Sikkerhedshul i Opera

Et alvorligt sikkerhedshul er blevet opdaget i verdens trediemest udbredte webbrowser, Opera. Hullet kan give uvedkommende adgang til at hente filer på brugerens harddisk uden at blive opdaget.

Et sikkerhedshul i webbrowseren Opera kan give uvedkommende adgang til en hvilken som helst fil på harddisken. Det skriver GreyMagic Software i en sikkerhedsmeddelelse udsendt i går mandag. For at eliminere sårbarheden anbefales det, at man henter den nyeste version af Opera, hvor fejlen er rettet.

Sårbarhed er opstået i forbindelse med den mulighed, der er indbygget i HTTP-protokollen, der bruges af webbrowsere, for at overføre filer til eksempelvis en webbaseret e-mail-tjeneste.

I de fleste browsere er det ikke muligt at angive en parameter for den HTML-kode, der bruges, når man skal overføre en fil. Derfor vil det normalt kun være brugeren selv, der kan vælge, hvilken fil, der skal overføres. Men i Opera er det muligt at angive denne parameter, dog vil der normalt komme en dialogboks med en advarsel frem og spørge brugeren, om han virkelig ønsker at overføre den valgte fil.

Ved at indsætte et linieskift inde i selve koden kan man imidlertid narre Opera til at tro, at der ikke er angivet nogen fil, og dialogboksen vil ikke komme frem. Men kommandoen om at overføre filen vil stadig blive udført.

Fejlen blev opdaget første gang 7. maj og er som sagt rettet i den nyeste udgave af Opera.

Relevant link:
Opera 6.03




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere