andet fordi koncernen har haft andre jern i ilden.
Nyt hovedsæde i Herning
I øjeblikket er der en heftig aktivitet i BlueTels hjemby Herning, hvor der investeres i ny foretagsomhed. Blandt andet er man gået ind i salg af PDA'er, pc'er, servere, netværks- og internetløsninger og marketingsservice.
Samtidig er BlueTel-ejerne, de jyske købmænd fra Hareskov-Jensen familien, ved at slå endnu dybere rødder i Herning, hvor hovedsædet i disse måneder bliver udvidet med indtil flere bygninger.
Firmets IT-chef Henrik Notlev mener, at de gode tider for BlueTel især skyldes satsningen i andre lande og BlueTels forretningsmetoder.
- Vi ekspanderer og flyder oven på, fordi vi ikke alene er afhængig af det danske marked, hvor penetrationen er meget høj. Andre europæiske markeder er stadig vækstmarkeder, oplyser BlueTels IT-chef Henrik Notlev. En anden årsag til, at det er lykkedes for BlueTel er koncernens rendyrkede forretningskoncept, mener han.
- Jeg tror, at vores succes blandt andet skyldes, at der aldrig er gået dotcom i os. Vi har altid benyttet os af godt gammeldags købmandsskab. Det betyder, at der ikke lånes for meget udefra, og at kundeservice og uddannelse af personalet står øverst på dagsordenen, siger Henrik Notlev.
Fra volumener til løsninger
Samtidig har BlueTel, i takt med at forretningen er vokset, udnyttet sin evne til at aftage store kvantum.
- Vi sidder på en stor afsætningskanal, der gør, at vi er attraktive at handle store kvantum hos, siger Henrik Notlev. Han ved godt, at man ikke på sigt kan leve af volumensalg alene. Derfor handler det om at fokusere mere på service og løsninger.
- I dag er der jo en lavere indtjeningsmargin end tidligere ved terminalsalg. Og vi ved også, at pentrationen i Europa vil nå sit maksimum på et tidspunkt, siger Henrik Notlev.
BlueTels butikker og forhandlere skal derfor ifølge Henrik Notlev til at koncentrere sig endnu mere om god service og løsninger.
Dette gælder også teleområdet, mener han. BlueTel ejer teleselskabet Link, og ifølge Henrik Notlev bevæger man sig også her mod flatrate rent indtjeningsmæssigt.
- Fremover vil der derfor være flest penge i services som for eksempel time/sagsregistrering, mobil indrapportering fra sælgere og lignende, som kunne leveres på en WAP eller PDA, siger Henrik Notlev.

Boks: bluetel
Ejere: Johannes, Niels og Ole Hareskov-Jensen og TDC (ejer 10 procent af BlueTels danske detailselskab). Familien har i 15 beskæftiget sig med salg af mobiltelefoner med og uden teleydelser.
Eksterne leverandører: Orange, TDC og Telia, Cybercity, Siemens, Motorola, Nokia, Palm, Compaq, Navision
BlueTel forhandlere: I dag opererer BlueTel med tre slags butikker. Egne butikker, BlueTel partnere og franchisebutikker. I alle butikker sælges der telefoner og pc'er til både erhvervs- og privatkunder. Butiksnettet udbygges hele tiden. Indtil videre er der flest forretninger i Tyskland. Her har BlueTel 200 butikker og en distributørforretning. Der er 24 i Italien, Èn i Lithauen og meget snart Èn eller flere i Sweitz. Forretninger i Belgien, Spanien og Frankrig er planlagt til opstart i 2002-2003. I Danmark er der foreløbig 57 butikker.
Actor Media Group: er et datterselskab med kraftigt vokseværk. Kan bedst beskrives som IT-systemintegrator, der tager sig af en lang række IT-opgaver og kommunikationsløsninger, herunder internetløsninger, netværks- og marketingsydelser for erhvervskunder. Kunderne er BlueTels forretninger, partnere og almindelige virksomheder.
Link Telecom: BlueTels eget teleselskab, som indtil videre kun opererer i Danmark. Har cirka 2000 abonnenter, primært erhvervskunder.

Billedtekst: - Vi ekspanderer og flyder ovenpå, fordi vi ikke alene er afhængig af det danske marked, hvor penetrationen er meget høj. Andre europæiske markeder er stadig vækstmarkeder, oplyser BlueTels IT-chef Henrik Notlev.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere