Microsofts flyvinge af et tastatur

Microsofts designere har oppet sig og banket et tæskelækkert tastatur sammen, der er målrettet det nye Windows Vista. Desværre virker det ikke helt efter bogen.

Microsofts flyvinge af et tastatur

Med Windows Vista forsøger Microsoft at pudse stilen af med grafisk lir, og aldrig har softwaregigantens vinduer og menuer været flottere.

I slipstrømmen på det nye styresystem følger nu hardware, der er målrettet Windows Vistas nye funktioner.

Blandt nyhederne er Wireless Entertainment Desktop 7000, og mon ikke designerne hos Microsoft har ladet sig inspirere af Logitech diNovo Edge, da de skabte tastaturet.

Det ligger også fladt på skrivebordet og hæver sig kun få centimeter på sit højeste punkt. Flot ser det ud.

Selve tasterne er bøjet let, så de ligner et smil, og de minder meget om dem, man finder på en bærbar. Der er ikke meget larm, når de bløde taster høvles i bund, men den buede form gør, at det - i hvert fald til at begynde med - kan være svært at ramme rigtigt.

Ikke noget for regnedrenge

Der er ikke blevet plads til et numerisk tastatur, og derfor er Wireless Entertainment Desktop 7000 ikke din ven, hvis du holder af at lege revisor og banke tal ind i Excel.

Det er da heller ikke regnedrengene, Microsoft forsøger at ramme med sit nye tastatur. Det er i stedet personer, som gerne vil have et fleksibelt tastatur, som kan kontrollere de nye funktioner i Windows Vista, blandt andet Gadgets og forstørrelsesglasset, som zoomer ind på udvalgte områder.

Ligeledes er det meningen, at du kan bruge tastaturet sammen med mediecentret i stuen.

Derfor er Wireless Entertainment Desktop også udstyret med en touchpad. Så slipper du for at bruge musen, hvis du læner dig tilbage i sofaen for at bladre rundt i dine film og billeder på fladskærmen.

Tastaturet forbindes trådløst til computeren via Bluetooth. Det er bare om at placere den medfølgende USB-nøgle i pc’en og forbinde enhederne. Du kan vade ti meter væk, før forbindelsen går kold.

Med Wireless Entertainment Desktop 7000 følger også en mus, der ligeledes forbindes til computeren via Bluetooth.

Den virker fint - dog uden at imponere - og det grå plastikscrollhjul er ikke ligefrem med til at fremhæve topklassen. Vægten er noget højere end andre lasermus, men det gør faktisk kun styringen lettere.

Windows-tasten på springtur

Windows-tasten, som normalt er mandsopdækket af CTLR og ALT, samt Alt GR og CTRL, er flyttet nedenunder mellemrumstagenten. Et lidt besynderligt valg.

Undertegnede bruger dagligt Windows-tasten og d-tasten som genvej, når alt for mange vinduer er åbne, og man hurtigst muligt skal frem til skrivebordet. Det kræver derfor lidt tilvænning at bruge den nye kombination.

Pudsigt nok skal ens fingre samtidig vise sig fra den akrobatiske side, hvis de skal ramme Windows-tasten og TAB, der viser Aero-brugergrænsefladens 3D-oversigt over åbne vinduer i Windows Vista. Det er ikke helt let med en enkelt hånd.

Et af de store problemer, som vi havde med tastaturet under denne test, var selve installationen af Wireless Entertainment Desktop 7000. Det gik langt fra smertefrit, selv om tastaturets emballage med store bogstaver praler med at være designet til Windows Vista.

Før vi fik tastaturet til at virke, måtte vi ud over at installere driverne fra den medfølgende cd, også hente ekstra drivere på nettet. Ret bøvlet.

For at undersøge, om det var testmaskinen, som der var noget galt med, blev Wireless Entertainment Desktop 7000 også installeret på en anden computer. Men her var resultatet langt værre, og vi opgav efter meget besvær at få det til at virke med denne pc.

Vælg storebror eller diNovo Edge

Microsoft skal have ros for at have taget designet af tastaturet alvorligt og skabt en lille perle. Desværre er det langt fra alt, som virker helt efter bogen med dette lille, flade tastatur, som til dato er Microsofts flotteste.

Spørgsmålet er så: Kan Wireless Entertainment Desktop 7000 anbefales? Ikke umiddelbart.

Medmindre du altså ikke har noget i mod at slås med at få tastaturets drivere til virke med Windows Vista, kan undvære det numeriske tastatur og hurtigt vænner dig til, at tasterne sidder anderledes end normalt.

Dette er ydermere blot seneste ud af flere eksempler på, at Microsoft markedsfører hardware direkte til Vista-brugere. Selv om det reelt er op til den enkelte Vista-bruger at udføre en stor del af arbejdet med at få produkterne til at virke optimalt. Læs selv mere her og her.

Det er ganske enkelt for ringe, Microsoft.

Er du ude efter en mere smertefri løsning, kan du alternativt se nærmere på den noget dyrere konkurrent Logitech diNovo Edge, som ligeledes har et yderst lækkert design.

Eller også kan kan du vente til maj, hvor storebror Microsoft Wireless Entertainment Desktop 8000 lettere forsinket skulle komme ud i butikkerne.

8000-modellen bliver væsentligt dyrere, men får også flere lækre funktioner, blandt andet bliver tasterne baggrundsbelyste.

Til den tid har Microsoft måske fået mere styr på driverne til sine nye "Vista Ready" tastaturer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere