Dømt for databedrageri uden beviser

Af Lisbeth Egeskov

Der var engang en ganske almindelig edb-mand. Vi kan kalde ham R. Siden marts i år har han gået rundt et sted i Storkøbenhavn og spekuleret over, hvad der har ramt ham. Han ved det stadig ikke. Men han håber at få det opklaret, når hans ankesag kommer for Landsretten. Han håber også på, at retssystemet vil vise sig alligevel at leve op til sit navn.
Den 16. marts i år idømte en domsmandsret R en straf på et års betinget fængsel og to hundrede timers samfundstjeneste for databedrageri og underslæb. R skal ifølge dommen også betale en erstatning på godt 500.000 kroner til sin tidligere arbejdsgiver, en møbelforretning på Amager.

Falske kreditorer
I møbelforretningen har R haft ansvaret for at opbygge og vedligeholde et edb-system fra han blev ansat i 1992 til han blev bortvist fem år senere, efter at der var konstateret uregelmæssigheder med betalinger til falske kreditorer og forsøg på indtrængen via modem i økonomisystemet.
Ifølge dommen har R i efteråret 1996 oprettet falske fakturaer og falske kreditorer i møbelforretningens Navigator økonomisystem og derefter via DBTS (Danske Bank Tele Service) overført omkring en halv million kroner til en bestemt ex-jugoslavs venners, bekendtes og families bankkonti.
R har under hele sagen nægtet sig skyldig, hvor imod ex-jugoslaven i en separat retssag har erkendt at have modtaget alle de overførte penge fra møbelforretningen og efterfølgende spillet dem op på Casino.
Det modtog ex-jugoslaven, som er en Casino-bekendt af den ene direktør for møbelforretningen, en dom på et halvt års betinget fængsel for.
R og hans forsvarer har derimod anket R’s dom til Landsretten.
Under efterforskningen af R’s sag har han siddet varetægtsfængslet i syv en halv uge, de første fire uger i isolation.

Principiel sag
Heldigvis for R så hans fagforening, Prosa, fra starten hans sag som principiel. Så principiel, at man har besluttet at hjælpe sit medlem ud over det sædvanlige med at opnå retfærdighed.
– Det var, da R kom ud af isolationen i januar 97, at vi besluttede at gå ind i sagen. Dengang mente vi, at ligegyldigt om R var skyldig eller ej, var sagen principiel for alle de af vore medlemmer, der sidder med eneansvaret for edb-systemet i en virksomhed, siger faglig sekretær i Prosa, Mogens Sørensen.
– Men jeg vil da også sige, at vi nok ikke var gået så langt i vores opbakning, som vi er nu, hvis vi havde troet, at R var skyldig, siger Mogens Sørensen.
Prosa opfatter dommen i sagen som et justitsmord. Forårsaget af enøjet efterforskning, manglende sikring af beviser og manglende kompetence i IT-sager hos politiet - og hos politiets eksterne edb-ekspert på sagen.

Dømt uden beviser
– R’s sag viser, at man kan risikere at blive dømt for edb-bedrageri og underslæb uden beviser. R blev udelukkende dømt på det indicium, at han var den eneste edb-mand i firmaet og derfor den oplagte gerningsmand, siger Mogens Sørensen.
Men politiets teori holder ikke, mener Henrik Kroos, IT-sikkerhedschef i SAS og tilknyttet sagen som forsvarets edb-ekspert.
Nogle måneder inde i efterforskningen af sagen bad R’s forsvarer og Prosa nemlig anklagemyndigheden om lov til at forsvaret fik adgang til at få gennemgået eksisterende logfiler og backups af en ekstern IT-sikkerhedsekspert. Tilladelsen kom først et halvt år senere, i oktober 1997, hvor Henrik Kroos begyndte at efterforske sagen for forsvaret.
– Et af sagens største problemer er, at meget af det originale bevismateriale er væk, fordi politiet ikke sikrede det i tide. Logfiler, backups, lister over telefonopkald og lignende eksisterer ikke evigt, siger Henrik Kroos.

Beviser ikke sikret
– Efter min opfattelse går det galt med politiets efterforskning allerede fra førstedagen, fordi kriminalassistenten er så overbevist om, at R er skyldig, at han forsømmer en bred indsamling og sikring af beviser, siger Henrik Kroos.
– Da politiet som led i efterforskningen beder deres eksterne edb-ekspert om at lave en rapport, får han i samme ånd en bunden opgave: “Undersøg, hvordan R bar sig ad” hedder den, og ikke: “Undersøg, hvad der er sket, og hvem der gjorde det”, siger Henrik Kroos.
Ifølge Kroos skriver politiets edb-ekspert - som i øvrigt i retten fortæller, at han ikke har kendskab til hverken økonomisystemer eller DBTS - en ganske kortfattet rapport, som passer til politiets temmeligt komplicerede teori.
Teorien går kort fortalt ud på, at R har lavet en skyggeudgave af økonomisystemet på sin egen pc, som han bruger til at oprette de falske kreditorer i, som han derefter overfører til DBTS. Derfor efterlades der ingen spor i møbelforretningens økonomisystem.

Backup i vindueskarmen
Imidlertid kommer det på den næstsidste dag i den 12 dage lange retssag frem, at der hele tiden har ligget en backup fra 10.12.96 af møbelforretningens Navigator i en vindueskarm. En backup, som politiet ifølge den ene direktør aldrig har bedt om at få udleveret.
– Jeg får en søndag til at kigge på backup’en, og det viser sig, at samtlige overførsler til personkredsen omkring ex-jugoslaven kan genfindes i møbelforretningens økonomisystem, hvor de står imellem overførslerne til de ægte kreditorer, siger Henrik Kroos.
– Det udelukker politiets teori om et skyggesystem, for så havde transaktionerne ikke kunnet genfindes. Der er også andre tekniske grunde til, at politiets teori ikke holder. Hverken teknisk eller praktisk eller logisk kan det være foregået, som politiet siger, siger Henrik Kroos.
– Desuden er teorien er helt bagvendt. Man begynder med at forudsætte, at edb-manden er den skyldige og opfinder derefter en avanceret metode, som kræver edb-forstand. Men alt, hvad der eksisterer af udskrifter, backups og logfiler viser, at finansposteringerne og de falske fakturaer blot er oprettet i Navigator, siger Kroos.

Enhver kunne
Han mener, at der slet ikke er tale om databedrageri, men kun om almindelig bogholderisvindel.
– De falske fakturaer kan i princippet være oprettet af hvem som helst i møbelforretningen, for metoden kræver ikke edb-viden. Til gengæld kræver den et vist kendskab til møbelforretningens leverandører og kendskab til Navigator på brugernivaeu. Og det har alle ansatte i forretningen, fordi Navigator også bruges som kassesystem, siger Kroos.
Hertil skal lægges den kendsgerning, at IT-sikkerheden i møbelforretningen ifølge Henrik Kroos kan betegnes som en joke.
Han er rystet over, at hans bevidnelse af, at svindelen ikke kan være foregået, som politiet antog, ikke har haft nogen synderlig effekt i retssalen.
– Da jeg blev ført som vidne gik det op for mig, at hverken dommer eller domsmænd havde læst min rapport. Jeg føler mig overbevist om, at de heller aldrig under afhøringerne fandt ud af, hvad sagen drejede sig om - ud over at der var forsvundet nogle penge, siger Kroos.
IT-sikkerhedschefens involvering i sagen mod R har givet hans tro på retssystemet et alvorligt knæk:
– For det første er det dybt krænkende for retsbevidstheden, når politiet ikke efterforsker en sag objektivt og kvalificeret. Og for det andet er det rystende, at dommer og domsmænd blot ser bort fra de elementer i en sag, de ikke forstår, når dommen skal afsiges, siger Henrik Kroos.
Anklageren i sagen, politiassessor Benedikte Bayer, havde som den eneste, udover forsvaret, læst Henrik Kroos’ rapport. Og det fik hende - sammen med den backup, der dukkede op under en af de sidste dage i retssagen - til at skrive anklageskriftet om i sidste øjeblik.
– Det er rigtigt, at jeg måtte berigtige anklageskriftet. Jeg mente til sidst ikke at kunne bevise det, der oprindeligt stod. Det sker heldigvis ikke så tit, så det har jeg lært noget af, siger Benedikte Bayer.

Ikke færdigefterforsket
Hun afviser direkte at kritisere politiets efterforskning, men siger:
– Af det faktum, at der kom så mange nye oplysninger frem under retssagen, at anklageskriftet måtte berigtiges, følger også, at sagen ikke var så godt belyst, som den burde være. Den var ikke færdigefterforsket. Så set på den måde var den ikke efterforsket, som den skulle være.
Benedikte Bayer bekræfter, at politiets edb-ekspert ikke havde kendskab til økonomisystemer.
– Og så blev sagen jo efterforsket af en almindelig kriminalassistent. Nu har Københavns Politi fået CCU (Computer Crime Unit, red.), så det vil forhåbentligt ikke ske igen, at vi får en edb-sag, hvor beviserne for eksempel ikke er sikret i tide. Jeg mener nok, at man kunne blive klogere af R’s sag, siger anklager ved Byretten Benedikte Bayer.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra den eksterne anklager, der for Statsadvokaten skal føre sagen ved Landsretten, advokat Knud Meden. Han har først for nylig fået overdraget sagen og er i øvrigt på ferie.
Den kriminalassistent fra Københavns Politis Bedrageriafdeling, der har efterforsket sagen mod R, har det heller ikke været muligt at træffe, idet han allerede inden sagen kom for, blev udsendt på tjeneste i Ex-jugoslavien og først vender hjem til november.

Afviser kritik
Chefen for Københavns Politis Bedrageriafdeling, kriminalinspektør Bent Hansen, melder dog hus forbi til kritikken af efterforskningen.
– Den pågældende kriminalassistent er særdeles edb-kyndig. Og jeg har bestemt heller ikke noget at sige vores eksterne edb-ekspert på, siger Bent Hansen.
– Så jeg kan kun sige, at det i enhver sag er dommerens afgørelse, om en sag er ordentligt belyst. Hvis den ikke er det, er det dommerens opgave at frifinde tiltalte, siger Bent Hansen.
Motiv?
Tilbage står R, som dagligt - i hvert fald indtil sagen kommer for Landsretten - skal leve med konsekvenserne af en efterforskning og en dom, som må undre den, der sætter sig ind i sagen.
Især spørgsmålet om R’s motiv trænger sig på. For hvorfor skulle han uden nogen personlig vinding have overført en halv million kroner af møbelforretningens penge til en ex-jugoslav, der var ven - ikke med ham - men med hans chef?
Og hvorfor gjorde R i øvrigt, som edb-mand, sig slet ingen anstrengelser for at skjule transaktionerne, hvoraf en tredjedel var udført med R’s eget password.
Selv anklageren undrer sig.
– Det er rigtigt. Man kan ikke i sagen finde et motiv eller et udbytte til den dømte. Jeg har selv ledt efter et motiv, men jeg har ikke kunnet se det, siger Benedikte Bayer.