Indhold
Der kan være omkring 40 millioner e-mails eller 200.000 MP3-filer eller 350.000 billeder fra et fem megapixel digitalkamera i de én terabyte store e-mail-bokse, som hriders.com tilbyder gratis til sine medlemmer.
Google startede e-mail-racet mod stadig større e-mail-kapacitet online med sine én gigabyte store mail-bokse.
Den størrelse har iTrade, der ejer hriders.com, nu ganget med 1.000.
Ydelsen finansieres via reklamer og sponsorer og er allerede aktiv.
Ifølge iTrade er det mere end 25 procent af brugerne, der dagligt sender e-mails med vedhæftede filer på mere end 500 megabyte. 60 procent af brugerne bruger mere end fem gigabyte af deres tilgængelige plads.