Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Kommuners tætte forhold til KMD skader konkurrence

Når kommuner undlader at sende ordrer i udbud, hæmmer det konkurrencen, vurderer både eksperter og leverandør.

De manglende udbud i kommunerne skader konkurrencen.

For hele ideen med udbudsreglerne er ikke blot at give kommunerne den bedste vare til den laveste pris, det er også at give leverandører lige behandling og muligheder for at levere.

"Det er hele ideen med udbudsreglerne," siger lic.jur. Peter Vesterdorf, der er konsulent for Håndværksrådet.

Det samme forklarer institutleder Peter Møllgaard fra økonomisk institut på CBS.

"Udbud skaber konkurrence. De giver mulighed for at lukke andre ind, så de kan komme til fadet," siger han.

Institutlederen forklarer, at de nye spillere naturligvis kan komme fra samme branche i for eksempel udlandet eller fra helt andre brancher, hvilket man faktisk også ser engang imellem.

Golf-venner

Peter Vesterdorf forklarer, at man i tidligere tider kunne gøre "hvad pokker man ville" i forhold til indkøb.

"Dengang blev det næsten altid til, at den, der kom til at levere, blev ham, man kendte eller den, kommunaldirektøren spillede golf med eller sådan noget. Det var vennerne," siger Peter Vesterdorf.

Eksperten i konkurrenceret forklarer, at det åbenlyst hverken var godt for skatteborgerne eller de konkurrerende leverandører.

"Ideen er at skabe konkurrence, og at alle skal have en lige chance for at levere. I princippet vil man ellers kunne blive ved én leverandør altid."

Andre potentielle leverandører skal have chancen, forklarer Peter Vesterdorf.

"Ikke noget med 'jeg vil hellere have dig eller dig'," siger han.

I samfundets interesse

Derfor er overholdelse af udbudsreglerne i samfundets interesse.

"Selvfølgelig er det det. Samfundet har det jo trods alt bedst af, at der ikke er ét firma der sidder på det hele," siger Peter Vesterdorf.

Selvom markedet i op imod hver tredje kommune og til et beløb mellem 800 millioner kroner og små 2 milliarder kroner altså nu er blevet lukket grundet de indgåede aftaler med KMD, findes der fortsat konkurrenter på området.

Og her lufter man sin klare frustration over de manglende udbud. Det gælder leverandøren Silkeborg Data, der vandt et udbud i Middelfart Kommune, hvor der blev indgået en samlet aftale om økonomi-, løn- og vagtplanløsninger, hvor Fujitsu leverer økonomisystemet Prisme, og Silkeborg Data leverer lønsystemet Silkeborg Løn.

Kritik kan ramme kunder

Administrerende direktør Brian Busk er stærkt utilfreds med de manglende udbud. Han har tidligere udtalt, at det er direkte konkurrencehæmmende.

"Og det er rettet mod både dem, der ikke går i udbud og dem, der tilbyder dem nogle forhold, der gør, at det er attraktivt ikke at gå i udbud," siger Brian Busk.

Men tilsyneladende er det en følsom sag som leverandør at sige sin mening, når kritikken ikke blot kan ramme konkurrenter, men også potentielle kunder.

I hvert fald er det ikke lykkedes Computerworld at få andre KMD-konkurrenter til at udtale sig til denne artikel.

Hos EG A/S lyder beskeden fra direktør for kommunika-
tion og marketing, Jesper Andersen:

"Vi har ingen kommentarer til denne sag."

Hvorfor man ikke ønsker at deltage, har det ikke været muligt at få svar på.

Det har heller ikke været muligt at få respons fra administrerende direktør Hans Iakob Estrup fra Fujitsu efter talrige henvendelser.

Og sagen om de manglende udbud sætter da også leverandørerne i en svær position, når der eksempelvis skal klages over en potentiel kunde og luftes kritik, har direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri forklaret.

Direktøren forklarer, at det er tidskrævende for virksomhederne med klager og "ikke særlig behageligt al den stund, at man også kommer til at genere sine kommende kunder".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren