Billedmesteren endnu bedre

Albumprogrammet ACD See kan meget mere end blot at holde styr på billeder. I version 8 er flere svagheder blevet afhjulpet, og der er blevet tilføjet nye funktioner.

Billedmesteren endnu bedre

Da den forrige version af ACD See blev frigivet, var vi overraskede over, at det ikke understøttede det universelle dataformat IPTC, og at diasshow på cd'er blev oprettet i mærkelige formater i stedet for i det mere gængse video cd-format (VCD).

I version 8 er det heldigvis ændret, og samtidig er grænsefladen forbedret, ligesom der er tilføjet nye redigeringsfunktioner.

Den nyhed, de fleste vil få nytte af, er Quick Search. Den findes altid på værktøjslinjen og gennemsøger hurtigt hele databasen efter nøgleordet. Værktøjslinjens udseende skifter automatisk, så aktuelle funktioner altid er tilgængelige. En ny interaktiv lynintroduktion ved start gør det nemmere for nye brugere.

Selv om ACD See i de seneste versioner er blevet nemmere at anvende, er det stadig et avanceret program til foto­entusiaster, som virkelig vil have tjek på de mindste detaljer ved deres billeder. Til brugeren, der kun har brug for at få lidt styr på sit billedarkiv, kan mængden af muligheder være overvældende. For sådanne brugere passer Adobe Photoshop Album 2 eller gratisprogrammet Google Picasa 2 betydeligt bedre.

Den indbyggede billedredigering byder på en del nyheder og er nu ikke langt fra at være på niveau med de rendyrkede billedbehandlingsprogrammer. Ud over de eksisterende funktioner til justering af røde øjne, farver med mere, findes nu også værktøjet Photo Repair. Med det kan du nemt justere mindre fejl i billederne.

Derudover har programmet 21 nye effekter, og der er blevet tilføjet et godt tekstværktøj. Hvis man synes, det er sjovt at indsætte talebobler i sine billeder, kan dette også klares med ACD See 8.

Flash-dias

Diasshows kan oprettes som eksekverbare programmer, flash, PDF, video eller VCD. Det eneste, vi savner, er dvd med MPEG 2, som giver en betydeligt bedre kvalitet end VCD. På den anden side går det ret godt med at lave video-diasshows, der brændes over på en disk ved hjælp af et uafhængigt forfatterværktøj til dvd.

Billeder kan eksporteres som HTML med lidt forskellige varianter af miniaturer og diasshows. Det går hurtigt og nemt at lægge billederne ud på nettet, men vi kunne godt have tænkt os lidt flere skabeloner og muligheder for selv at oprette brugerdefinerede skabeloner. Desuden kan vi ikke lide, at logoet fra ACD Systems er med på alle de tilgængelige skabeloner. Selvfølgelig er det muligt at ændre HTML-koden efterhånden, men det burde ikke være nødvendigt.

Metadata om billederne kan lagres i den interne database som EXIF ­eller som IPTC. Fordelen ved de to sidstnævnte er, at oplysningerne følger med billedfilen. Det er nemt at kopiere oplysninger mellem EXIF og den interne database, men det er kun muligt at kopiere fra IPTC til databasen og ikke omvendt.

Når harddisken går ned og samtidig sletter den møjsommeligt kategoriserede billedsamling, er det et rent mareridt for digitalfotografer. En ny funktion i ACD See 8 er sync, som gør det nemt at synkronisere billeder mellem forskellige harddiske. På den måde bliver det nemt at have en opdateret sikkerhedskopi, for eksempel på en server eller på en ekstern harddisk.

I version 8 tager ACD See et stort skridt fremad, hvad angår nemhed og funktioner. For den seriøse fotoentusiast er det helt enkelt det mest komplette albumprogram til dags dato. For de brugere, der allerede benytter programmet, er nyhederne helt klart en motivation til at opgradere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere