Artikel top billede

Telmore betaler bøde efter lovbrud

Teleselskabet Telmore erkender, at der skete fejl i markedsføringen af bredbåndsprodukter.

En bøde på 100.000 kroner bliver nu sendt til teleselskabet Telmore.

Årsagen til bøden er, at det TDC-ejede teleselskab overtrådte markedsføringsloven i en reklamekampagne, som fandt sted i 2008.

Dengang oplyste Telmore om den månedlige pris for et bredbåndsabonnement, men oprettelsesgebyret indgik ikke i reklamen.

Derfor valgte Forbrugerombudsmanden at politianmelde Telmore i juni sidste år. Og nu har Telmore erkendt, at det var i strid med markedsføringsloven.

"Jeg er glad for, at Telmore har erkendt forholdet samt rettet deres markedsføring, da det er med til at sikre gennemsigtigheden på markedet og gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne priser," udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe i en pressemeddelelse.

Bødens størrelse er ifølge Forbrugerombudsmanden fastsat på baggrund af de omkostninger, som Telmore havde i forbindelse med markedsføringen af produktet.

"Derudover er der blandt andet taget hensyn til, at Telmore rettede ind umiddelbart efter Forbrugerombudsmandens første henvendelse, og at det kun var i forhold til Telmores bredbåndsprodukter og ikke de øvrige telefoniprodukter, at der var problemer," står der videre i meddelelsen fra Forbrugerombudsmanden.

Instansen finder det desuden formildende, at Telmore ikke tidligere er blevet bedt om at rette ind.

Telmore ikke alene

Den afsluttede sag med Telmore er en af i alt otte politianmeldelser, som Forbrugerombudsmanden indgav i juni sidste år.

"Tele- og bredbåndsydelser er komplicerede nok i forvejen, og derfor må der ikke herske tvivl for forbrugerne om, hvad de binder sig til økonomisk. Det er det signal, som politianmeldelserne skal understøtte," udtalte Henrik Øe dengang.

Efter dagens afsluttede Telmore-sag mangler Forbrugerombudsmanden at lukke sagerne mod Bredbånd Nord, Dansk Bredbånd, Dansk Net, Fullrate, Onfone, Telenor og Telia Stofa, som også blev anmeldt til politiet sidste år.

De blev anmeldt på baggrund af en kontrol gennemført af Forbrugerombudsmanden i september 2008. Det resulterede i, at instansen anmeldte otte danske bredbåndsselskaber for at have brudt markedsføringsloven paragraf 13 samt i to tilfælde også paragraf 3.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere