Tynd lyd og masser af stik

JVC har sendt et surround-anlæg på gaden målrettet konsolspillere, der vil kunne tæske Halo 3 for fuld skrue. Men HiFi-farmand sætter nok kun Dire Straits på én gang.

Tynd lyd og masser af stik

I dag er et hjem uden surroundlyd sikkert også et sted uden film- eller spilnørder; det er jo primært dem, der har glæde af de ekstra kanaler.

Derimod har HiFi-folket traditionelt kigget en smule skævt til navnlig de prisbillige surround-anlæg, da de aldrig leverer tilnærmelsesvis samme lydoplevelse som et stereoanlæg i samme prisklasse.

Det gør JVC TH-L1 heller ikke. Tværtimod beskriver ”mudret” kombineret med ”blikagtig” lydbilledet bedre end det mere positive ”krystalklar”. Mellemtonen er ligeledes gået mentalt til frokost.

Skulle man – kort sagt – komme til at spille ”Local Hero” på anlægget for Mark Knopfler, vil han formentlig kvittere med en hurtig lektion i, hvor hårdt man egentlig kan slå med en Fender Stratocaster.

Acceptabel lyd – til formålet

Skal du primært spille Halo 3 eller se en hyggefilm fra tid til anden, er lydkvaliteten dog acceptabel. Og under alle omstændigheder er den da også bedre end det, man kan torturere ud af et Aldi-anlæg til 999,-

Vi kan da heller ikke, når alt er sagt og gjort, vente alverden af et komplet surroundsæt til 2.500 kroner inklusive højttalere.

Det skal i øvrigt bemærkes, at JVC ikke har oplyst vejledende udsalgspris, men derimod en såkaldt aktuel kampagnepris, der sikkert kan rykke både op og ned over resten af produktets levetid.

Den totale udgangseffekt opgives til 360 watt fordelt på 40 watt pr. satellit samt 100 watt på henholdsvis centerenhed og subwoofer. Alt i alt tilstrækkeligt til teenageværelset, men der skal ikke skrues alt for højt op, før forvrængningen bliver grim.

Hvilket på den anden side sikkert holder lydtrykket på et – for omgivelserne – acceptabelt niveau.

Et hav af tilslutninger

Af klart positive elementer skal nævnes et hav af tilslutningsmuligheder. Det er her, sættet for alvor udmærker sig.

Eftersom anlægget er tænkt som en mellemstation for både audio- og videosignaler på vej fra spillekonsol eller DVD-afspiller til tv eller projektor, har det både to HDMI-indgange (og en ud) samt to komponent-indgange (og en ud).

Det skulle også kunne håndtere gennemsløjfning af alle HD-videosignaler. Anlægget er således mere end almindeligt velegnet, hvis du vil have fuld gavn af enten din Xbox 360 eller PlayStation 3. Denne funktion har vi dog ikke prøvet.

Ligeledes er her et hav af analoge video ind- og udgange samt både optisk og koaksial lydindgang.
Har du en iPod, kan du smække den i stikket bag anlæggets frontlåge, afspille musik fra pod’en og få den opladet ved samme lejlighed.

Du kan såmænd også sætte en USB-nøglering i anlægget og afspille musik eller vise billeder herfra. Det er ret smart og – lige som stort set alle andre funktioner – ret nemt at gå til.

Mens vi er ved superlativerne, skal anlæggets lille fysik og smarte design også nævnes. Alt i alt er det altså ganske velegnet, hvis du vil have nem og tilgængelig surround på teenageværelset eller i stuen. Blot du ikke forventer lydoplevelser i aha-klassen.

Find specifikationer med mere på JVCs dedikerede TH-L1-site http://www.jvc.dk/site/da/th-l1/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere