Avatar billede foxwell Nybegynder
20. januar 2003 - 18:40 Der er 12 kommentarer

Experten Live!

Hej Experter (og IDG),

var det ikke en idé med et chatsystem? jeg tænkte på at man kunne oprette et chatrum i stedet for et spørgsmål (hvis det nu hastede), og så kunne folk logge på det chatrum og hjælpe med svar, og opretteren kunne give points til den som svarede. Det skulle selvfølgelig være "dyrere" i points, da folk ikke har mulighed for at svare i deres egen hastighed, f.eks 40/60/80/X points? Spørgsmålet (chatrummet) skulle så lukkes når opretteren loggede ud, og spørgsmål uden godkents svar kunne så blive ud som et "dødt" live-spørgsmål, hvor folk så kunne svare på normal vis. Det ville selvfølgelig være dyrere i drift (mere serverplads og bandwidth) men det har IDG vel råd til?!

//foxwell

Ps.: jeg går ud fra at eksperten er en kopi af www.experts-exchange.com (i hvert fald konceptet) - ville bare lige sige at I gør det MEGET bedre end dem =)
Avatar billede Slettet bruger
20. januar 2003 - 18:44 #1
Vil du ha at der skal være et link som fx i dette spm hvor der stod..

"Hop i chatten"

Jeg tror faktisk at sådan en debat med 5-6 personer vil blive rigtig forvirrende for spørgeren...
Avatar billede radiohead Nybegynder
20. januar 2003 - 18:46 #2
for det første ville det blive ufattelig forvirrende.
For det andet. 8 ud af 10 personer ville bruge chatten frem for experten(da det går hurtigere)
For det trejde vil det være direkte latterligt at lave et sekundært pointsystem til en chat.

Kommer flere argumneter senere...måske
Avatar billede foxwell Nybegynder
20. januar 2003 - 18:48 #3
nej det skulle være en seperat del af sitet hvor man kunne gå ind og se spørgsmål som var i gang lige nu. Spørgsmålet skulle først gå "mainstream" (altså ligne et normalt spørgsmpl) når chatten var færdig (enten besvaret eller ubesvaret). men det kan da godt være at det ville være forvirrende.
Nogle gange når man opretter et spørgsmål er folk bare meget hurtige til at svare, og så er det næsten som at sidde i et chatrum, bortset fra at man skal refreshe hele tiden, og så ville det da være federe med et chatrum. der ville også gå mere sport i det =)
Avatar billede foxwell Nybegynder
20. januar 2003 - 18:50 #4
ved ikke om jeg ville kalde det et sekundært pointsystem - det skulle bare koste lidt mere som minimum, fordi hurtigere svar er en del af det. og hvis spørgsmålet og alle svar/kommentarer alligevel kommer ud på eksperten bagefter ville der da ikke være noget i vejen med at folk brugte chatten lidt mere. nogle gange har man da heller ikke tid til at få svar med det samme, så er chatten jo ligegyldig...
Avatar billede foxwell Nybegynder
20. januar 2003 - 18:51 #5
"For det andet. 8 ud af 10 personer ville bruge chatten frem for experten(da det går hurtigere)"

og hvad så? er vi så bange for forandringer? påstår du at eksperten ville blive dårligere af den grund?
Avatar billede foxwell Nybegynder
20. januar 2003 - 18:52 #6
der ville jo bare komme lidt mere fart på... det er der da ikke noget galt med, eller hvad?
Avatar billede melange Nybegynder
20. januar 2003 - 19:54 #7
jeg har altid været mod chatte i fora.
De hører ikke hjemme nogle steder.

Det store fordel med et forum er nemlig:

-at alt arkiveres så folk kan søge i det.
-der forekommer at folk laver gennemtænkte og konstruktive indlæg på mere en 100 tegn

Desuden, synes du ikke ekspertens server har nok at lave i forvejen ? En chat ville være den totale katastrofe da det er langt mere krævende end et forum.
Avatar billede prodic Mester
21. januar 2003 - 00:58 #8
Eneste grund til at en chat ikke skal indføres er ganske simpel :
Den information der opgives i en chat er ikke til rådighed for ikke-deltagende brugere.
Eksperten.dk er bygget omkring den viden der er til rådighed, og den viden bør derfor være til rådighed i al fremtid. Det er ikke muligt såfremt at den information indgår i en chat-session.

Det har været oppe før - og er blevet diskuteret igennem mange gange, og er altid endt med samme svar, nemlig at ideen ikke er brugbar pga. den manglende kontrol af den afgivne information.
Såfremt folk har brug for et hurtigt svar har folk et luksus-problem. Folk kan ikke forvente, at det kommer til at forløbe hurtigere end det gør pt.
Selv Eksperten.dk's regelsæt er minded på denne hurtighed - så kan man diskutere om det er godt eller skidt.
Avatar billede eagleeye Praktikant
21. januar 2003 - 11:10 #9
Et chatrum vil give en forkert association for nogle folk, et chatrum er et sted man kan skriver alt muligt mellem himmel og jord uden det giver nogen mening, hvorimod et forum vil blive betragtet som et mere seriøst sted. Ved chatrum vil vi se utrolig mange chatrum som kun er for at sidde og hygge-chatter og ikke for at få hjælp, hvilket ikke er formålet med eksperten.

Spørgsmålene virker næsten som et chatrum dog skal man selv opdater. Hvis du har pro fortæller den hvis der er nye beskeder i et spørgsmål man står i. Det lyder mere som en smart ide fordi du er for doven til at trykke på F5 hvis du virkelig har et spørgsmål som haster. Her er jeg så enig med prodic, at det er et luksus problem hvis du skal havde svar inden 5 min. Så opret dog spørgsmålet noget før, eller du kan oprette det i job/opgaver og give 100kr for rigtigt svar ;) så skal du nok få hurtig hjælp.

Citat: "hvis det nu hastede"
Jeg kan på ingen måde se hvad du kan påstå det går hurtigere, en bruger som får svar og kommentar skal lige prøve dem af og det kan brugeren ikke gøre hurtige fordi det er et chatrum. Man kan heller ikke skrive hurtigere fordi det er et chatrum.
Det eneste der kommer mere fart på er de totalt ligegyldige kommentarer, hvorved en chat bliver fyldt med "lort" som spørgeren så skal sortere fra, og dermed bliver det langsommere at stille spørgsmål.

Citat: " Det skulle selvfølgelig være "dyrere" i points, da folk ikke har mulighed for at svare i deres egen hastighed"
Hvorfor skal der være flere point på chatten, et spørgmål er vel et spørgsmål lige meget om det er stille på normal vis eller via et chatrum. Jeg kan bare ikke fatte sidste del af din kommentar, folk skriver ikke hurtigere end hvis det er et normalt spørgsmål. Man kan squ ikke svare hurtigere bare fordi man kalder vinduet for et chatrum!!!

Jeg har prøvet at hjælpe nogle over en chat, og det går ikke en pind hurtigere end hvis det var via eksperten nærmest omvendt, for man forslår noget til brugeren har prøvet det og kommer med en kommentar går der noget tid, og så går man væk fra vinduet og glemmer det de næste 15 min fordi man kigger på noget andet. Så går det alligevel hurtigere med de mails man modtager fra eksperten når der er et nyt indlæg.

Eksperten skal bruges som et sted hvor man får hjælp til IT-problemmer og ikke et chatrum for teenagers som lige skal havde et frikvarter til at gå.
Avatar billede foxwell Nybegynder
21. januar 2003 - 23:57 #10
melange & prodic > meget sødt at I gider at deltage, og det kan være at jeg ikke har formuleret mig forståeligt nok, men det ser ud som om at I ikke har læst mine indlæg igennem. Jeg skrev jo netop (måske ikke klart nok) at alle chats (der oprettes jo en ny chat/chatrum for hvert spørgsmål) skal gemmes og smides ud på xperten (pis, nu er jeg også for doven til at stave ordentligt - først F5 og nu dette!) når de er lukkede. Hvis spørgsmålet blev besvaret tilfredsstillende i chatten (og points er blevet uddelt) gemmes det til senere opslag, og hvis det ikke er besvaret lever det videre som et normalt spørgsmål.

Der går altså ikke noget tabt. Og kom ikke og fortæl mig at det ikke kan lade sig gøre - xperten er, om ikke andet, et sted hvor en masse kloge hoveder samles. Når en chat er afsluttet ligner den bare et normalt spørgsmål, bortset fra at det måske er stemplet som forhenværende live-spørgsmål. Intet går tabt.

En chat ville jo også kræve login, og eftersom xperten allerede har et loginsystem skulle chatten selvfølgelig også kun være for xpertens medlemmer, på samme måde som med spørgsmålene i dag. Og da alle døde chats kommer ud som spørgsmål i samme sekund som de er færdige, vil vores elskede co-admins kunne finde ulovlige chats osv., og så bare advare brugeren og evt. banne ham for misbrug. Ligesom nu.

prodic> "Såfremt folk har brug for et hurtigt svar har folk et luksus-problem" Ja, det ville klart være et udtryk for et luksusproblem, derfor flere points.

eagleeye> dit lange svar fortjener et længere svar, men jeg skal tilbage til min kodning, og skriver senere.

Jeg vil dog gerne have lov til at slutte af for denne omgang med disse bemærkninger: Jeg synes det er fedt at man også kan tage denne slags diskutioner osv., og jeg er glad for at folk gider bruge tid på at deltage, men jeg synes at det er dybt tragisk at alle jeres kommentarer bunder i angst for fornyelse. "If it works, don't fix it". Fuck det. If it works, make it better! Jeg kan ikke forstå at der ikke er én eneste af jer der kan se lidt bredere på det, og finde en måde hvor det kunne lade sig gøre på i stedet for at bruge tid på at fortælle mig hvorfor det *ikke* kan lade sig gøre. Hvis mit forslag er så dårligt, så ret dog fejlene i stedet for at pege på dem.

her et lille citat som rammer situationen meget godt (ok, måske kun de sidste 3 ord...): "Look Louis, it's the two symbols of the Republican Party - an elephant and a big fat white guy who's threatened by change." (Peter Griffin). Det er sikkert kun morsomt hvis man har set meget Family Guy.

//foxwell

ps eagleeye> min kæreste siger (efter at have læst: "Jeg kan bare ikke fatte sidste del af din kommentar, folk skriver ikke hurtigere end hvis det er et normalt spørgsmål. Man kan squ ikke svare hurtigere bare fordi man kalder vinduet for et chatrum!!!") at du virker meget nedladende. Jeg giver hende ret - det er da ikke særligt fedt. Nu gider jeg ikke bruge tid på en lang kommentar til dig alligevel...
Avatar billede prodic Mester
22. januar 2003 - 00:28 #11
foxwell->Delen hvor du omtaler at hvert spørgsmål skulle have en særsklit chat-del er strøget min næse forbi med et par længder.
Umiddelbart kan jeg godt forstå dit grundlag for ideen - al respekt for det.
Personligt ser jeg dog flere ulemper ved ideen end deciderede fordele.
Hvert "haste-spørgsmål" skulle have sin egen selvstændige chat som hver især kræver yderligere næring i form at server-kraft. På netop dette felt må vi nok konstatere at Eksperten.dk's server har det ualmindeligt hårdt i forvejen, og yderligere belastning vil nok være dråben for systemet.
At IDG står bag får mig ikke til, at tro at de bare sådan lige køber en ny server - ville de det var det nok sket. Deres seneste regnskab bød på et godt rødt tal, og antallet af reklamer på E. for mig yderligere til at tro, at en ny server ikke kommer foreløbigt.

Hvis der skulle oprettes chat-sessions for nye spørgsmål, så burde disse også overvåges af de kære co-admins. Min personlige vurdering er, at de i forvejen har andet at lave end at overvåge spørgsmål(læse anmeldelser) og at overvågning af et utal af chat-sessions yderligere vil øge presset på dem.
At en evt. chatsession logges og bogføres som et normalt spørgsmål må teknisk kunne lade sig gøre. Det burde ikke være noget problem(nu er jeg ikke koder, men tror på at det meste kan lade sig gøre).
Dog forestiller jeg mig, at en evt. anmeldelse pga. ulovlige links etc. først kan optræde når spørgsmålet er afsluttet. Det giver spørgeren mulighed for at anvende en ulovlig løsning, netop pga. den tidsforskydning der vil være. Den løsning tvivler jeg på vil falde i god jord hos IDG.

Selve ideen med en chat har som sagt været oppe før. Såvidt jeg husker blev der engang oprettet en kanal på IRC hvor brugere af eksperten.dk kunne fornøje sig.
For mig at se ville det være en gylden mellemvej.
Der var muligheden for at smalltalke, besvare spørgsmål og dele viden - dog uden at point blev involveret på nogen måde. Pointene er for mig kun en sympolsk belønning for at have hjulpet en bruger af med et problem. Viljen til at ville hjælpe burde være den samme uanset om der var point involveret eller ej.

Du efterlyser forbedringer i din kommentar. Det er muligt, at det bare er mig men jeg kan finde nogle, for mig, vigtigere punkter at forbedre på Eksperten.dk som helhed, og de kommer desværre lidt for en chat.
Jeg har i mine kommentarer forsøgt, at påpege nogle punkter som jeg syntes halter lidt ved ideen. Derved har jeg også sagt, at såfremt de haltende ting kunne løses på en fornuftig måde så måtte der for min skyld gerne være en chat til haste-sager. Personligt ville jeg aldrig(man skal dog aldrig sige aldrig) benytte muligheden såfremt den forelå. Jeg er her for at hjælpe og såfremt de ønsker den hjælp, så må de indfinde sig med at der kan gå tid inden der kommer et svar.


Det et mit syn på sagen - du har ret til at være uenig. Netop denne uenighed kan vi diskutere i lange tider, og det ser jeg ikke den store grund til at vi gør ret meget længere da vi formodentligt aldrig bliver enig.

Mit forslag - send dit forslag til info@eksperten.dk, og få det skrevet på Admins To-Do-liste.
Avatar billede eagleeye Praktikant
22. januar 2003 - 00:42 #12
LOL.. du må være meget fint følende hvis du mener det er nedladene.. Ville det gå hvis jeg skrev forstå i stedet for fatte???? øv øv så finder jeg aldrig ud af du mener med det.

Jeg melder mig fra denne tråd når du ikke gider forklare hvad du mener med de forskellige bemærkninger du er kommet med.

ps: en skam du ikke selv kan vurdere teksten indhold.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester