Carlsberg overvejer monopolsag mod Microsoft

Der er reelt intet alternativ til Microsoft, siger flere af Danmarks største virksomheder. Carlsberg beklager sig over, at Microsoft uden videre har dikteret et nyt prissystem, der for selskabet betyder prisstigninger på mellem 25 og 30 procent.

Microsofts nye prissystem, der blev lanceret sidste efterår, frustrerer flere af de største danske virksomheder. Ifølge Carlsberg Danmarks IT-direktør, Allan Korsholm, er prisen på grund af det nye prissystem røget gevaldigt i vejret ? og han ser ingen reelle alternativer til at skrive under på kontrakten med Microsoft.

Carlsberg står overfor at opgradere styresystemerne i selskabets 1700 pc?ere og 140 servere til XP og Windows 2000. Kritikken kommer ikke, fordi Allan Korsholm er utilfreds med Microsofts produkter.

Problemet er ifølge Carlsberg Danmark, at der ikke er noget reelt alternativ. Og problemet er ved at få så stort et omfang, at Allan Korsholm nu ønsker at få en dialog med flere af Danmarks største virksomheder om muligheden for at rejse en sag hos Konkurrencestyrelsen.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om situationen. Det er blevet dyrere for os, og vi er bundet. Vi vil have friheden til at opgradere, når vi vil. Det, jeg vil have, er en aftale, hvor jeg kan opgradere systemerne og programmerne til en fornuftig pris, når jeg har brug for det. Men nu er jeg bundet af en fast årlig udgift, der også indbefatter opgradering, selv om jeg ikke vil opgradere, siger Carlsbergs IT-direktør.

Microsofts monopol
Tal fra det internationale analysehus IDC viser, at Microsofts styresystemer i 2001 befandt sig i 92 procent af alverdens computere

Hvordan håndterer man et monopol?
For Konkurrencestyrelsen, der er den danske vagthund over monopoler, skal det håndteres med varsomhed ? man skal opføre sig ordentligt.

Monopolvirksomhed er ikke ulovligt i Danmark. Man må blot ikke misbruge det, siger fuldmægtig i Konkurrencestyrelsen, Pia Rønager, der ikke tøver med at kalde Microsofts status i Danmark for et monopol. Om selskabet misbruger sin status, kan Pia Rønager ikke sige noget om, idet der endnu ikke er rejst en sag.

Virksomheden Atea håndterer omtrent 25 procent af Microsofts nye licensaftaler i Danmark. Også Atea har svært ved at se, at Microsoft møder konkurrence.

- Det er sjældent, at vi sælger andre produkter end Microsofts, siger Ateas salgschef i afdelingen for licensaftaler, Hans Henrik Hansen.

Og ifølge salgschefen virker det også som om, at Microsofts konkurrenter har tabt pusten med hensyn til at udvikle og forfine kontor-programmerne.

- Jeg har oplevet kunder, der brokker sig over, at skulle købe eksempelvis Microsofts Office-pakke. Og når de spørger til alternative produkter, så taler vi med dem om det. Vi kan blandt andet tilbyde Smart Suite fra Lotus/IBM eller Corells Word Perfect. Og det kan gøres billigere, men ikke uden problemer. Microsofts produkter er altdominerende, og virksomhederne bekymrer sig om at kunne læse programmer og behandle dokumenter fra kontorer verden over. Nogle af kunderne bruger ordet monopol om Microsoft. Det ord vil jeg ikke bruge. Men kunderne føler helt klart et udefrakommende pres. Det betyder, at langt de fleste vælger Microsoft frem for alternativerne, siger Hans Henrik Hansen.

Carlsberg er efter fire år i færd med at opgradere styresystemet på selskabets 1700 pc?er fra Windows 95 til Microsofts nyeste kollektion, XP.

Tidligere havde Carlsberg en såkaldt Select-aftale, der betød, at Carlsberg kunne købe en opgradering af de produkter, Carlsbergs IT-afdeling fandt nødvendigt.

Den aftale afskaffes imidlertid 31. juli i år. Nu er der indført en ny global aftale-struktur ?Enterprise Agreement?.

IDC's tal for markedsandele af styresystemer til pc globalt 2001.
(I tusinder)
  • Windows 296.617
  • Mac OS 11.802
  • Linux 1.801

  • Andre 11.920
  • Total 322.140
kilde: IDC


Den betyder forenklet, at Carlsberg er bundet af en tre-årig aftale, hvor prisen blandt andet omfatter, at Carlsberg altid får de nyeste produkter i takt med, at de bliver lanceret.

Allan Korsholm regner dog ikke med at skulle opgradere inden for tre år.

25 ? 30 procent dyrere
Men værst er, at operationen - ifølge Allan Korsholms beregninger - koster Carlsberg mellem 25 og 30 procent mere under den nye licensaftale, end den ville have kostet under den gamle Select-aftale.

Allan Korsholm fortæller, at han har overvejet helt at droppe Microsoft og vælge noget andet. Han har dog vurderet, at det er praktisk umuligt.

- Vi har overvejet et skift til en SUN eller en Linux platform, men det synes urealistisk. Desuden har alle vores medarbejdere rutine i at benytte Microsofts produkter. Et skift ville betyde utroligt meget i efteruddannelse.

- Hvis vi som ølhus ændrede priser som Microsoft gør det, ville alle vore kunder kunne drikke vores konkurrenters øl i morgen, uden først at skulle lære at håndtere flasken. I Danmark anvender vi standard flasker, hvor kun indholdet er forskelligt afhængig af producenten. Men sådan er det ikke med styresystemer og kontorværktøjer, siger han.

I seng med Microsoft
I Danfoss sidder IT-direktør Kenneth Schmidt lidt i samme situation som kollegaen i Carlsberg. Også Danfoss benytter Microsoft. Og i øjeblikket regner han på, hvad den nye licenspolitik betyder for selskabet.

- Jeg har et stort budget og skal holde udgifterne i ro. Og rent forretningsmæssigt betyder enhver ændring af en leverandørs licenspolitik meget. Hvor meget den nye aftale betyder for os, ved vi endnu ikke. Men vi er i gang med at regne på det sammen med Microsoft, og jeg kan derfor ikke rette nogen hård kritik af den nye licenspolitik, siger Kenneth Schmidt.

- Sagen er jo, at vi har valgt at gå i seng med Microsoft. Som markedet ser ud, er fordelene størst med Microsoft. Der er enorme integrationsfordele i en virksomhed som Danfoss, hvor vi har mere end 10.000 medarbejdere, der skal arbejde på samme IT-grundplatform. Det var de overvejelser, vi gjorde, inden vi besluttede at krybe helt under dynen med selskabet. Sådan er det, siger han.

- Men det er da rigtigt, at jeg også synes, at Microsoft handler noget amerikansk i forhold til, hvad vi er vant til herhjemme. Og her tænker jeg på, at selskabet fra den ene dag til den anden dikterer en ny pris. En forøgelse af udgifterne, som Allan Korsholm siger, han har fået, lyder af meget. Enhver forøgelse af udgifterne er principielt et problem for mig, siger han.

Overvejer Konkurrencestyrelsen
Allan Korsholm og Kenneth Schmidt sidder i en gruppe af ligesindede, som Kenneth Schmidt udtrykker det.

Gruppen tæller IT-direktører fra flere af Danmarks største virksomheder: Grundfos, Danisco, Danfoss, Carlsberg og Novo Nordisk. Og her bliver Microsofts nye licenspolitik diskuteret.

- Jeg vil tage emnet om Microsofts licenspolitik op på næste møde med gruppen i maj. Og hvis der er stemning for at gå videre med en klage til Konkurrencestyrelsen, så gør vi det, siger Allan Korsholm.

Kollegaen Kenneth Schmidt siger:

- Det vigtigste er, at jeg varetager Danfoss? interesser, og hvis vi har fået gennemført en aftale, der er fin for os, så synes jeg bare, at det er synd for de andre, at de ikke også har gjort det. Men hvis det viser sig, at der er et generelt problem med hensyn til at finde alternative valgmuligheder til Microsofts produkter, vil jeg godt være med til at se, hvad jeg kan gøre for at løse problemet, der i så fald er et problem for hele samfundet. Det kan jeg eventuelt gøre i min arbejdsgruppe af ligesindede eller i Dansk Dataforening, hvor jeg også er medlem.

Tilbage i Konkurrencestyrelsen sidder Pia Rønager og venter på en henvendelse.

- Vi har ingen sag kørende mod Microsofts licenssystem. Men vi får drypvis henvendelser fra forskellige virksomheder. Så sent som i dag er der lige dumpet et brev ind. Det er fra en direktør fra en lille virksomhed, som alligevel ikke ønsker at rejse en sag mod Microsoft. Han er blevet syg og har ikke kræfter til det, siger Pia Rønager.

- Men hvis Carlsberg og nogle af de store virksomheder opfordrer os til at tage sagen op, så gør vi naturligvis det, siger hun.

Microsoft overrasket
Peter Colsted, salgsdirektør i Microsoft og medlem af selskabets Enterprise Partner Group, er lidt overrasket over kritikken. Det er første gang, han hører kritik fra danske virksomheder over den nye licenspolitik.

- Jeg kan godt forstå, at der rejses kritik. Det sker, når en leverandør indfører en helt ny licensstruktur. Og det er rigtigt, at vi ikke har spurgt vores kunder, hvordan licensordningen skal skrues sammen. Det er jo en ordning, der er tilrettelagt globalt, og i det lys vil der altid være nogle, der vinder, og nogle der taber. Kritikken gør da indtryk, men den er forventet, siger Peter Colsted.

Han mener dog ikke, at den måde Microsoft håndterer licenserne på, er urimelig. Blandt andet vil selskabet som sædvanlig komme med store nye opgraderinger af produkterne i intervaller på 18-24 måneder. Dem er han sikker på at kunderne er interesserede i.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere