Netmedier vælger betalingssystem

48 danske internetmedier har valgt et fælles betalingssystem ? og det bliver ikke et system fra de store danske banker eller TDC. Efter et halvt års søgen er det et konsortium bestående af det danske IT-firma Accenture, Den Norske Bank samt det norske nethandelsfirma NetAxept, der sætter sig på de danske mediers nethandel.

Tirsdag aften besluttede 48 danske internetmedier, deriblandt Jubii, SOL, TV 2, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken, at lade det danske IT-firma Accenture, Den Norske Bank samt det norske nethandelsfirma NetAxept tage sig af mediernes fremtidige nethandel.

Det nye system skal gøre det muligt at opkræve små beløb for indhold eller services. Først på internettet og siden også på den mobile platform og på interaktivt digitalt tv.

Efter underskrivelsen af hensigtserklæringen tirsdag hos Andersen Management International, der har styret processen, begynder nu arbejdet med at gøre aftalen til en endelig kontrakt. Derefter går programmører i gang med at implementere systemet på danske sites, så det kan blive klar i løbet af marts.

- Det afgørende i denne aftale er, at de 48 medier bag systemet sidder for bordenden i dette samarbejde om et af verdens hidtil mest ambitiøse mikrobetalingssystemer på internet og andre elektroniske platforme. For en gangs skyld er det lykkedes ellers konkurrerende danske mediehuse og internetvirksomheder at undgå, at andre kiler sig ind i vores værdikæder og sætter sig på den direkte kunderelation, skriver formanden for mediernes mikrobetalingsudvalg, Rune Bech, i en meddelelse. Rune Bech er til daglig chef for TV 2 Interaktiv.

- Når vi har valgt Accenture i samarbejde med Den Norske Bank og NetAxept, er det fordi de tilsammen har en tyngde og troværdighed, som det er svært at matche. Samtidig har de indgående erfaringer fra det norske marked med netbetalinger, fortsætter han.

Nej til 30 bejlere
Flere end 30 danske og internationale virksomheder havde henvendt sig til de danske medier for at komme i betragtning til initiativet, der har vakt opsigt langt uden for landets grænser og ifølge arbejdsgruppen formentlig kan blive en eksportsucces.

Blandt andet blev et forslag fra et konsortium bestående primært af Danske Bank og Nordea forkastet, fordi bankerne selv ville sidde for bordenden og bestemme priser og gebyrer for systemet. Den rolle ønsker medierne selv at udfylde, og leverandøren af systemet skal således alene stå for den daglige drift.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere