Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
1. marts kommer verdens største speaker-event igen til Danmark – TedX.
TedTalks er blevet er blevet set af milliarder af mennesker over hele verden, og det giver vores lille land mulighed for at påvirke debatten derude i forhold til nogle de globale agendaer.
Arrangørerne bag TedX i Danmark har valgt ’Way of Water’ som tema.
Det kommer til at handle, iblandt andre ting, om sammenhængen imellem den hastigt voksende brug af kunstig intelligens og så den mulige klimabelastning, der følger deraf.
Ambitiøse løfter fra tech-giganterne
Jeg skriver mulige klimabelastning, fordi virkeligheden ikke er så sort-hvid endda.
Det er naturligvis indiskutabelt, at når vi bruger signifikant mere (generativ) AI end for blot nogle få år siden, så stiger energi- og vandforbruget igennem datacentrene.
Imidlertid drukner - undskyld metaforen - nuancerne let i samtalen.
Nogle af de helt store aktører i AI-verden, Google og Microsoft, har således været ude med nogle meget klare løfter.
Fra Googles side lyder ordene, at de inden 2030 har som mål at genopfylde 120 procent af den ferskvandsmængde, de i gennemsnit forbruger på tværs af deres kontorer og datacentre.
Budskabet fra Microsoft lyder, at man vil være ’water positive inden 2030.
Selvom vi altid skal møde bastante udmeldinger fra politikere og tech-giganter med en vis portion skepsis, så er det positive toner. Spørgsmålet bliver så naturligvis, om det ender med at holde vand.
De negative konsekvenser ved AI
Lad mig tage nej-hatten på først.
De datacentre, der driver AI, bruger enorme mængder vand til køling.
For eksempel kræver et stort datacenter millioner af liter vand årligt, og det risikerer blandt andet at belaste områder, der allerede er ramt af tørke.
Derfor arbejder blandt andet Google og Microsoft lige nu på at gå over til luftkøling i stedet samt bruge genanvendt spildevand til køling.
Det er positive toner, der med fordel kunne blive til en industristandard hurtigst muligt.
AI’s energiforbrug er også en indirekte klimasynder i forhold til vandforurening. Det er tilfældet, når elproduktionen medfører udledning af kemikalier i floder og søer, men også her kan man gøre noget med selvsamme teknologi.
Det er muligt at sætte AI-drevne systemer op, der selv kan optimere energiproduktionen og skifte til vedvarende energikilder som sol og vind.
Der er altså overordnet set to faktorer, der spiller ind ift. vandforbruget i datacentre: Brugen af vand til at køle servere, men også – og den del overses ofte – brugen af vand i energiproduktionen.
Microsoft-datacentre har generelt et lavt vandforbrug og har allerede implementeret direkte luftkøling i mange af deres datacentre.