Avatar billede Znaph Nybegynder
16. februar 2016 - 17:46 Der er 7 kommentarer

Job ansøgning, pls hjælp.

Hey er ny herinde, så forventer ikke af jer :)..
Men jeg har brug for lidt feedback. har skrevet lidt af en ansøgning her. er det heelt galt eller?  Jeg er pt timelønnet der.

Efter at have læst jeres Job opslag, tillader jeg mig at søge elevplads som Teknisk designer.

FABRIKKEN har gennem årene ikke kun vist sig at have nøgle værdier jeg deler med dem, de har også vist mig at de er i stand til konstant at udvikle og modernisere. Det er netop det der imponere mig, den konstante udvikling og de krafter de arbejder med. Som om det ikke nok så har FABRIKKEN også et bredt samarbejde med et hav af andre lande, hvilket giver mig muligheden for at udvikle mig på et internationalt plan.

Når min arbejdsdag er færdig og alle de daglige pligter er overstået, kan du nok finde mig siddende foran min 3D printer med guitaren i hånden. Det at lære har altid fanget min interesse. nytænkning og kreativitet blandet med en stakkevis af udfordringer er det jeg brænder for. Jeg er specielt ikke typen der ser en sur opgave, jeg ser endnu et job der skal udføres. Jeg er født med IT i årene, det med computer er noget jeg er opvokset med. Det har udviklet sig til en enorm interesse for teknik og software blandet med lidt musik.
Avatar billede madklub Guru
16. februar 2016 - 19:15 #1
Du skal skrive hvor du har set opslaget.
Når du nu er ansat på FABRIKKEN, så kan du egentlig godt skrive
'vi', istedet for 'de'.
Du bør skrive lidt mere om dig selv. Alder, bopæl, kæreste, børn...
Hvilken musik spiller du?

Skriv meget mere om din 3D printer, hvad har du printet, hvad har du planer om - og hvad kan den ikke printe.

Og så er der fejlene. De betyder ikke noget for indholdet, men det ser sjusket ud.
jobopslag i et ord og uden stort J, teknisk designer, uden stort T, nøgleværdier, jer istedet for dem, I (med stort) istedet for de,imponerer (med r til sidst), kræfter, det er vel ikke andre lande I samarbejder med - det er vel andre fabrikker/virksomheder.

Og så skal du slutte med noget à la "Jeg håber at blive indkaldt til samtale bla, bla..."
Avatar billede Znaph Nybegynder
16. februar 2016 - 19:43 #2
Tusind tak... er i gang med at rette.
Avatar billede Znaph Nybegynder
16. februar 2016 - 19:57 #3
Efter at have læst jeres jobopslag, tillader jeg mig at søge læreplads som teknisk designer.

FABRIKKEN har gennem årene ikke kun vist sig at have nøgleværdier jeg deler med jer, I har også vist mig at I er i stand til konstant at udvikle og modernisere. Det er netop det der imponerer mig, den konstante udvikling og de kræfter I arbejder med. Som om det ikke nok så har FABRIKKEN også et bredt samarbejde med et hav af andre virksomheder, hvilket giver mig muligheden for at udvikle mig på et internationalt plan.

Interessen for 2D og 3D design har altid fanget mig, fra da jeg var lille og tegnede figurer på papir, væge, borde og hvad jeg nu kunne finde. til jeg blev ældre og lavede figurer i 3D på computeren. 3D printning er en process der kræver meget tid, et enkelt print kan nemt tage en halv dag. Det har specielt styrket min tålmodighed når jeg har set et print fejle efter 10 timer.  i øjeblikket er det dog min fars projekt der arbejdes på, et fuld automatisk fodder system til hans akvariefisk. 3D printning har dog den ulempe at styrken langt fra matcher den vi arbejder med hos FABRIKKEN.

Når min arbejdsdag er færdig og alle de daglige pligter er overstået, kan du nok finde mig siddende foran min 3D printer med guitaren i hånden. Det at lære har altid fanget min interesse. nytænkning og kreativitet blandet med en stakkevis af udfordringer er det jeg brænder for. Jeg er specielt ikke typen der ser en sur opgave, jeg ser endnu et job der skal udføres. Jeg er født med IT i årene, det med computer er noget jeg er opvokset med. Det har udviklet sig til en enorm interesse for teknik og software blandet med lidt musik.

Jeg ser frem til en samtale hvor jeg kan uddybe min kompetencer.

CV...
Avatar billede Znaph Nybegynder
16. februar 2016 - 19:58 #4
Jeg føler ikke jeg behøver at fortælle om mig selv som sådan.. har arbejdet der 5 år.. og de kender mig.
Avatar billede Wally73 Mester
16. februar 2016 - 21:10 #5
Lidt rettelser til #3

- Udvikle og modernisere jer.
Jeg antager at det er dem selv de udvikler og moderniserer og ikke et eller andet projekt.

- figurer på papir, vægge,
væger er helvedes svære at tegne på. :D :D :D

- hvad jeg nu kunne finde. til jeg blev ældre
Er vist blevet lidt rodet. Der må mangle noget eller ...

automatisk fodder system
- lige et d for meget i foder.

- 10 timer.  i øjeblikket
Stort i efter punktum.

- nytænkning og kreativitet
Stort n

- en stakkevis af udfordringer
Blanding af ental og flertal.
Fjern ordet en.

- Jeg er specielt ikke typen der ser en sur opgave, jeg ser endnu et job der skal udføres.
Ordet specielt giver en underlig undertone her, så overvej at fjerne det og skift slutning "et job der skal udføres" med endnu en udfordring, der skal klares. Et job er noget der lyder kedeligt, mens udfordring er noget der jo tiltaler dig, som før beskrevet.

- Jeg er født med IT i årene.
Enten skal det være "Jeg er født i årene med IT" eller også skal det være "Jeg er født med IT i årerne". Det ene er en periode og det andet refererer til blodårerne.
Er det det sidste af de to, så overvej at skifte årerne ud med ordet blodet. Det er rammer bedre talemåderne om at er god til noget ved at have det i blodet.
Avatar billede Znaph Nybegynder
17. februar 2016 - 15:29 #6
Hold op hvor er i gode, det undrer mig hvordan jeg nogensinde har kunnet få jobs med mine ansøgninger.

Mine nærmeste siger at jeg griber ansøgningen helt forkert an, de fortæller mig at jeg skal skrive ansøgningen komplet som om jeg aldrig havde været på firmaet.

Kan det passe at jeg skal skrive ting om mig selv som de allerede godt ved? alle på fabrikken ved hvem jeg er, og hvad jeg laver. jeg har daglig kommunikation med ledelsen.
Avatar billede Wally73 Mester
18. februar 2016 - 02:05 #7
Det spørgsmål er et vi nok ikke kan svare på her.
Det kommer an på kulturen i organisationen, hvem er med til at behandle ansøgningerne og hvad forventer disse.
Spørg evt. din ledelse.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester