Første mobiltelefon med walkman

Svensk-japanske Sony Ericsson har lanceret fire nye mobiltelefoner, hvoraf den ene dobbeltjobber som Walkman. W800 leveres med et hukommelseskort, der har plads til 150 musiknumre.

Indhold

Sony Ericsson har lanceret mobiltelefonen W800, der er i stand til at afspille musik i MP3- eller AAC-format. Musikken lagres på et Memory Stick Duo hukommelseskort, og der følger et 512 megabyte kort med. Det er nok til cirka 150 musiknumre.

Sony Ericsson W800 er absolut ikke den første mobiltelefon med indbygget MP3-afspiller, men det er den første, der bærer Walkman-navnet, som er et registreret varemærke hos Sony. Walkman-mærket skal signalere, at der er gjort lidt ekstra ud af lydkvaliteten.

Batteriet kan holde til 15 timers musik mens telefonen er tændt. Hvis man slukker telefonen, så den kun bruges som MP3-afspiller, kan den klare 30 timer.

W800 er tillige udstyret med et to megapixel kamera. Billederne gemmes på samme hukommelseskort som musikken. Den musikalske mobil kommer på markedet i tredje kvartal.

Også den nye kameramobil Sony Ericsson K750 kan tage billeder med en opløsning på to megapixel. Billederne gemmes enten i den indbyggede hukommelse på 32 megabyte eller på et Memory Stick Duo hukommelseskort. Der følger et 64 megabyte kort med.

K750 har såmænd også MP3-spiller og FM-radio, og der er indbygget Bluetooth. Denne mobiltelefon dukker op i butikkerne engang i løbet af andet kvartal.

Sony Ericsson har også nyheder til de mindre krævende brugere, nemlig K300 og J300. K300 har VGA-kamera og 12 megabyte indbygget hukommelse, farveskærm og understøttelse af Java-spil, mens J300 er en endnu mere basal telefon uden kamera.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere