Artikel top billede

Sådan holder du fast i de bedste medarbejdere

Klumme: Sørger du som arbejdsgiver for at holde på de bedste folk? Her får du input fra din headhunter, der har fingeren på it-pulsen.

Som headhuntere fornemmer vi hurtigt konjunkturerne, da branchen er en direkte afspejling af, om der er vækst eller det modsatte i virksomhederne.

Derfor får vi også meget ofte stillet spørgsmålet: Hvordan ser markedet ud?

Lige nu ser billedet lidt broget ud: Nogle af de større it-konsulenthuse er stadig pressede, derfor falder konsulent-timepriserne, hvilket naturligt får en afledt effekt på dels virksomhedens resultat og ikke mindst trivslen i virksomheden.

I andre dele af branchen, specielt software branchen, mærker vi klart, at det begynder at gå den anden vej.

Fra december 2009 så vi de første klare signaler på, at virksomhederne igen planlægger nye strategiske tiltag, som kræver nye medarbejdere, hvor man de seneste halvandet år, stort set kun har genbesat eksisterende stillinger - hvis de altså ikke er blevet nedlagt. Vi fornemmer klart en ny energi, vilje og kampgejst - finanskrise eller ej.

Der er ingen tvivl om, at der rundt omkring sidder nogle trætte og udpinte medarbejdere.

Nul lønstigninger og lange arbejdsdage

Der er blevet trukket på de store veksler de seneste to år.

Ingen lønstigninger eller ligefrem lønnedgang, lange arbejdsdage, uopnåelige mål og dårligere arbejdsmiljø delvist på grund af ledere, som har vist sider af sig selv, som ingen vidste fandtes.

Man har kæmpet sammen for at levere en ekstra indsats, hvilket jo også er helt naturligt, men nogen vil klart føle sig udbrændte og tro, de kan finde ny energi ved et jobskifte.

Den loyalitet, virksomhederne måske har fornemmet, kan sagtens være en falsk loyalitet, fordi medarbejderen simpelthen ikke har haft en chance for at finde sig et andet job.

Som chef skal man være på vagt og sørge for at motivere dem, som kæmper, ellers varer det ikke længe før, en ny "stol" tilbydes et andet sted.

Sådan kan du bruge finanskrisen til at få succes

Vinderne, der kommer styrket ud af finanskrisen, er dem, som kan dokumentere succes.

De bliver nu tilbudt nye spændende udfordringer og lønstigninger, som falder på et tørt sted. Så det kan blive svært at holde på de succesfulde medarbejdere.

Som nævnt i en tidligere klumme er finanskrisen en oplagt mulighed for at vise, om man gør en forskel og bidrager til forretningen eller blot er en medløber.

De medarbejdere, som er i høj kurs i it-branchen lige nu, er de resultatorienterede sælgere og presales-konsulenter, der kan lukke de store kontrakter og dermed få hjulene til at køre igen.

Ser vi lidt distanceret på finanskrisen, vil de fleste nok erkende, at vi har lært ufatteligt meget, om end det har været for dyre lærepenge.

Det, at nye ordrer ikke længere kommer så let som tidligere, har tvunget it-branchen til et yderligere fokus på, at it skal tilføre gevinst for forretningen.

Det er derfor blevet et endnu vigtigere salgsargument at kunne dokumentere en decideret besparelse på bundlinjen.

Dette kræver nye færdigheder hos de kommercielle profiler omkring forretningsforståelse samt evner til at koble teknologi til de udfordringer, som virksomheder kæmper med.

Vær opmærksom, stolelegen er begyndt. De dygtige og de hurtige får de bedste stole først, og der vil stadig være en stol for lidt en gang imellem. Hvor befinder du dig i stolelegen?

Kluge & Partners, The Nordic Search

Company.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere