Avatar billede mushkin Nybegynder
13. august 2004 - 22:49 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Afskaf pointsystemet

Eksperten er det bedste forum, jeg til d.d. har været bruger af. Layoutet og måden spørgsmålene og artiklerne bliver stillet op på, er klart bedre end andre sider. Utrolig overskueligt og det er dejligt.

De store problemer her på E, er de mange gamle og stadig åbne tråde og pointmisbruget. Folk der selv lukker spørgsmål uberettiget.

Det skal jeg lige love for har skabt røre her på forummet det sidste års tid, jeg har været bruger. Og det er jeg godt træt af.

Så mit forslag til Admin og Co.
Afskaf pointsystemet! Lad E blive som det er nu, samme opstilling, samme måde man opretter spørgsmål i de forskellige kategorier på osv.
Lad alt være som det er nu, og afskaf pointene!. Der går konkurrence i at ligge i top 2000. Folk smider svar i kategorier, de ikke aner noget om.
Et eks, de 3 første indlæg i dette spørgsmål:
http://www.eksperten.dk/spm/516663

Eksperten skal blive ved med at være Eksperten, så der kan gives kvalificeret hjælp til opretteren.
Fjern faktoren der motiverer til misbrug. Fjern pointene!
Dermed ingen konkurrence, men et godt forum hvor spørgere får hjælp af de rette brugere. De rette brugere, som er brugere, der er her på Eksperten pga. det anderledes og, efter min mening, bedste forum i DK, og ikke mindst pga. interessen for IT.
Ingen point = ingen motivation får misbrug af systemet.

Tænk over det,

Mvh.
Søren
Avatar billede james_t_dk Juniormester
13. august 2004 - 23:00 #1
Det har altid skabt røre, altså point systemet. Jeg har hele tiden foreslået at man fik 1 point for korrekt besvarelse! Men det er mange år siden jeg har roddet i det. Og der skal jo være en måde at vise på at man er god. Og dem der har mange points er som regel meget dygtige og hjælpsomme.

Afskaf de 5 points du får hver dag for at lave ingen ting! Så samler man ikke points ved at lave ingenting. Flyt maks grænsen fra 200 til 60 points. Gør det muligt for dem der ikke kan besvare spørgsmål at have minus points, så de kan få hjælp, selv om at de ikke får points.
Avatar billede simonvalter Praktikant
13. august 2004 - 23:04 #2
Jeg er helt sikker på at folk der ikke kan finde ud af at opføre sig rigtigt stadig vil være her uden point systemet... det ser man alle steder der har en vis størrelse. forums, irc kanaler, newsgroups, fodboldkampe ... ;)
Eksperten er bygget op omkring point systemet og jeg er sikker på at det har været med til at give det den størrelse det har idag. tag et kig på det mest populære ikke danske it forum .. også point baseret (experts-exchange)

Da jeg selv blev "hooked" på eksperten var det også pga point og jeg har siddet i mange timer for at lave point så jeg kunne lave en god monthup ;) har jeg godt nok ikke så meget tid til mere.
Men jeg er overbevist om at det stadig er med til at skaffe nye gode brugere til eksperten.
Hvis du ikke kan leve med at nogen måske engang imellem udtaler sig om noget de ikke ved meget om så må du lære at ignorere det eller bruge et sted som sharkforum hvor du betaler for din hjælp... de gør det jo som regel for at hjælpe og hvis ikke så anmelder du dem bare.
Avatar billede mushkin Nybegynder
13. august 2004 - 23:18 #3
Pointene fjerner fokus fra selve spørgsmålet i rigtig mange tilfælde.
Nogle tråde er kun kommenteret en gang, og det er med:
"Du har ikke lukket dine gamle tråde".

Og at fjerne fokus fra folks problemer er ikke meningen med E, og det giver en masse strid og skænderier brugerne imellem.

Tonen på E skal være sober og konkret. Det gør Co-Ads meget ud af, og det er rigtigt godt. Det er ikke en chat, men en problemløser.
Men igen, her mener jeg pointene ødelægger det. Folk vil gerne have point og opretter ikke-gennemarbejdede artikler til 5 point pr. visning. Deltager i tråde de ikke er kompetente til. Det vil de ikke gøre hvis der ikke var point at hente.
Mange udnytter jo at lige så mange bare accepterer det første svar. Igen er det ikke det der er meningen.
Avatar billede simonvalter Praktikant
13. august 2004 - 23:36 #4
"Du har ikke lukket dine gamle tråde".
Det er sjældent jeg ser sådan noget mere.. tror de fleste har fundet ud af at skrive det som karma istedet... men ok vi bevæger os i forskellige forums.

Og sker det så vil jeg da sige det er en god service .. så går det måske op for brugeren at ingen har svaret fordi han har for mange åbne tråde ;)
Men det bliver vist betragtet som spam så du kan jo anmelde det.

Netop pga point konkurrencen mener jeg at du får hurtigere og bedre hjælp i mange tilfælde.
Folk der har kæmpet om point i et stykke tid ved at man skal være hurtig da det har noget at sige om man kom først eller sidst hvis 2 sidder med det samme svar.

I andre tilfælde betyder det noget at det er et velformuleret svar og så betyder hastighed måske ikke så meget men dem herinde som jeg ser som gode brugere er ofte både hurtige og velformulerede.
Avatar billede snowball Novice
13. august 2004 - 23:50 #5
"De store problemer her på E, er de mange gamle og stadig åbne tråde" - ""Du har ikke lukket dine gamle tråde"."

Det problem vil inden forhåbentlig alt for længe, lidt løse sig selv. Vi har længe haft et ønske til Admin om at der indbygges en grænse for hvor mange spørgsmål man kan have åbne ad gangen. Hvis man nu kun kan have f.eks. 5 spørgsmål åbne ad gangen, så vil der automatisk blive lukket mange flere spørgsmål, for hvis man når til grænsen, så kan man bare ikke stille et nyt spørgsmål før ét eller flere af de gamle er lukket.

"Ingen point = ingen motivation får misbrug af systemet."

Sandt, men "Ingen point = Ingen motivation til at lave noget overhovedet" er mindst lige så korrekt. Langt de fleste mennesker skal have en "gullerod hængende foran næsen" for at de gider at lave noget, og på Eksperten er denne gullerod så virtuelle point. Jeg er helt enig i at max grænsen sagtens kunne sættes yderligere ned, men jeg tror bare ikke den kommer længere ned end den er nu.
Avatar billede serverservice Praktikant
14. august 2004 - 00:32 #6
Jeg synes ideen med f.x. max 5 åbne spm. er ok, men der burde vel også være en maxgrænse for hvor gamle de må være før de lukkes automatisk.
Det er ikke motiverende at hjælpe en når man opdager at klaphatten har åbne spm. som er 3½år gamle.
Tror ikke eksperten overlever uden pointsystemet...
Avatar billede snowball Novice
14. august 2004 - 07:46 #7
Spørgsmål bør aldrig blive lukket automatisk. I så fald skal alle point i hvert fald gå tilbage til den der har oprettet spørgsmålet, for ellers så er der nogen der vil prøve på at score en masse lette point vil bare at ligge et "tomt" svar i en masse spørgsmål, og så bare vente på at det bliver lukket automatisk ved at de lagte svar bliver accepteret.
Avatar billede serverservice Praktikant
14. august 2004 - 09:01 #8
ja jeg kan godt se problematikken, også svært at sætte en max. varighed på åbne spm. - det er bare lidt irriterende at de kan stå i så lang tid.
Avatar billede mushkin Nybegynder
14. august 2004 - 09:30 #9
Well, tak for snakken. Fik bare lige brug for at udtrykke mig da jeg sad og kiggede alle de tråde jeg har deltaget i igennem. :)

Håber der sker lidt på området fra Admin side. Det med max. åbne spørgsmål lyder som en rigtig god ide!

Og nu vil jeg lukke på ægte 'irriterende-bruger-maner' :D
Avatar billede mushkin Nybegynder
14. august 2004 - 09:30 #10
Klonk
17. august 2004 - 14:04 #11
hvor er det typisk, at du bare tager alle pointene selv ;o)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester