Indhold
Disneys filmdivision ? Buena Vista Home Entertainment ? annoncerer, at den vil frigive film specielt formateret til Sonys transportable PSP-spilkonsol.
PSP anvender et specielt optisk diskformat kaldet UMD (Universal Media Disk), der har en kapacitet på 1,8 gigabyte.
Disse diske er beregnet til at rumme spil og film. Sony har af frygt for piratkopiering ikke frigivet dette diskformat til almindelig brug. Der vil således ikke komme enheder til pc'er, som kan læse eller skrive UMD-skiver.
Med denne annoncering er Disney det første filmselskab bortset fra Sony selv, som vil udsende film til PSP. I første omgang kommer der fem film fra Disney, men flere forventes i løbet af året.
Det betyder, at danskerne med lidt held kan se frem til, at der både er film og spil til rådighed, når PSP-spilkonsollen lanceres i Danmark.
Ifølge Sony Europe er den tidligste europæiske lanceringsdato nemlig 24. juni, eller tre måneder efter lanceringen i USA.