Avatar billede kimtheman Novice
04. juni 2012 - 23:16 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

VPN server på Nas DS 211

Hej,
Kender slet ikke til VPN. Men er blevet nysgerrig.
Hvad kan man med DNS?

Får man sin internethastighed med, hvis man f.eks. til serveren udefra (f.eks. fra udlandet)

Kan man videresende sine tv kanler igennem en VPN server?

Eller bruges den bare lidt alla ftp server?

Nogen der har erfaringer med at sætte sådan en op på en DS 211?
Avatar billede Wally1973 Praktikant
05. juni 2012 - 09:11 #1
DNS er internettets telefonbog.
DNS bruges til at oversætte navne til IP-numre (internettets udgave af telefonnumre), dvs. google.com til 173.194.34.128.

VPN kan bedst beskrives som et usynligt netværkskabel igennem internettet.
Dvs. du skal forestille dig at du trækker et kabel fra dit lokale netværk og helt frem til det sted du sidder i verdenen.
Du kan så stort set det samme, som hvis du sad der hjemme på dit lokale net.

Der er dog nogle ændringer.
Der hjemme har du typisk 100 eller 1000 mbit/s på netværket i hver retning.
Når du bruger VPN henover din internet-forbindelse, så er det internet-forbindelsen, der sætter hastigheden, så har man en 20/1 mbit/s linje, så er det man får adgang til ude i verdenen og vel og mærke med omvendt fortegn, således at man får 20 mbit/s i upload, men kun 1 mbit/s i download.
Det omvendte fortegn skyldes at det som serveren der hjemme uploader er det som du ude på internettet ser som download.

En VPN-forbindelse går typisk henover internettet og da man ikke ønsker at alle skal kunne læse hvad det er man sender frem og tilbage, så skal den krypteres.
Denne kryptering sker på serveren og på den maskine du benytter ude i verdenen.
Kryptering kræver dog lidt ressourcer for at få noget ordentlig hastighed og har man ikke det, så kan serveren blive en flaskehals.

Nu er VPN typisk lidt mere krævende til internet-forbindelsen og typisk vil et af kravene være at protokol 47 GRE routes igennem alle punkter på internettet der måtte være imellem din server og din maskine ude på nettet.
De store backbone-netværk har ingen problemer med dette, men de lokale danske internetudbydere har nogen gange problemer og de routere, som privatpersoner køber er typisk noget billigt juks, som heller ikke altid understøtter det.
Endelig er der den anden ende ude på internettet, som er lidt en joker. Det kan være man er på et hotel og her er det meget forskelligt om kravene kan opfyldes eller ej, og hotellets personale aner typisk intet om det, så der er typisk kun en måde at finde ud af det på og det er at forsøge at oprette en forbindelse.

Ang. dine TV-kanaler, så ja, du kan tage dem med, hvis du kan se dem på internettet derhjemme.
Om det bliver godt afhænger lidt af hvor meget båndbredde de kræver og hvor meget båndbredde du har til rådighed.

Ang. din DS211, så kan man muligvis sætte VPN op på den, men jeg tvivler på at den er særligt kraftig, så regn ikke med den store hastighed på VPN-forbindelse.
Avatar billede kimtheman Novice
08. juni 2012 - 14:20 #2
Har sat vpn op. Men forstår ikke helt meningen/ sammenhængen i det.Jeg har opsat server (pptp, Open VPN, ved ikke om de begge skal aktiveres?)

Men når disse servere så er tændt så kan jeg i kontrolpanet på Nas interface og oprette en VPN-Forbindelsesmetode. Hvad skal det lige være godt for?
For det skulle vel være nok at tænde serveren og så kan man derefter tilslutte fra en windows computer?

Kan tilslutte vpn over computeren med lan ipén fra nas serveren. Men kan ikke rigtig tilgå den "udefra" Bruger her en dyndns adresse men der er ikke hul igennem. Og har åbnet port 1723 på routeren og nassen dog uden held. Har du et forslag?

Omkring tv kanaler har jeg ikke dette på hjemmenetværk. Men troede der var noget man kunne opsætte/ tilslutte og så få det til at virke den vej rundt.
Avatar billede kimtheman Novice
10. juni 2012 - 12:07 #3
Fik hul igennem udefra da jeg flyttede port 1723 fra Port Forwarding til Virtual Server.

Men selv om jeg får den til at connect fra pc til VPN server via "Opret en VPN-forbindelse (Win 7). Så synes jeg ikke der sker mere end det. Jeg kan ikke se nogen mapper på netværket som denne forbindelse skulle give lov til. Så noget må jeg gøre forkert?
Avatar billede Wally1973 Praktikant
13. juni 2012 - 03:15 #4
Flytningen til Virtual Server gør nok at din NAS-boks er ret ubeskyttet mod internettet, så overvej den ændring nøje.
Problemet med at køre med port forwarding er formentligt at du har ignoreret det jeg skrev om protokol 47 GRE.

Ang. dine manglende mapper, så er det ikke alt der smides over VPN'en og auto-opdagelse af mapper og printere er en af tingene, der deaktiveres.
Det vil simpelthen sluge al båndbredden på internet-forbindelsen at have alle de pakker der konstant ryger rundt på et lokalnet smidt henover VPN-forbindelsen.
Du kan klare en del af funktionerne med en WINS-server, som så skal smides i DNS-serveren for VPN-forbindelsen.
Avatar billede kimtheman Novice
14. juni 2012 - 17:08 #5
ja okay det må jeg vist læse lidt mere omkring. For det fatter jeg ikke meget af.

Smid et svar så får du nogle point.
Avatar billede kimtheman Novice
18. juni 2012 - 22:19 #6
Skal du have point?
Avatar billede kimtheman Novice
23. juni 2012 - 00:14 #7
Lukker
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester