Stor stigning i hackerangreb

Antallet af hackerangreb steg voldsomt i 2001. En amerikansk undersøgelse viser, at hackere i stigende grad målretter deres angreb mod bestemte virksomheder.

Det amerikanske computer-sikkerhedsfirma Riptech offentliggør i dag en undersøgelse, der viser, at antallet af hackerangreb på de virksomheder, selskabet overvåger, steg med hele 79 procent mellem juli og december sidste år.

Riptech målte, at omtrent 39 procent af angrebene var målrettet mod udvalgte virksomheder især inden for energisektoren. Og det måske mest kontroversielle ved undersøgelsen er, at en stor del af hackerangrebenes afsenderadresser stammer fra Mellemøsten. Rapporten kæder dog ikke hackerangrebene sammen med terrorangrebene den 11. september, skriver Wall Street Journal.

Det er dog ikke let at identificere, hvor et hackerangreb stammer fra, da hackere har det med at benytte andres computere til at kamuflere sig bag ved. Rapporten sandsynliggør dog, at angrebene stammer fra mange forskellige steder.

Flest fra USA
De fleste angreb ? næsten 30 procent - stammer fra USA, hvor den største koncentration af computere har hjemme. USA er fulgt af Syd Korea, Kina, Tyskland og Frankrig.

Måler man efter antallet af computere per indbygger, foretages flest angreb fra israelsk og palæstinensisk område.

Ifølge Riptech var lige under 1 procent af angrebene så alvorlige, at de udgjorde en stor trussel mod Riptechs virksomhedskunder. Men under 1 procent svarer stadig til 1000 alvorlige angreb, der resulterede i sikkerhedsbrist og krævede en hurtig indsats.

Undersøgelsen er ikke alene om at konstatere en stigning i hackerangreb. Eksempelvis viste en undersøgelse foretaget af Computer Security Institute i samarbejde med det amerikanske forbundspoliti, FBI, at tabene efter hackerangreb hos respondenterne i undersøgelsen var steget til 377,8 millioner dollar i 2001 mod 265,6 millioner dollar i 2000.

Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort, men flere oplysninger kan fås hos Riptech:
http://www.riptech.com/indexfl.html

Undersøgelsen fra Computer Security Institue og FBI kan hentes her:
http://www.gocsi.com/prelea/000321.html




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere