Citat fra min tidligere artikel:
Når snakken falder på harddisken, er langt hovedparten af forbrugerens første spørgsmål ”hvor stor en harddisk kan jeg få?”
Dette udgangspunkt er som sådan alt nok for mange, men hvad nu hvis man senere skal opgradere, eller systemet efter et stykke tid føles lidt sløvt.
Flaskehalse som mange nok høre om kommer på banen, så er harddisken faktisk et sted, hvor en flaskehals for alvor kan opstår. Med begrebet flaskehals kunne vi drage en parallel til en grænse overgang. Altså en form for faktor, som gør, at trafikken gennem grænsekontrollen foregår i mange tilfælde ganske langsomt grundet en forsnævring inden man kommer gennem og man så igen kan komme op i hastighed. Når man skal have det optimalt skal man altså finde en slags gylden mellemvej. Et system hvor komponenterne så vidt muligt står i harmoni til hinanden. Ofte er det jo også meningsløst, at smide en Porsche motor i en lille Fiat 127.
Når vi drager en sammenligning mellem desktop og laptop computerne, så er harddisken efterhånden det eneste sted, hvor laptops halter efter. Vi har dog med tiden set harddiske med 7200 RPM (revolutions pr minut) som vi ser i desktop maskinerne, men her er det for længst hoppet på såvel 10.000 RPM og 15.000 RPM.
Men er det overhovedet muligt at lindre laptoppens åbenlyse faldgrube og på samme tid have kræften fra en stor desktop og den bekvemme mobile form faktor. Læs videre og jeg vil forsøge at finde løsningen.
Som forbruger vil man ofte støde på navne/begreber som hard drive eller hard disk. Lad os starte med at slå fast. Det er samme komponent bare med forskellige navne. Harddisken som jeg vælger at kalde den, er et lager, som benyttes til at opbevare programmer, filer osv i form af binære tal (1 og 0) Se link
http://da.wikipedia.org/wiki/Bin%C3%A6rSpecifikationer
Harddisken er på ingenmåde et overflødighedshorn af forvirrende begreber på samme måde som når vi snakker om RAM eller processor, men de er trods alt nogle basale ting man bør tage højde for. En vigtig faktor er dog, at langt hovedparten af harddiske kan skiftes eller opgraderes på langt de fleste modeller. Dog er der visse undtagelser når man skal foretage dette på en Ultralight laptop.
Den første og mærkeligste skelnen jeg vil gøre er, at dit systems opmagasineringsplads ikke kun er begrænset af størrelsen på harddisken inden i. Eksterne harddiske har ikke mange af de begrænsninger, som en intern harddisk har. Jeg ofrer en hel sektion til ekstern opmagasinering. Jeg har været nødt til at gøre brug af så meget som muligt, især med digital video redigering (som har en bekendt båndbredde) og det er virkelig en god mulighed for brugere som ikke er tilfredse med selv op til 120 GB intern opmagasineringsplads.
En anden væsentlig faktor er den fysiske størrelse på harddisken. Desktop konkurrenten har harddiske på 3.5 tommer målt cirkulært. Disse diske kan også benyttes i eksterne kasser så en ekstern harddisk er muligt. Men mere om dette senere.
Harddiske til laptops kommer i to størrelser. En 2.5 tommer samt en 1.8 tommer. Langt de fleste behøver ikke tænke på 1.8 versionen, da disse sjældent ses på forbruger orienteret maskiner. Disse benyttes ofte i Ultralight maskinerne, og er ofte ikke mulige at opgradere eller ofte mere besværlige at opgradere.
2.5 tommer disken er den mest gængse vi ser i dag
Seriel ATA og IDE
Forskellen mellem disse er relativt stor. Forskellen ligger i måden de forbinder på til computeren, og her mener jeg selve interfacet som er det stik man kobler harddisken på med. Laptop markedet tilbyder på sammen måde som desktop maskinerne disse IDE og Seriel ATA diske, men harddiskene kan dog ikke byttes rundt mellem desktop maskinerne og laptops. Der er dog i visse tilfælde mulighed for at benytte en adapter som gør det muligt, at forbinde en laptop disk til en desktop maskine. Men fra desktop og til laptop er det ikke muligt.
Set ud gennem en laptop brugers øjne, så glem alt om 3.5” diske. De er ikke vigtige i laptop området.
Mit gæt vil være, at omkring 99% af laptops på markedet i dag bruger de konventionelle IDE, ATA-5/ATA-6 harddiske i Deres laptops, men til den ”uheldige” skare, som sidder med en maskine med en Seriel ATA ( SATA) harddisk, er en opgradering ikke så ligetil. SATA diske er forholdsvis nye indenfor laptop området, og personligt synes jeg det er spild af krudt og unødvendige. Identifikationen af hvilken harddisk man er i besiddelse af er ganske simpelt.
Hvis forbindelses ledet på bagsiden af disken er en 2 rækkers samle net af pins omkring to tredjedele af vidden på selve disken sidder man med en IDE disk, holder dette ikke, er det en SATA
En anden nem udvej er at slå producentens hjemmeside og som har fremstillet maskinen. Der står det altid anført tydeligt.
Som jeg tidligere skrev, så synes jeg personligt, at Seriel ATA er spild af krudt og unødvendigt. Starter vi med at kigge på desktop konkurrenten, så er Seriel ATA lækkert. Kabel rodet bliver markant mindre, og tillader simpel setup af RAID arrays, og en forøgelse af båndbredden på SATA kan drages brug af og især, hvis harddiskene fra f. eks Western Digital og Deres Raptor serie. Så helt spild af krudt er seriel ATA ikke. Men vender vi lige 180 grader, og vender snakken til laptops, så mister jeg klarheden over det smarte. Det smarte med de velkendte flade SATA kabler forsvinder da der er direkte forbindelse mellem konnektorene, og forøgelsen af bandwidth er meningsløst da man sjældent ser dataoverførsel på mere end en tredjedel af tilgængelig båndbredde på IDE diske. Hertil kommer, at hyppigheden på RAID arrays set på laptop må siges at være ligeså sjælden som at se en UFO på himmelen. Hvad angår laptop området, så har harddisk området stadigt et stykke vej tilbage når vi sammenligner med desktop konkurrenten, og Deres udnyttelse af SATA diskene.
Interne diske
Harddiskene til laptops kommer i 3 forskellige hastigheds varianter. 4200rpm, 5400rpm og en 72rpm. Disse hastigheder referere til hastigheden hvori pladen indeni harddisken rotere. Uden at gå for dybt ind i det tekniske, så er der her mest tale om hvor hurtigt dataen kan tilgås på disken. Mange omtaler de hurtige diske som strømslugende. Dette er som sådan også ganske korrekt, men forskellen mellem de langsomme 4200 og 7200rpm er nu ikke så markant som mange antager. Faktisk har jeg set 5400rpm diske reportere om lavere strøm brug end 4200 diskene. De mere sjældne 7200rpm harddiske æder dog en del mere end de to forgængere, men igen snakker vi kun ganske få minutter mindre batteritid.
En anden væsentlig overvejelse tilknyttet hastigheden er varmen genereret af høje omdrejningstal. 4200 samt 5400 vil generer langt mindre varme kontra harddiske med 7200rpm, og sidder man med en maskine, som allerede lider under varme, er det måske en idé at se bort fra 7200 disken.
En ting som ofte følges af, er priser og hastigheder. Hoppet mellem 42 og 5400 er ikke markant, men når der hoppes fra 4200, 5400 og til 7200 er pris hoppet noget tegnebogen kan mærke
Personligt ville jeg stile efter den gyldne mellemvej med 5400rpm disken.
Ny bruger
Nybegynder
Opret
Preview
