Artikel top billede

Kalendertip: Sådan gør du dit skrivebord lækkert

22. december: Computerworld viser nu vejen til, hvordan man kan personificere sin normale Windows-desktop. Det kan både give øget produktivitet og glæde hos medarbejderne.

Hvem kender ikke den gamle, kedelige blå baggrundsskærm til Windows?

Og selv om de fleste mennesker efterhånden godt ved, hvordan de kan personificere Windows-skrivebordet med billeder af børn og hund, er der langt flere muligheder for at 'tweake' sit virtuelle skrivebord.

I Windows er der allerede eksisterende muligheder for at personificere sin computer, herunder via såkaldte temaer til skrivebordet.

Det er let og simpelt at hente et nyt tema til skrivebordet fra Microsofts egen supporthjemmeside, hvor der er gratis temaer til blandt andet Windows XP.

Brugerskabte temaer er bedst

Men hvis du vil i gang med det store redesign af din computer, skal du ud på nettet og søge.

Den store mængde af forskellige skrivebords-temaer finder du bedst ved en søgning på internettet.

En hurtig søgning med søgeordene 'theme' og 'windows' vil give en række forskellige sider, der dog svinger noget i kvalitet.

Et af de steder, hvor du kan finde nogle af de bedste brugerskabte temaer, er på siden deviantART. Nogle af baggrundstemaerne er dog så avancerede, at de kræver en ændring af Uxtheme.dll filen i Windows.

For at ændre den fil skal du bruge programmet Uxtheme multipatcher til Windows XP. Hvis du bruger Vista eller 7, skal du bruge programmet vistaglazz.

Efter denne patching af Uxtheme.dll-filen er du klar til at installere alle de brugerskabte temaer, du kunne tænke dig.

Sådan personificerer du ned i detaljen

Hvis du ikke blot vil bruge nogle af de mange brugerskabte temaer, kan du selv forsøge dig med programmet WindowsBlind.

Det er et kraftigt værktøj, hvor du kan ændre på rigtig mange elementer i Windows-brugergrænsefladen.

Også til det værktøj er der brugere, som selv har skabt ganske avancerede brugergrænseflader.

Der er personificerede temaer til både Windows XP og til Vista og 7

Til OS X-elskerne er der også en såkaldt Rocketdock, der er en hurtig programbar til Windows.

For programmørerne

For de mere avancerede brugere er der Samurize.

Det er efterhånden et gammelt værktøj, men det er stadigvæk et af de bedste programmer for den avancerede bruger, der vil have fuld kontrol med, hvordan skrivebordet ser ud.

På Samurize-hjemmesiden er der også et væld af skærmbilleder af, hvordan nogle brugere har redesignet deres Windows til ukendelighed.

En sidebar er guld værd

Efterhånden er der også en række sidebarprogrammer til Windows. Altså sidebarer, der er på typisk højre side af skærmen og som kan indeholde en række programmer, herunder RSS-feeds, Twitter-integration, Google-søgebokse og internetradio.

En af de mere interessante sidebarer er Googles. Den kræver ikke mange ressourcer, og der er allerede et væld af applikationer til den.

Et af de store problemer med alle disse forskellige brugergrænseflader er, at de godt kan kræve en del ressourcer fra din computer.

Et andet problem er, hvis opløsningen på dit skrivebord ikke er høj nok. Det er ikke noget problem at fylde skrivebordet med diverse informationer, hvis opløsningen er 1680x1050, men med en 1024x768-opløsning på skrivebordet er der simpelthen ikke nok plads til alle de ekstra informationer.

Giv den nye opsætning tid

Noget af det vigtigste er dog, at man giver en bestemt ny brugergrænseflade tid.

Det kan være let at sige fra over for en totalt anderledes brugergrænseflade lige med det samme, men der kan rent faktisk være en produktivitetsgevinst at hente, hvis du kan vænne dig til et nyt skrivebord.

I det hele taget skal du nok forsøge at eksperimentere dig frem med, hvor mange nye informationer, du lige skal have på skrivebordet.

En god fremgangsmåde kan være at proppe så mange informationer på skrivebordet som overhovedet muligt og så evaluere efter en uge, om der er nogle af disse informationer, der er overflødige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere