Artikel top billede

MyBuy-chef: Anmeldelse for spam er ufattelig

"Vi har helt lovligt købt mail-adresserne fra et konkursbo," lyder det fra den spam-anmeldt chef.

Det danske internetauktions-firma MyBuy stiller sig helt uforstående overfor, at virksomheden er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Politianmeldelsen kommer efter, at virksomheden har udsendt mails til kunderne af den nu konkursramte auktionsside Macca.

Men der er en god forklaring på hele missæren, mener Caspar Bo Neergaard Jensen, der er indkøbschef hos MyBuy og tidligere ejer af Macca.

"Vi har købt kundedatabasen fra konkursboet for et millonbeløb, og vores advokater har sagt god for handlen. Derfor står vi naturligvis helt uforstående overfor politianmeldelsen," siger han.

Men den holdning deler Forbrugerombudsdmand Henrik Øe tilsyneladende ikke. I forbindelse med politianmeldelsen udtalte han.

"Et samtykke, der tidligere er givet til et andet konkret navngivet firma, må anses for bortfaldet i forbindelse med dette firmas konkurs."

Har brormand købt katten i sækken?

Derfor bliver politianmeldelsen også taget alvorligt af MyBuy, oplyser Caspar Bo Neergaard.

"Men hvis der mod forventning er noget om det, så må det jo betyde, at vi har købt katten i sækken," siger han.

Han oplyser, at MyBuy har betalt cirka halvanden millioner kroner for kundedatabasen.

Ejeren af MyBuy, der har købt kundedatan, er Caspar Bo Neergaard Jensens egen bror, Jaspar Bo Neergaard Jensen, som således har betalt et millionbeløb for sin brors tidligere kundedatabase.

Men ifølge Caspar Bo Neergaard Jensen er der intet som helst underligt i den konstruktion.

Han mener, at MyBuy blot er en videreførelse af Maccas aktiviteter.

"I starten var vi slet ikke interesseret i at videreføre selskabet, men det var et ønske fra vores kreditorer. Og når jeg stadigvæk er med, skyldes det, at det er min viden, der var med til at drive Macca, og uden nøglepersonerne er det jo svært at videreføre en forretning," siger han.

Men hvorfor er nogen interesseret i at videreføre en forretning, der er gået konkurs?

"Nu ligger der jo mange ting til grund for en konkurs. Macca var en succes, men tiderne var til ugunst. Det betød, at vi tabte en masse penge, men forretningskonceptet fejlede intet. Mange andre virksomheder måtte lide samme skæbne i den perioden," siger han.

Det er ikke spam

Caspar Bo Neergaard Jensen afviser desuden, at de udsendte reklame-mails er at betragte som spam.

MyBuy har nemlig samme forretningskoncept som Macca, hvor brugerne oprindeligt var kunder. Og desuden er det nemt at framelde sig nyhedsbrevene igen, forklarer han.

Macca kom ud af sit sidste regnskabsår med et underskud på 3,5 millioner kroner, og i samme periode satte TV 2's forbrugerprogram Basta et kritisk lys på virksomheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere